Pædagogiske mål

Pædagogiske mål for alsidig personlig udvikling:

  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed, nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Sammenhæng.

Vi har en lille gruppe små børn, som har et behov for at blive understøttet i deres personlige relationer til hinanden, der opstår ofte konflikter børnene imellem, når en voksen ikke er tilstede. Af den grund har vi valgt at implementere rytmik som en fast aktivitet en gang om ugen.

Mål.

Vi vil fremme børnefællesskabet via sjove oplevelser, der primært handler om bevægelseslege og sange og remser. Vi vil fremme børnenes gåpåmod og vedholdenhed i legene og samværet.

Tegn.

  • At børnene via rytmikken får en forståelse af sangene og fagterne og får nye begreber på plads, såsom farver, forholdsord og større ordforråd
  • En glæde ved at turde byde ind i børnefællesskabet
  • En forståelse for turtagning uden at blive ked af det
  • I højere grad turde sige noget og træde frem, også i andre sammenhænge (samlinger)
  • Opleve at børnene i højere grad kan løse deres uenigheder og være mere fleksible i samspillet

Tiltag.

  • Lægge op til behovsudsættelse i legen, vente på tur og give plads til hinanden
  • Fremme at børnene tør tage ordet og byde ind i gruppen ved valg af sange og lege
  • Hjælpe med at regulere følelserne, når de er ved at kamme over, være fjollet
  • Turde gå ud over sig selv, være anderledes end de plejer
  • Regulere følelserne, når de er ved at kamme over
  • Være forudsigelig i vores ramme: sted, faste sange/lege, rim/remser, som vælges på skift i en gruppe af 7 børn. Fast velkomstsang og afskedssang

Evaluering.

  • Sætte fokus på dagens udfordring i gruppe, lave noter
  • Den voksen ansvarlige fortæller den anden rytmik ansvarlig om sit fokus og får sparring – fælles justering i.f.t. reflektionen.

Evaluering af alsidig personlig udvikling.

Rytmikgruppen bestod af 7 børn, hvoraf flere af børnene deltog hver gang og nogle få blev skiftet ud løbende. To voksne stod for at afvikle rytmikken for børnene, hvor der var en rød tråd i indholdet, dog med plads til forskellige bud på sange og lege.

Halfdan Rasmussens ABC-rim var gennemgående og det samme var ”Der sad to katte på et bord” og ”Se min kjole”.

Formålet var at fremme børnefællesskabet, hvilket legen ”se det lille tog” var en god anledning til. Børnene var gode til at skiftes til at være først i legen. Det samme gjaldt rasle æg sangen, hvor æggene skulle placeres forskellige steder på kroppen, her blev tålmodigheden med at vente på tur også sat i spil.

Vi oplevede, at den tydelige ramme med turtagning ved legene og den voksne, der styrede forløbet, var til gavn for børnenes samhørighedsfølelse og på den måde fik større tålmodighed og forståelse for at vente på tur.

Der opstod færre konflikter og dem der opstod, blev løst på værdig vis med en erkendelse af, der ofte er to parter i en konflikt. Vi antager den tydelige ramme, kan være grunden til, børnene i højere grad var i stand til at regulere deres følelser.

Generelt var der stor glæde ved forløbet, hvor også de mere tilbageholdne børn turde stå frem. Et par af børnene skulle lige erfare og forstå, at de to voksne havde deres egne sange på programmet, men affandt sig med det og blev glade ved det.

Sammenhæng.

Ved folketingsvalget fandt vi anledning til at sætte ord på, hvorfor der hang så mange plakater i bybilledet og give børnene en forklaring på det.

Mål.

Vi vil give børnene en bevidsthed om, at det er flertallet, der bestemmer i landet, at der foregår en demokratisk proces ved valget.

Give børnene en forståelse af, at alle har lov til at ytre sig uanset standpunkt og at det kan gavne at sige sin mening og få den debatteret med andre. Få sat ord på stærke følelser og mulige uenigheder.

Tiltag.

  • Vi vil lave nogle valg for børnene i vores samlinger
  • Første valgproces er valg af gulerødder eller theboller med glassur, præsenteret via to voksne i huset
  • Lære børnene at vælge og begrunde deres valg
  • Lave konkret stemmeafgivning i en boks – optælling i fællesskab
  • Fotos til efterfølgende snakke om processen
  • Bruge valgprocessen ved andre traditioner, der indbefatter noget lækkert
  • Saftevand eller juice ved fastelavn (tingene stilles frem)
  • Mere almene valg ved legepladser o.a.

Tegn.

  • At børnene får en bevidsthed omkring de demokratiske processer
  • At det gavner at argumentere for sin mening, den har en betydning for den enkelte og børnefællesskabet
  • Få modet til at sige sin mening i en tryg kontekst
  • Kunne rumme, når afstemningen ikke ramte plet i.f.t. egne behov, snakke om nederlaget og følelserne.

Evaluering.

  • Fotos hænges op på stuen
  • Løbende snakke med børn og forældre omkring de følelser, der kom i spil
  • Evaluere børnenes måde at håndtere store følelser på og deres forståelse af processen på vores møder

Evaluering af den alsidige personlige udvikling.

I valgperioden ville vi gerne delagtiggøre børnene i den demokratiske proces. Vi fik etableret et valglokale i puderummet, hvor der var oplæg fra to voksne, som spurgte børnene om de ønskede gulerødder eller theboller til Halloween.

Børnene fik hver en grøn og en rød seddel, hvorefter de en ad gangen kom ind i lokalet og afgav deres stemme i en boks, som illustrerede deres ønske. To børn var udpeget som valgtilforordnet, så alt gik ordentligt til.

Pudsigt nok lagde langt de fleste en stemmeseddel i kassen med theboller, nogle små børn havde lagt den i gulerodskassen, som også var repræsenteret af en god voksen.

Børnene var klar over, der var noget på spil og var afklaret med rammen omkring det. Mens de mindste børn ikke forstod så meget af handlingen. Vi synliggjorde processen med fotos samme dag, som gav anledning til mange snakke med både børn og forældre på den lange bane.

Vi vil prøve igen ved vores tilbagevendende traditioner for at give børnene et indblik i de demokratiske processer på en børnevenlig måde.

Pædagogiske mål for social udvikling:

  • Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet social udvikling skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet 0-5 år:
  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskelligheden ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Sammenhæng.

I perioder har børnene sværere ved at invitere og inkludere hinanden i deres lege og det kan være svært at aflæse og efterleve, at andre børn også gerne vil deltage i legen.

Mål.

  • Vi vil sætte spot på at fortsætte det gode børnefællesskab på tværs af alder og køn.
  • Vi vil sondere mellem den gode leg/fordybelse, hvor det kan være svært at lukke et andet barn ind i legen.
  • Når afvisningerne opstår, vil vi italesætte konflikterne med de involverede og via ord åbne op for nye veje i konflikten.
  • I samlingerne vil vi snakke om strategier for, hvordan børnene i højere grad kan undgå at ekskludere hinanden og samtidig have en respekt for andre har gang i en god leg. Et redskab til at forstå det, kan være at visualisere konflikterne med tegninger.

Tegn.

  • Se at verden bryder mindre sammen ved afvisninger.
  • Se at børnene vil være i stand til at komme ind i andre børnefællesskaber end vanligt
  • At de enkelte børn oplever færre afvisninger end vanligt og får en bedre trivsel

Tiltag.

  • Italesætte de daglige konflikter og give anledning til refleksion hos børnene
  • Bruge samlingerne til at snakke strategier omkring konflikthåndtering med børnene
  • Visualisere konflikterne, hænge tegningerne op

Evaluering.

  • Drøfte vores praksishistorier på p-møder og i dagligdagen
  • Løbende have et særligt øje til børnefællesskaberne

Evaluering af den sociale udvikling.

Vi har i endnu højere grad haft fokus på, hvordan vi kan opretholde den gode tone og konflikthåndtering på værdig vis specielt blandt de mindste børn.

På samlingerne har der været ”fri for mobberi”tema, hvor snakken har handlet om, hvordan børnene er en god ven for hinanden. Snakkene blev udmøntet i plancher om temaet og en krammebamse på stuen. Vi kunne se, hvordan de små spejlede sig i de større børn og hvordan krammebamsen kom i spil, hvis et barn var ked af det.

Et andet tiltag var at visualisere konflikthåndtering via små tegninger, der illustrerede konflikten mellem børnene. Børnene var involveret i processen og fik et medejerskab til konflikten, efterfølgende blev den hængt op i puderummet. Specielt de store børn havde glæde af denne form for visualisering, når konflikterne var lidt tungere.

Med de mindre børn har der været mange følelser i spil ved nogle af konflikterne, hvor vores vedvarende insisteren på at få sat ord på hændelserne har hjulpet børnene til bedre at forstå konflikt forløbet. Der har været både løsningsforslag fra de voksne og i andre tilfælde lagt direkte op til refleksion hos de enkelte børn, alt efter modenhed og overskud i situationerne.

I vores snakke med hinanden har vi oplevet, at der er færre sammenbrud, børnene er blevet bedre til at lytte og vente på den anden, er færdig med sin udlægning af konflikten. Så alt i alt et bedre børnefællesskab, hvor der kan rummes flere forskelligartede følelser og dermed et større overskud blandt børnene.

Sammenhæng.

I nogle sammenhænge er der uro og små konflikter i gangen, hvor børnene sidder om morgenen og efter frokost, når de skal ud at lege.

Mål.

Vi vil minimere ventetiden i gangen, så færre børn sidder derude inden, de skal ud at lege og forsøge at formindske frustrationen ved ventetid.

Tiltag.

  • De voksne sikrer i højere grad at få snakket sammen om, hvornår timingen er i.f.t. den første går ud i gården
  •  Vi vil skifte vores bogkasse ud med en kasse med ting til at pille ved
  • Få genoplivet normen med at sidde ned i ventetiden, vil sætte gulvklistermærker til hvert barn
  • Børnene skal blive siddende til den voksne har fået tøj på og guider børnene ud
  • I overgangstiden hjælpes de voksne ad med, at børnene kan rumme at vente i gangen

Tegn.

  • Mere ro og færre konflikter i gangen
  • Større udholdenhed ved at vente ved synlig struktur på pladserne
  • Mindre masen når børnene skal ud, via tydeligere guidning af den voksne
  • Børnene får glæde af ”dingenoterne” i ventetiden

Evaluering.

Evaluere det nye med børnene på vores samlinger, tage børnenes input til efterretning.

Løbende sparring på p-møderne.

Evaluering af den sociale udvikling.

Kort tid efter vores mål var udtalt, fik vi etableret siddepletter på gulvet i gangen, så der er synlighed i.f.t., hvor det enkelte barn kan sidde og vente. Derudover fik vi indkøbt legetøj, som er egnet til at undersøge og pille ved. Det ligger fast i en kasse i gangen. Vi blev enige om, at vi skal udskifte kassens indhold fire gange om året.

Fremadrettet vil vi benytte os af samlingen som en mulighed for at lægge op til en demokratisk proces for, hvad der skal være i kassen det næste stykke tid. Mere præcist skal årstidernes skiften være den dag, hvor en ny kasse skal benyttes. Børnene skal have to poser at vælge imellem og på den måde på demokratisk vis vælge, hvilken kasse, der skal i brug de næste 3 måneder.

Vi kan se, at den nye struktur med afmærkninger på gulvet har givet lidt mere ro på ventetiden i gangen. Vi kan også se, at i foråret med specielt mange nye børn skal vi påminde os selv om hele tiden at introducere vores rutiner for børnene. Men generelt mindre masen børnene imellem og konflikter derude.

Det at kassens indhold blev skiftet mere regelmæssigt, gav en anden lyst til at vente og som nævnt vil vi bestræbe os på jævnligt at gøre kassens indhold mere varieret og interessant.

 

Pædagogiske mål for kommunikation og sprog.

  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Sammenhæng.

Vi har været på et kursus i vores netværk, hvor vi blev introduceret til metoden leg og lær sprog. Det er et værktøj, som giver børnene nye og flere handlemuligheder, så de bedre kan begå sig sprogligt og socialt i de forskellige læringsmiljøer samt børnefællesskaber.

Mål.

Hvordan kan vi understøtte børns sproglige læringsmiljøer gennem leg, så de i højere grad bliver inkluderet i børnefællesskabet, når sproget eller det sociale fællesskab er en udfordring?

Tiltag.

  • En gang om ugen har vi afsat tid til sprog, leg og lær, hvor vi sammen leger den samme leg ca. 8 gange. 
  • Vi vil igangsætte to forskellige lege over et år. En udendørs leg, som er en byggepladsleg der vil løbe hen over vinterperioden samt en fødselsdags leg der skal foregå inde på stuen. Den vil have sin start i sensommeren og løbe lidt ind i efteråret. Til begge lege skal der være 12 børn med i alle aldre.
  • Der er altid to voksne med i aktiviteten. En voksen der er med i selve legen sammen med børnene og en voksen, som vil påtage sig rollen som observatøren og nedskrive legens forløb.
  • Det er de voksne der i fællesskab beslutter en leg, hvor der på forhånd er udvalgt nogle faste sproglige vendinger, begreber og ord, som der over tid skal blive til børnenes eget ordforråd.
  • Den voksne vil til at starte med være den der går foran i legen og være den styrende. Over tid vil den voksne skifte position i legen til en mere tilbagetrukket rolle og ende ud i at det er børnene, der selv overtager legen uden voksenstyring.

Tegn.

  • Børnene vil få ejerskab over legen, så de til sidst kan lege aktiviteten uden hjælp fra de voksne.
  • Børene vil selv tage initiativ til at lege legen.
  • Børnene vil begynde at bruge de nye begreber/fokusord fra legen og det vil blive en del af deres ordforråd.
  • Børnene kan indgå i flere sociale børnefællesskaber, hvor børnene kan invitere andre børn ind til leg og selv blive inviteret ind i nye lege og børnefællesskaber.

Evaluering.

Efter endt aktivitet evaluerer de voksne på aktiviteten, for hele tiden at optimere/justere legen til næste gang.

Hele tiden ser vi på børnegruppen for at optimere legens dynamik, for at give plads til de børn der er udfordret socialt og sprogligt.

Evaluering af kommunikation og sprog.

Scenen for vores byggepladsleg var vores gård med sandkasse og legehus som de mest benyttede steder til at udføre arbejdsopgaverne omkring byggepladsen.

Der var en halv gruppe små/mellem børn til stede med to voksne, Hvor de faste remedier bestod af lange rør, murerspande med lunkent vand, malerpensler, arbejdshandsker og sikkerhedsveste.

De voksne var langt mindre igangsættende end, det egentlig var tiltænkt, da børnene udviste et stort initiativ og engagement i legen.  Børnene vidste, hvad de ville, om det var at hælde vand gennem de lange rør eller male legehuset med vand, de fik lidt hjælp, hvis de gik i stå.

Sprogligt var der også mindre fokus på de udvalgte fokusord, de var naturligt i spil, når situationen bød på det. En læring fra sidste gang med legen for et stykke tid siden.

Der var løbende en regulering i sammensætningen af børnegruppen, så legen kunne få nogle gode betingelser for at få et godt børnefællesskab via byggepladsens udfordringer. Vi var glædeligt overrasket over børnenes store initiativ og deres ejerskab til legen med det samme. De var gode til at være sammen på kryds og tværs, det var det fælles, der bandt dem sammen.

Sammenhæng.

Vi får 12 små, nye børn, hvor vi ved, der skal laves en ekstraordinær indsats ved sprog og rutiner ved påklædningen. Vi vil i højere grad være os bevidste om at konkretisere, hvad vi gør og være os bevidste om vores begrebs anvendelse i påklædningssituationen.

Mål.

  • Vi vil udvide børnenes ordforråd i påklædningssituationen og samtidig understøtte deres selvhjulpenhed via verbal guidning og bevidstgørelse om tingene.
  • Vi vil have et større fokus på over og underbegreber ved fodtøj og tøj.

Tiltag.

  • Vi vil i højere grad italesætte, hvad der sker i påklædningssituationen
  • Et større fokus på over og underbegreber
  • Lære børnene den mest hensigtsmæssige rækkefølge i påklædningen (vanter til sidst – flyverdragt før støvler)
  • Støtte børnene til selvhjulpenhed via sproglig guidning
  • Sikre tøjet er lagt frem, så det er rimeligt overskueligt
  • Lave en planche med tøj, hvor der vises en hensigtsmæssig rækkefølge på påklædningen

Tegn.

  • Børnene langsomt bliver mere selvhjulpne og sikre i deres påklædning
  • At børnene forstår vores beskeder, når de skal hente noget og er i dialog omkring påklædningen
  • På den længere bane selv reflekterer over, hvad barnet mangler og kender rækkefølgen på tøjet

Evaluering.

  • Drøfte vores praksishistorier på p-møderne
  • Status på de enkelte børns virke i påklædningssituationen, hvad har børnene lært, hvad kan vi justere

Evaluering af sprog og kommunikation.

Planchen med en hensigtsmæssig rækkefølge på påklædning blev hængt op i puderummet, hvor børnene tager deres tøj på. Den var forinden blevet introduceret på en samling. I Praksis blev den ikke benyttet, som intentionen oprindeligt var tiltænkt. Det blev mere til en individuel sproglig guidning i.f.t rækkefølgen af tøjet. Den sproglige opmærksomhed gav anledning til mange reflektioner om, hvilken støvle, der skulle tages på, vanter senere end jakke o.s.v.  I.f.t. overbegreber var det mest ”overtøj” og ”fodtøj”, der kom i spil i den sammenhæng. Vi fik en opmærksomhed på, at nogle af børnene havde todelt tøj på, hvilket vi ikke havde fået fotograferet.

Vi havde også en omorganisering af arbejdsfordelingen, hvor det i starten overvejende var vikaren, der startede op med påklædningen, det blev ændret til, de faste overvejende tager den funktion.

M.h.t. at tøjet blev lagt frem, før børnene kom ind i puderummet til påklædningen, måtte vi minde os selv om. Det blev langt bedre undervejs og har en stor indflydelse på børnenes overblik og formåen i situationen

Der kom i højere grad fokus på, hvilken betydning det har for børnene, at tøjet er lagt frem og virker overskueligt for de mindre børn.

Vi har kunnet se, at nogle af børnene har udviklet sig gevaldigt fra uden det store initiativ til samarbejdsvilje og glæde og dygtighed til at tage tøjet på.

Vi har lært, at introduktionstavlen med påklædningen skulle være introduceret flere gange i forløbet, vi kan se den sproglige opmærksomhed gavner børnene og får rettet fokus mod det, det handler om. Vi kan se de fysiske rammer med tøj, der ligger fremme gavner børnenes motivation og giver en tydelig ramme for, hvad de skal.

 Pædagogiske mål for krop, sanser og bevægelse:

  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops-og bevægelses glæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Sammenhæng.

Vi oplever en gruppe børn, som er relativ usikre på at give sig i kast med at tegne/skrive, farvelægge og klippe, nogle af børnene har en forventning om, de skal kunne det rigtigt fra starten.

Mål.

Vi vil i højere grad sætte fokus på at holde på en blyant, det at klippe med en saks og farvelægge en tegning og skrive sit eget navn alt sammen i en kontekst af, det ikke gælder om at præstere.

Tegn.

  • I skolegruppen vil der være en specifik opmærksomhed på finmotoriske færdigheder
  • Hvordan går det med at klippe, lave lige streger, holde på blyanten og farvelægge indenfor rammerne?
  • Bogstavkendskab og kunne skrive sit eget navn

Tiltag.

  • Sørge for tilgængelige blyanter, sakse, sætte tingene mere frem i forskellige sammenhænge
  • Sikre os at alle børn er ind over i de kreative processer med udarbejdelse af ting ved vores traditioner
  • Være specielt opmærksomme på de børn, som skal overvinde sig selv for at deltage

Evaluering.

  • Vil zoome mest ind på de kommende skolebørns færdigheder i skolegruppen
  • Efter gruppens deltagelse i de planlagte aktiviteter, evalueres der på børnenes konkrete færdigheder ved det finmotoriske: farvelægge firkant – skrive sit navn- klippe firkant ud
  • Evaluering af børnenes tilgang til opgaverne.

Evaluering af krop, sanser og bevægelse.

Børnene i storbørnsgruppen skrev hver gang deres navne og klippede firkanter ud for at få check på og få styr på deres finmotoriske evner. Det foregik via skoleopgaver som prik til prik, skrive bogstaver, bruge trylle dej og  kreative processer med H.C. Andersen.

Børnene blev hurtigt bedre til at skrive deres navne, først i tilfældig rækkefølge, senere på en linje. Langt de fleste sluttede med at kunne skrive navnet uden at kigge først. For alle gjaldt det, at skriften blev langt mere læselig senere i processen.

Rammen for H.C Andersen og det finmotoriske var at have en fast makker af modsat køn, nøje udvalgt ud fra det at kunne supplere hinandens kompetencer.

Et barn der ikke tidligere har udvist så stor interesse for det kreative, tog et stort kvantespring. Reflektionen gik på, om det var fællesskabets tydelige ramme eller en modningsproces hos barnet, der lagde kimet til at turde mere. Rammen med modsat køn som makker, har styrket alle børnenes lyst til at turde mere. Samtidig var der også en niveauopdeling ved bordene, så ingen følte sig utilpas ved de meget kompetente børns udfoldelse. Der kom dog et par udfordringer de dage, hvor en fast makker var fraværende, den affødte usikkerhed hos et barn, men fik en plads hos to andre gode venner og tog det pænt anden gang, det forekom.

En god ramme for en lille læreproces med at skrive, klippe og turde kaste sig ud i flere kreative processer, hvor interessen var til stede hele tiden.

Sammenhæng.

Vi vil gerne have en mere konkret viden om børnenes grovmotoriske færdigheder/udvikling og afklare deres lyst til at bevæge sig. Vi er ind imellem faldet i fælden, at vi tror, vi kender deres niveau, uden en eksakt viden.

Mål.

Målet er at vi har en mere konkret viden om børnenes motoriske kunnen og færdigheder inden skolestart, så vi i højere grad kan understøtte deres udvikling.

Tiltag.

  • En gang årligt vil vi checke børnenes motorik
  • Zoome ind på kolbøtter – balance- hinke - vestibulær sansen og det finmotoriske
  • Forløbet lægges før vores konsultationer i efteråret, så vi er opdateret og kan videre give vores viden
  • Vi bruger et konkret skema og drøfter de udfordrede børn på vores p-møder

Tegn.

  • Få en større konkret viden om de enkelte børns niveau rent grovmotorisk
  • Via flere specifikke indsatser få højnet de børn, der er udfordret
  • Se en større bevægelsesfrihed blandt de ellers usikre motoriske børn

Evaluering.

Data ved motorisk test evalueres efter forløbet med nærmeste kollega.

Data fremlægges på næste P-møde, hvor konsultationer planlægges. I fællesskab en refleksion over, hvordan får vi højnet det enkelte barns niveau.

Forældrene involveres i vores iagttagelser, vi planlægger en fælles indsats på konsultationen.

Evaluering af krop, sanser og bevægelse.

To medarbejdere samlede de kommende skolebørn i sensommeren for at få et konkret overblik over børnenes motoriske kunnen. Den ene voksne var igangsætter, den anden var observant i forløbet.

De voksne startede med at fortælle, at der var nogle opgaver, de skulle løse, så vi kan hjælpe dem, hvis noget er svært.

Børnene startede med det finmotoriske såsom at klippe med saks efter stiplede linjer, sætte perler på snor, farvelægge indenfor stregerne, tegne et menneske med detaljer. Efterfølgende prøvede børnene de grovmotoriske ting: snurre rundt, rulle, gynge, stå på et ben, hoppe på et ben, hoppe fremad, balancegang, gribe/kaste bolde, gadedrengeløb. Afslutningsvis fik alle en tur i gyngen.

Både ivrige og mere tilbageholdende børn deltog på værdig vis i forløbet.

Den observerende voksne krydsede af i felterne: magter, magter delvist eller magter ikke opgaven.

Efterfølgende havde vi en snak på vores personalemøde omkring børnenes fysiske kunnen og hvordan, vi skal handle på de børn, som er lidt fysisk udfordret. Forældrene blev involveret i vores 5 års status i efteråret, hvorefter vi i fællesskab aftalte at følge op på evt. udfordringer.

Pædagogiske mål for natur, udeliv og science.

  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder begyndende matematisk opmærksomhed

Sammenhæng.

Vi vil gerne delagtiggøre børnene i den lille natur via vores så projekt og give børnene et tilhørsforhold til vores relativ nyerhvervede lille havestykke i Løgstørgade.

Mål.

Vi vil give børnene en oplevelse af, at det er vores have, som fortløbende holdes levende ved traditionsskilte, der indikerer fx fastelavn, jul og påske og bærer præg af børnehavelivet I Tussenelda.

Vi vil give børnene en oplevelse af, hvordan et frø bliver til en plante, give dem konkret viden og erfaringer om lysets og vandets betydning for planterne.

Tiltag.

  • Vi køber jord og frø, vandkander har vi i forvejen
  • Vi sår primært frøene i gården med deltagelse af alle børn på skift
  • Vi følger væksten nøje i børnehaven med synlig beskrivelse af planternes navne, vi vander og sørger for lys sammen med børnene
  • Vi laver løbende traditionsskilte, alt efter årstiden, i første omgang påsketing og æg
  • Børnene deltager på skift i udplantningen af planterne i vores have
  • Vi inviterer børnene med familier til at kigge forbi og gerne vande ved behov i sommerferien

Tegn.

  • Se børnenes glæde og stolthed ved planterne gror
  • Børnene får en konkret viden om processen fra frø til plante, vi ser det via snakke og begejstring
  • Får et ejerskab til vores have via besøgene med udplantning, almindelig beskuelse og ved vores pynt ved højtiderne.

Evaluering.

  • Vi tager løbende billeder af processen og sætter op, så børn og voksne kan få  en snak omkring forløbene.
  • Vi drøfter oplevelser og billeder på vores p-møder i.f.t børnenes udbytte og hvad vi evt. skal justere på

Evaluering af natur, udeliv og science.

Ved vores første evaluering i maj måned, havde vi fået sået blomster i små potter ude i gården af et par gange, så de fleste børn fik en fornemmelse af såningen.

Planterne blev stillet på stuen i en plantereol, så alle kunne se dem.

Vi måtte konstatere efter en god måned, at interessen for planterne har været begrænset. Vi snakkede om forskellige mulige grunde: de voksne har været optaget af modtagelse af nye børn, skal der være billeder på potterne? mere inddragelse i vandingen og snak om planernes vækst? få planterne op i gården, hvor vi bedre kan vande heftigt? Mere snak om planterne? Skal vi have krydderurter a la sidste år?

Vi fik kort tid efter sat krydderurter på vores plantehylder, som gjorde stor lykke. Der blev smagt og duftet til krydderurterne og tilgængeligheden var fin.

Sammenhæng.

I foråret er børn og voksne optaget af de forandringer, der sker i naturen. Mange af vores børn har ikke en naturlig adgang til den lille natur, den vil vi gerne delagtiggøre dem i.

Mål.

Vi vil give børnene en viden om, hvad vores forårsblomster hedder og give dem en forståelse af, hvad der får blomsterne til at spire.

Tiltag.

  • Den ugentlige samling skal være rammen omkring processen
  • På vores ture kigger vi efter erantis, vintergækker, krokus, påskeliljer og tulipaner
  • Lave forårsblomster, der hænges op i vinduerne
  • Lave blomsterperleplader
  • Forårsblomster laves som pynt i vores have
  • Få udplantet vintergækker i vores have
  • Have snakken omkring varme/kulde påvirkningens betydning for planternes vækst

Tegn.

  • Børnene viser glæde og kendskab til blomsterne på vores ture
  • Vi og børnenes forældre besøger vores have i Løgstørgade og har et ejerskab til haven
  • Pynten på stuen giver anledning til flere snakke omkring blomsterne

Evaluering.

Vi vil løbende tage billeder af processerne og via dem få snakket med børnene omkring spiringsprocesser.

Via de ophængte ting løbende få snakket med børnene omkring blomsterne og det specifikke ved de tidlige forårsblomster.

Evaluering af natur, udeliv og science.

Ved vores samlinger blev forskellige forårsblomster præsenteret: erantis, vintergækker, krokus og påskeliljer. Her var også en snak om, hvad varme gør ved blomsternes vækst.

På en tur til Ørstedsparken gjorde heldet, at både næsten afblomstrede erantis, friske vintergækker og netop udsprungne krokus kunne opleves på samme tur. Forinden var erantis fra en medarbejders have vist for børnene.

En anden dag var et par børn med henne i vores egen have i Løgstørgade og udplante vintergækker.

De fleste børn bearbejdede blomsterindtrykkene ved at lave blomster til vores vinduer, som blev kigget på mange gange og vi fik snakket om dem. I samme periode havde vi indkøring af nye børn, så tidsmanglen gjorde, at blomsterne ikke blev lamineret og sat hen i vores have efterfølgende. På samme måde fik vi heller taget billeder løbende, men det ændrerede ikke på, at børnenes interesse for forårsblomsterne var vakt, der blev snakket flittigt om de forskellige blomsternavne og alle var stolte af deres egen blomst i vinduet.

Ved vores evaluering havde vi snakken om, hvorvidt vi magter at holde egen have. Vi vil prøve et år endnu, sætte forårsløg i efteråret og have nogle faste tovholdere ved ukrudt og fjernelse af skrald.

 Pædagogiske mål for kultur, æstetik og fællesskab.

  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andre kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at alle børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Sammenhæng.

På vores faste ture om torsdagen har vi oplevet, at specielt de større børn har haft stor glæde af vores kulturelle oplevelser i København. Vi vil give børnene en bevidsthed om, hvilke muligheder, vi har i byen.

Mål.

Vi vil fremme børnenes glæde ved kulturelle oplevelser i byen, Vi vil have et specifikt fokus på H.C. Andersen og hans betydning for os. Vi vil supplere med kreative processer omkring temaet.

Tiltag.

  • Forberede børnene før turene ved bøger, video og snak om temaerne
  • Se statuen på H.C. Andersendens Boulevard
  • Se gravstedet på Assistentkirkegården
  • Se hans bopæl
  • Kreative processer med ud klipning af tinsoldat o.a.
  • Oplæsning af eventyr, gerne med kreative processer samtidig. Alt er forberedt ved de kreative processer, så fordybelsen har gode vilkår
  • Udstilling af det kreative løbende i børnehaven, anledning til snak omkring det

Tegn.

  • At børnene får en konkret viden omkring H.C. Andersen og København
  • Høre børnene tale om deres oplevelser og formidle dem til andre, engagement
  • Opleve fordybelse/glæden ved oplæsning og kreative processer

Evaluering.

  • Sparring efter endt aktivitet
  • Hvad gik godt/mindre godt, justering i.f.t. videre forløb

Evaluering.

H.C. Andersens projektet blev skudt i gang ved, at børnene blev præsenteret for hans person og virke via et oplæg fra pædagogerne, fokus lå på opvæksten hos en fattig familie, og det han ikke blev skuespiller men i stedet forfatter.

H.C. Andersen blev set via statue på H.C. Andersens boulevard, hans bopæl i Nyhavn og hans grav på Assistent kirkegården. Det kongelige teater blev rundet, hvor snakken om hans skuespil karriere kom i spil og børnene fik set den smukke udsmykning i forhallen. Børnene var også på Statens museum for kunst, hvor Carl Bloch har malet et billede af hans ven H.C: Andersen. De mange forskelligartede udtryk af H.C. Andersen gav et mere nuanceret billede af ham, hvilket kunne høres på de mange eftersnakke. En erfaring var dog, at kun et sted skulle besøges ad gangen, da det ellers blev for meget for børnene. Af samme grund blev Pigen med svovlstikkerne droppet på gravstedet og i stedet læst hjemme.

Fyrtøjet og Den standhaftige tinsoldat blev læst højt. Under højtlæsningen blev der lavet forskellige kreative ting såsom at male hunden fra Fyrtøjet og lave heksehatte. Materialerne var lette og tilgængelige, så børnene kunne gå lige til opgaven og kunne koncentrere sig om at lytte. Den kreative proces under højtlæsningen gav anledning til større lyst til at lytte og være til stede under oplæsningen. Først var der lagt op til at tegne selvstændigt fra eventyrene, hvilket ikke gav den samme fordybelse som ved brug af de mere tilgængelige produkter.

Vi kunne hele tiden mærke en stor glæde ved de kulturelle input, mange oplevelser blev fortalt både i børnehaven og hjemme. Børnenes opmærksomhed på temaet var stor, en flyttebil med billede af H.C. Andersen blev spottet, et værtshus med Klodshans i Nyhavn og børnehavens dekorationer af de forskellige eventyr gav løbende anledning til at gengive oplevelserne.

Sammenhæng.

Vi holder fast i de forskellige højtider og vil løbende inkludere vores nye børn i vores traditioner. Vi vil dykke ned i julen som tradition.

Mål.

Vi vil præsentere vores traditioner og kultur omkring juletiden, så børnene får et kendskab og ejerskab til, hvordan vi fejrer julen.

Tiltag.

  • Være en del af julesamlingen, hvor Vaniliekrans og Pebernød på skift inviteres med hjem og beretter om barnets oplevelser hjemme, rim og remser hver dag
  • Udsmykke børnehaven med julepynt
  • Være en del af risengrødsdagen og æbleskivedagen
  • Være en del af forældre hygge dagen
  • Få lavet julegaver til familien
  • Være opmærksom på vores Nissebo, hvor der kommer nye ting hver dag
  • Drillenissens tilstedeværelse
  • Nissehuer i garderoben

Tegn.

  • Børnene undrer sig og efterspørger nisseboet, drillenissen og vores traditioner
  • Lærer sange og remser at kende
  • Glæder sig til besøg af Vaniliekrans eller Pebernød
  • Føler stolthed ved at lave gave til familien
  • Forventningsglæde

Evaluering.

Via vores praksishistorier lave en evaluering på p-mødet, hvordan oplevede børnene det? Hvad lærte de? Hvad kan vi justere ved?

Evaluering af kultur, æstetik og fællesskab.

Vi fik 14 nye børn i løbet af sommeren, som alle skulle introduceres for vores kultur omkring julen.

Vi fik lavet julegaver i god tid og i mindre omfang med efterarbejde fra de voksne end tidligere, hvilket kom huset til gavn tidsmæssigt. Der blev pyntet op, nisseboet kom frem og de voksne huskede langt hen ad vejen at sørge for, der kom nyt indbo til huset og ellers dukkede det på besynderlig vis op i løbet af dagen. Der var stor interesse for den nye ting i huset, vi finder mere til næste år.

Julesamlingen var det faste holdepunkt kl 9 hver dag, vi var imponeret over forældrenes samarbejdsvilje, de fleste kom til tiden og ellers var der pebernødder på den anden stue. Det var et hit at få Pebernød og Vaniliekrans med hjem, men fortsat udholdeligt for børnene – og gode overleveringer fra hjemmene.

Der var også stor tilslutning til vores juledag med forældrene, hvor vi fik snakket lidt mere og børnene var stolte over at have deres forældre i huset.

Risengrødsdagen og æbleskivedagen var endnu engang et hit, sikke en forventningsglæde til disse dage.

Alt i alt en god julemåned, hvor det gode humør blev bevaret, sangene blev sunget og vi bevarede roen i huset.