Rammer for Tussenelda.

Tussenelda er en børnehave med åbningstid fra 7.30-16.30 fire dagen om ugen og 7-16 om fredagen.               Vi er normeret til 24 børn, hvoraf to af dem er basispladser.

 

Personalegruppen består af:  

                                               1 leder 37 timer

                                               1 pædagog 26 timer

                                                1 pædagog 24 timer

                                               1 medhjælper 31 timer

                                               1 medhjælper 24 1/2 timer

                                              

                                              

Vi er en selvejende institution, der hører under paraplyorganisationen Spia.                                                         Børnehaven blev oprettet i november 1973.

 

Vores adresse er: Børnehaven Tussenelda

                             Viborggade 15

                             2100 København Ø

 

Telefonnummer:   35 26 50 20

E-mail:                 tussenelda.bornehaven@gmail.com

Hjemmeside:        www.tussenelda.dk                      

De fysiske rammer

Vi bor til leje i en andelsboligforening med mulighed for at benytte en renoveret grøn gård.

Til gården hører en sandkasse og et mindre legemodul og vores egne cykler.

Vores indendørs fysiske forhold er relativt gode. Vi har to store stuer. Den ene stue har legehus i to etager med mulighed for vilde udspring på madras og en dejlig klatrevæg.

Den anden stue giver mulighed for mere stille og fordybende aktiviteter og bliver også brugt til spisning.

 

Praktiske oplysninger

Mødetid/hentetid

Vi har et ønske om, at barnet kommer senest kl. 9.15 af hensyn til planlagte aktiviteter kan sættes i værk.

Aftal med personalet hvis behovet er til et senere mødetidspunkt, omvendt stilles børn og personale i en uheldig venteposition ved ture o.a.

 

Giv besked ved fravær så tidligt som muligt, så har vi mulighed for at planlægge dagen derefter.

 

Vedrørende mad.

Ved 13.30-14 tiden serverer vi et lettere måltid primært bestående af brød og frugt.

Ved dette måltid vil vi gerne være ”forældrefri” mellem 13.30-14, da det skaber uro med afhentning ved maden.

Husk et stykke frugt dagligt til frugtkurven, som skæres ud i løbet af morgenen.

Børnene skal medbringe deres egen madpakke, som er børnevenlig og en drikkeflaske.

Udeliv

Vi prioriterer at komme ud dagligt. Det er vigtigt for børnene at komme ud, hvor der er mere plads til fysisk udfoldelse og ”højere” til loftet. Samtidig mener vi, det er godt for børnene at få en masse frisk luft, på den måde undgår vi forhåbentlig flere sygdomsperioder. Vi benytter de omkringliggende legepladser i området og vores gård.

Legetøj

Vi mener, det er uhensigtsmæssigt at medbringe legetøj hjemmefra.

Vi synes, det skaber for mange konflikter og jalousi børnene imellem.

Og vi oplever en stor frustration hos det enkelte barn, når tingene bliver væk.

Så lad det blive hjemme.

Der er dog mulighed for at tage en bamse/kæledyr med. Børnene har mulighed for at tage bamsen frem efter frokost. Vi appelerer til en bamse, som kan ligge i barnets rum i garderoben og en ”lydfri” model.

 

Traditioner

Fastelavn

Vi holder fastelavn indendørs i børnehaven. Børnene kommer udklædte hjemmefra.

Vi slår katten af tønden om formiddagen og får lidt godter bagefter.

Julen

December måned bærer præg af juleforberedelser i det omfang børnene har lyst.

Juletræet bliver tændt og pyntet med børnenes klip.

Vi holder en julefrokost, hvor børnene bidrager med egen favoritmad.

Der holdes også et julearrangement for børn og forældre.

Formålet med vores traditioner er at fremme en forståelse omkring det kulturelle i traditionen og ikke mindst at børnene oplever en fællesskabsfølelse i samværet med andre ligesindede.

 

Hallowen.

I efteråret har vi en dag, hvor specielt de ældste børn kan komme udklædte og vi hygger os med lidt anderledes indtagelse af godter om eftermiddagen.

 

Fødselsdage

Vi holder fødselsdag i den uge, hvor barnet fylder år, det foregår om fredagen lige efter frokost.

Her synger vi en sang, barnet får en gave og får lov til at dele lidt sunde godter ud til børnene.

 

Så fremt i som forældre vil holde fødselsdag i privat regi med nogle af børnene, vil vi gerne have i afleverer invitationerne på privatadresserne og tænker over princippet for invitationen. Bestyrelsen har udarbejdet en henstilling til, hvordan private fødselsdage kan håndteres. Dette af hensyn til børnene, det gør ondt ikke at blive inviteret.

Det skal nævnes, at vi gør en undtagelse ved invitation af hele gruppen, her er det i orden at uddele invitationerne i børnehaven.

 

 

Pædagogiske værdier

Vi har valgt nogle pædagogiske værdier, som vi finder centrale og relevante, for at vores hverdag i Tussenelda fungerer optimalt.

 

Omsorg.

 

Vi anser omsorg for det enkelte barn som noget af det væsentligste i vores hverdag.

Selve omsorgsbegrebet definerer vi på følgende måde:

 

-        At barnet bliver set, hørt og forstået ud fra deres personlighed

-        At vi møder barnet, hvor de er i deres udvikling/udfordringer og relationer til andre

-        At vi sikrer os, at barnet trives og giver plads til at dets fysiske og psykiske behov dækkes i løbet af dagen

-        At vi som voksne ved, hvornår vi kan gå foran, ved siden af og bag ved barnet

-        At alle føler sig velkomne i Tussenelda

-        At vi er tydelige i vores måde at agere på

-        At vi sørger for at skabe nogle trygge rammer, som barnet kan udvikle sig indenfor

-        At vi sørger for at have en god og åben kontakt tl børn og forældre

 

Alle de definerede omsorgsindsatser er bundet af barnets relationer til de voksne og de øvrige børn og ikke mindst konteksten i huset. Vi anser det for vigtigt løbende at sætte omsorgen i fokus, altså snakke om hvordan det enkelte barn trives og hvordan vi kan understøtte barnets behov i situationen.

Som voksen har vi en speciel position i.f.t. at støtte barnet i udsatte situationer. Det kan være det nystartede barn, barnet der hyppigt er i konflikt med andre børn eller det store barn, der måske keder sig lidt. Alt sammen forskellige situationer der kalder på vidt forskellige handlemåder. Dog er der en fællesnævner, idet barnet har behov for nærvær og forståelse fra den voksne og barnet har brug for at blive set og forstået i de enkelte situationer.

Barn/barn relationer appellerer også til omsorg ind imellem. En af glæderne ved arbejdet med børn er deres ligefremhed og ærlighed. Ærligheden kan dog ind imellem vælte et andet barn omkuld, når det handler om afvisninger eller en svær konflikthåndtering. Det er en naturlig del af børnenes udvikling, at de skal lære at interagere med hinanden og ikke mindst udsætte egne behov og ind imellem lære at tøjle de verbale udsagn.

Der hvor vi ser, at vi høster af vores omsorgsindsats er i de små dagligdags situationer.

Det kan være, hvor de store hjælper de små, når de roser hinandens bamser, når de hjælper hinanden med madkasserne, når nye venskaber etableres, når de inviterer hinanden med i en leg, der ellers fungerede fint i forvejen. Og når der kommer en åben invitation til at deltage i en ny leg.

 

Psykisk robusthed.

 

Det at være en del af et børnehaveliv kræver en del af det enkelte barn på mange fronter. Der er mange børn og voksne, som barnet løbende skal forholde sig til og ikke mindst de daglige udfordringer med at være en del af fællesskabet og deltagelsen i de pædagogiske udfordringer.

Vi har defineret psykisk robusthed på følgende måde:

 

-        Kunne tåle almindelig modgang

-        Komme tilbage til egen grundstemning, når barnet er ude af balance

-        Kunne tåle almindelig modgang, de små stød i hverdagen

-        Kende sig selv og sine egne sårbarheder

 

Vi har en opgave i.f.t. løbende at være opmærksom på det enkelte barns trivsel og psykiske robusthed. Vi prøver efter bedste evne at understøtte barnet i at turde mere og i det hele taget blive klædt på til livets udfordringer. Det vi vægter i.f.t. at ruste barnet til en psykisk robusthed er følgende:

 

-        Lære barnet at sætte ord på udsatte situationer, så der opstår en reflektion over handlingen

-        Lære at udsætte egne behov, så den personlige kontrol langsomt forøges og følelserne kan tøjles på en hensigtsmæssig måde

-        Lære barnet at sige til og fra, så barnets personlige grænse ikke overskrides

-        Tage ansvar for sig selv ved små initiativer og lære barnet at være selvhjulpen

-        Udfordre barnet tilpas, så nye erfaringer kan lagres og nye succeser kan opnås

-        Opfrodre barnet til at hjælpe andre og få en fornemmelse af glæden ved at hjælpe

 

 

 

Respekt/tolerance:

Med respekt forstår vi at anerkende et andet menneske for dets grundkerne/personlighed som menneske.

Vi har alle forskellige baggrunde, vi handler og tænker forskelligt. Netop en forskellig tilgang til børnehavens udfordringer og hverdag kan ind imellem kræve en snak om samme. Snakken kan åbne op for at få skabt en indsigt i den anderledes måde andre mennesker forholder sig til verden på. Med denne tilgang til det der er anderledes end en selv, håber vi på, at børnene i højere grad får respekt for andre mennesker handlinger.

 

Empati:

At kunne handle empatisk vil sige at være i stand til at lytte, vise interesse og være opmærksom på det andre mennesker forsøger at kommunikere gennem ord og kropssprog og på baggrund af dette forstå den andens hensigt og samtidig vise den anden at jeg har forstået dit budskab ved at lytte interesseret.

 

At være tolerant og respektere andre børns forskelligheder kræver en vedvarende aktiv indsats for både børn og voksne. Vi finder det vigtigt, at både børn og voksne føler et personligt ansvar i forhold til egne handlinger. Samspillet med andre børn/voksne giver ind imellem anledning til konflikter, hvor det kan være svært at forstå et andet barns synspunkt. Vi prøver at skabe en forståelse via dialog om den konkrete situation, så børnene oplever, at verden kan anskues fra andre vinkler end sin egen og at der til tider kan findes alternative løsninger på konflikter. Det kan være en stor mundfuld for vores små børn at anerkende et anden synspunkt, når mange følelser er i spil i en konflikt. Så det er en vedvarende indsats gennem lang tid at skabe forståelse for hinandens forskellige opfattelser.

 

 

Struktur og ikke voksenstyret aktivitet:

Vores tilrettelæggelse af hverdagen bærer præg af en rimelig grad af struktur. Vores hensigt er at skabe balance mellem struktur og ikke voksenstyret aktivitet. 

Både struktur og ikke voksenstyret leg oplever vi som nogle gode rammer for at støtte børnenes udfoldelsesmuligheder i børnehaven.

 

I praksis holder vi et ugentligt møde, hvor vi planlægger den kommende uges aktiviteter.

Et væsentligt arbejdsredskab er vores børnesedler, hvor vi næsten dagligt opdeler børnene ud fra venskaber, behovet for nye venskaber, udviklingszone og behov for støtte. Samtidig er der en stillingtagen til de mere udsatte børns behov i.f.t. de forskellige aktiviteter.

Vi oplever strukturen giver både børn og voksne en tryghed i dagligdagen, da dagen langt hen af vejen er mere forudsigelig.

 

Når den voksne overlader tøjlerne til børnene selv og træder i baggrunden for at lade børnene selv definere deres leg/aktivitet giver det barnet en række udviklingsmuligheder, som det ikke har under voksenstyrede og mere planlagte aktiviteter. Her lærer børnene selvstændighed, udvikler deres legefærdigheder og styrker deres venskabsrelationer. Det er vigtigt, at børnene leger på egen hånd, idet børn udvikler sig gennem legen. Det er dog vores ansvar som voksne at være opmærksom på, hvordan legen og relationen er i gruppen. Skulle der opstå en konflikt observerer vi, og om nødvendigt træder vi til og hjælper børnene med at løse konflikten.

 

I legen får barnet mulighed for at bearbejde sine oplevelser og får på denne måde en lejlighed til at lære sig selv og sine omgivelser at kende. Både i de planlagte aktiviteter og den ikke voksenstyrede aktivitet vil vi forsøge at tilbyde nogle rammer, der giver mulighed for læring.

 

I vores tilrettelæggelse af børnenes dagligdag i institutionen finder vi det vigtigt hele tiden at vurdere hvordan vægtningen af henholdsvis voksenstyrede og ikke voksenstyrede aktiviteter er mest hensigtsmæssig.

Der forekommer ofte en kobling mellem det voksenstyrede og børnestyrede, både i legene, projekterne.. Børnene er med deres gode fantasi ofte fantastiske til at bidrage med forslag til gode lege og aktiviteter..

 

Tillid og tryghed:

Det er vigtigt for børnene at opleve tillid og tryghed i deres hverdag. De skal føle sig set og hørt af de voksne, således at fundamentet er i orden for at rette interessen mod de andre børn og danne venskaber. Vi er klar over, at de voksne er et spejlbillede for børnene - og at det kræver en vedvarende indsats at bevare et trygt miljø. Tilliden mellem barn og voksen og børnene imellem skabes gennem de relationer som opstår i løbet af barnets børnehaveliv. Den voksne må sætte sig grundigt ind i barnets baggrund og historie for at kunne handle relevant overfor barnet, således at barnet oplever sig set og forstået. Den voksne skal tilbringe tid sammen med det enkelte barn, hvor det er samværet, der er det primære. På denne måde vil der være en mulighed for, at der kan opstå en fortrolighed barn og voksen imellem.

Samtidig må den voksne være synlig og tydelig i sin kommunikationsform, så barnet altid ved, hvor det har den voksne.

Vi mener, at forudsigelig og en rimelig grad af struktur er vigtige elementer i hverdagen for at skabe en vis grad af tryghed. Det at hverdagen er overskuelig, gør barnet i stand til at bruge sin energi på at lege og at forholde sig til de andre børn.

 

Venskaber:

Venskabet med et eller flere børn er et af omdrejningspunkterne for at børnene oplever en god dag. Vi deler ofte børnene i mindre grupper, dels for at styrke venskabsrelationerne og dels for at give børnene en mulighed for at få en større forståelse for og muligvis interesse i de børn, som ikke umiddelbart er registreret i barnets bevidsthed.

 

Det er vigtigt for et barn at have en god ven eller flere. Alt er straks lettere, når barnet har en at dele sine oplevelser med. I legen udvikler børnene mange kompetencer: eks. evnen til at forhandle og blive enige om legens tema og hvilke roller, man skal have.

 

Vi vil definere gode venskaber på følgende måde:

 

 

Lige præcis gode venskaber gør børnenes leg til noget helt unikt.

Vi betragter legen som en lystbetonet aktivitet, hvor mange følelser kommer til udtryk. Børnene får bearbejdet deres oplevelser af verden og får dermed et mere afklaret forhold til, hvad de magter i forskellige situationer. Når barnets eget perspektiv er i fokus, ser vi legen som en ideel platform til at lære.

 

Set i et udviklingsperspektiv er barnets sociale kompetence meget i fokus i legen. Ofte er legen en social begivenhed, hvor det handler om at indgå i et samspil med andre børn. Mere konkret bliver barnet afprøvet i sin måde at håndtere konflikter og aflæse de øvrige børns signaler. Når barnet løbende får afprøvet sine styrker og svagheder i samspil med andre børn, mener vi barnet får en større bevidsthed omkring sin egen person og rolle i gruppen.

 

Det at kunne lege i samspil med andre børn kræver et initiativ fra det enkelte barn, til gengæld er gevinsten at føle et fællesskab og tryghed i gruppen.

Omvendt er vi løbende meget opmærksomme på de børn, der ikke har lyst til at lege med andre børn og hvad der ligger til grund for det?  Vi drøfter løbende, hvordan vi kan støtte barnet i en venskabsrelation.

 

 

Spisning

Ved 11 tiden begynder vi oprydningen, vasker hænder og børnene indfinder sig efterhånden ved bordene, hvor de har faste pladser ved frokosttid.

Børnene pakker deres mad ud og spiser, som de har lyst. Når de fleste er nogenlunde færdige, rydder børnene deres ting op og leger videre. Et oplagt tidspunkt for en god snak om stort og småt i den trygge gruppe.

Modtagelse af nye børn

Når et barn starter i børnehaven, er det utroligt vigtigt, at det får så rolig en start som muligt, da meget hos os foregår anderledes end barnet er vant til. En af de voksne bliver kontaktperson i den første tid for barn og forældre. Så vidt det er muligt, er det vores intention at skabe en ramme, hvor barnet lidt efter lidt bliver præsenteret for børnehavelivet. Vi vægter at dele børnene og kun have en lille gruppe børn i institutionen, når barnet møder ind de første par dage, således at der er mere ro og tid til at tage sig af det nye barn og dets forældre.

For at få kendskab til barnets baggrund kræver det en god daglig dialog med forældrene. I det hele taget er det vigtigt at have en god dialog, så vi kan få opbygget et tillidsforhold.

Hvis der skulle opstå et problem, håber vi I har tillid til at gå til os og det samme kan i forvente af os.

 

 

Forældresamarbejde

Den daglige kontakt, både ved aflevering og når børnene hentes, vægter vi en snak om stort og småt. Via dialogen kan vi få et mere nuanceret kendskab til barnets verden og dermed større forståelse for, hvad der ligger til grund for barnets handlinger. Vi forsøger at være så tilgængelige som muligt både morgen og eftermiddag.

Tag endelig fat i os, hvis I har brug for en snak under lidt færre øjnes tilstedeværelse. Omvendt er det også almindelig praksis for os at bede om en snak, hvis vi oplever en problemstilling hos barnet, som kræver en dialog med jer.

Det aller vigtigste i vores samarbejde er, at vi lærer hinanden at kende og dermed få skabt et tillidsforhold, hvor både glæder og udfordringer kan drøftes.

 

Forældremøder                                     

Vi holder forældremøde i efteråret, hvor der almindeligvis vil være en foredragsholder tilstede.

På mødet vil vi sætte fokus på igangværende pædagogiske tiltag og vores arbejde med den styrkede læreplan. Der vil blive afholdt valg til bestyrelsen, hvor formanden for bestyrelsen fortæller om bestyrelsesarbejdet.

 

Ca 2 gange årligt holder vi en kaffedag fra kl. 15.30-17.  Dette er en god mulighed for en uformel snak mellem personale og forældre og forældrene imellem.

Forældresamtaler

I foråret holder vi samtaler over nogle dage. Disse samtaler giver mulighed for en dybere snak om barnet. Hvor er det henne udviklingsmæssigt, hvordan går det med barnets forhold til resten af børnegruppen, oplever forældre eller personale eventuelle problemstillinger som skal drøftes og handles på osv. Samtalerne giver forældre og personale en ide om, om vi er enige om barnets trivsel og mulige handlemuligheder kan drøftes. For forældrene giver vores fortællinger fra barnets hverdag en viden om, hvad barnet foretager sig, om barnets venskabsrelationer og udvikling i det hele taget. Selvfølgelig fortælles der også historier fra barnets hverdag i den daglige dialog med familien, men dialogen bliver en anden når man uforstyrret kan fordybe sig i en snak om barnet.   

For de kommende skolebørn finder denne samtale sted i efteråret.

Bestyrelsen

Bestyrelsen har det overordnede ansvar for institutionen, herunder økonomi og personale og er endvidere ansvarlige for, at lovgivningen på området overholdes.

Bestyrelsen består af 5 forældrevalgte repræsentanter, som vælges for en 2 årig periode.

Bestyrelsen vælger selv sin formand og næstformand. Der afholdes almindeligvis 4 møder om året. Bestyrelsen har tavshedspligt.

På hvert møde er der nogle faste punkter på dagsordenen, hvor fokus ligger på de pædagogiske overvejelser og de konkrete pædagogiske aktiviteter samt budgettet.

 

 

Netværkssamarbejde.

Vi er 13 selvejende institutioner på østerbro, der har et tæt samarbejde omkring de opgaver, der udmeldes fra forvaltningen. Det handler om samarbejdet omkring lukkedagene, ressourceteam omkring udsatte børn og ferielukninger.

 

Børn med særlige behov/basispladser.

I Tussenelda har vi to basispladser til rådighed for børn, der via visitationsudvalget er visiteret til dem. Det er børn med forskellige behov for lidt ekstra støtte i hverdagen.

Når vi modtager et basisbarn, bruger vi meget energi på at afdække barnets personlighed og behov for støtte i børnehaven.

Vi taler løbenede sammen omkring basisbørnene for hele tiden at vurdere i hvilken retning, vi skal arbejde med børnene.

Det pædagogiske arbejde foregår primært i et inkluderende miljø, d.v.s. der er fokus på, at basisbørnene kan indgå i et fællesskab med de øvrige børn, dog med et særligt hensyntagen til  børnenes udfordringer.

Børnegruppen deles to gange i løbet af dagen. Her er mulighed for ekstra fordybelse i pæd. udfordringer.

Derudover er der mulighed for et tæt samarbejde med PPR i den alm. praksis og ved vores netværksmøder i fællesskab med forældrene og PPR.

 

 

Når personalet bliver opmærksomt på et udsat barn, der tilsyneladende ikke er helt alderssvarende udviklingsmæssigt eller på anden måde virker ude af balance, forsøger vi at afdække problemstillingen. Vi laver observationer og drøfter barnet løbende, hvorefter vi internt laver en samlet vurdering af, hvad problemstillingen er for det enkelte barn. 

Vi kontakter forældrene med henblik på en samtale omkring problemet. Denne samtale lægger op til en dialog omkring det videre forløb med barnet. Det er umådeligt vigtigt, at både forældre og personale er afklaret med, hvordan vi griber problemet an, så vi i fællesskab kan give barnet de mest optimale handlemuligheder.

 

Når et barn har nogle udfordringer kan vi trække på vores ressourceteam, som består af tværfaglige personer, som kan give sparring på barnets udfordring.

Derudover har vi mulighed for at drøfte udfordringen ved netværksmøder med PPR`s personale.

Med vores basisbørn holder vi faste netværksmøder, hvor psykologen almindelivis deltager.

 

 

 

 

Tosprogede børn og sprogvurdering.

Indimellem har vi nogle tosprogede børn i gruppen. Definitionen af tosprogede børn indebærer, at begge forældre har et andet modersmål end dansk. Når det er tilfældet ligger der en ekstraordinær opgave i forhold til at sprogstimulere barnet.

Det specifikke pædagogiske arbejde ligger i løbende at være meget opmærksom på den sproglige udvikling og sørge for at skabe tilbud og rammer, der appellerer til sprogligt stimulerende aktiviteter.

Ved modtagelsen af barnet, forsøger vi at skabe tryghed og dermed få opmuntret til at udtrykke sig sprogligt. Hvis det er muligt, prioriterer vi at sætte ekstra voksenressourcer på i opstartsforløbet. Dette for at få præsenteret hverdagen og de mange nye begreber for barnet.

Vi har beskrevet vores bud på sprogstimulerende aktiviteter i læreplanen. Forskellen på disse børn og andre er, at aktiviteterne skal praktiseres i større omfang. Så mere konkret handler det om at få sat ord på verden og ikke mindst begreberne. En mulig måde at arbejde mere intensivt med børnene, er ved at prioritere mindre grupper af børn til de pædagogiske aktiviteter.

Børnene bliver på lige fod med andre børn vurderet i.f.t., om de har behov for at blive sprogvurderet.

Den sprogansvarlige pædagog tager i fællesskab med personalet stilling til, om der er behov for en sprogvurdering. Sprogvurderingerne kan finde sted en gang årligt fra 3-6 år. Sprogvurderingerne vil altid foregå i tæt samarbejde med forældrene. Hvis sprogvurderingen indikerer et behov for ekstra støtte, udarbejdes en handleplan. Formålet er rent sprogligt at hjælpe barnet til at være skoleparat.

 

 

 

 

Skoleparathed

Vi har udarbejdet et bud på, hvad vi anser som hensigtsmæssigt at kunne som kommende skolebarn.

Man kan sige, at de kompetencer der er opstillet i dette afsnit om skoleparathed er en slags pejlemærker, når vi tænker i forhold til barnets udvikling. Igen vil vi understrege, at selvfølgelig er barnets kompetencer og udvikling mere komplekse end det nedenstående. Skoleparathedskompetencerne er ikke konstant i fokus i det daglige arbejde, men de danner et godt fælles grundlag for de forældresamtaler vi har i efteråret, der handler om barnets skoleparathed. På mødet lægger vi op til en dialog omkring barnets styrker og udfordringer i.f.t. skoleparathed.

 

I børnehaven vurderer vi et barns skoleparathed ud fra, hvorvidt det har udviklet de kompetencer, der er fordelagtige for at få udbytte af sin skolestart. De kompetencer eller områder, som vi opfatter som centrale i forhold til barnets skoleparathed er barnets sociale kompetence, barnets selvhjulpenhed og selvstændighed, barnets motorik og barnets sprog. Derfor vil vi nu gerne kommentere og uddybe de pågældende kompetencer:

Social kompetence

En af de kompetencer, som barnet skal have udviklet for at være skoleparat, er den sociale kompetence. Vi forstår kompetence, som at barnet har tillid til sig selv, at det ønsker at skabe og fastholde relationer til andre børn og voksne, og at det vil og kan tage del i fælles aktiviteter. Det er vigtigt, at barnet magter social kompetence i skolen for at både det enkelte barn og hele klassen/gruppen trives og har det godt, men også i forhold til en læresituation og til at samarbejde er social kompetence et vigtigt fundament. 

 

Vi vurderer barnets skoleparathed ud fra dets evne til at:

 

§  Give plads til andre og tage hensyn til andre.

§  Lytte og tage imod en fælles besked og skærpe opmærksomheden mod omverdenen.

§  Affinde sig med spilleregler i leg og spil.

§  Modtage krav og udfordringer, der passer til barnets alder.

§  Turde indgå i noget nyt og turde prøve noget nyt, for eksempel en lille opgave.

§  Turde træde frem, for eksempel turde foreslå noget, turde give udtryk for sine behov.

Selvhjulpenhed

Et andet område som det kommende skolebarn skal kunne mestre, er selvhjulpenhed. I skolen er der kun en voksen til mange børn. Den voksne har ikke mulighed for at hjælpe hvert enkelt barn hele tiden. Det forventes for eksempel, at det skoleparate barn i det store og hele kan føle og reagere ud fra sine basale behov. Det skoleparate barn har brug for at være selvhjulpent i mange forskellige situationer i skolen. Vi har nedenfor blot nævnt nogle eksempler og situationer i skolen, hvor det er hensigtsmæssigt at barnet kan:

 

§  Lytte til egne behov og søge dem opfyldt ved egen handling. For eksempel drikke vand, når man er tørstig.

§  Overskue hvor tingene er og hente dem selv.

§  At overskue at spørge om hjælp, klare toiletbesøg, tørre sig selv og vaske hænder.

§  Tage tøj på og af.

§  Holde styr på sine ting, for eksempel rygsæk, madkasse, hue, vanter, hjemmesko og des lige.

§  Overskue spisesituationen. Det vil sige at overskue, at skulle vaske hænder, madkasse og oprydning.

§  Modtage, forstå og reagere på fælles beskeder.

§  I et vist omfang selv rydde op efter leg, spil og anden aktivitet. For eksempel at kunne sætte prop på limen, sætte sakse på plads, sætte propper på tuscherne.

§  Overskue hvor tingene er og hente dem selv.

 

Motorik

Barnets motoriske udvikling handler dels om, hvordan barnet er i stand til at bruge sin krop, men også om hvordan barnet opfatter og integrerer de sanseindtryk det får udefra samt hvordan det reagerer på dem. Det handler med andre ord ikke blot om kroppen men i høj grad om samspillet mellem hjerne og krop. Derfor har barnets motoriske udvikling også stor betydning for skoleparathed. Barnet skal i skolen være i stand til at sidde stille i et vist tidsrum og samtidig koncentrere sig om at lytte, klippe, spise sin mad eller noget andet og i forhold til selvhjulpenhed spiller den motoriske udvikling også ofte en central rolle. Vi har nedenfor beskrevet konkrete eksempler på motoriske færdigheder, som barnet vil drage nytte af at bruge i skolen. Det er at:

 

§  Gå på toilettet selv.

§  Have styr på sit overtøj og kunne tage det af og på selv.

§  Have styr på sin skoletaske, bære den og åbne den selv.

§  Vide hvor madkassen er og åbne den selv.

§  Lægge ting ned i tasken og tage ting op af tasken, imens det sidder på en stol.

§  Sidde, mens det spiser.

§  Sidde, mens det lytter.

§  Skærpe sin opmærksomhed, for eksempel at lytte og svare.

§  Sortere sanseindtryk.

§  Holde på en blyant og koordinere øje og hånd.

§  Kunne klippe efter en streg.

§  Kunne tegne efter en besked og koordinere øre og hånd.

§  Kunne være med i fysiske lege.

§  Kunne færdes indenfor skolens område, for eksempel fra et lokale til et andet og til og fra en skolegård.

§  Orientere sig med en vis sikkerhed og kunne skærpe sin opmærksomhed for eksempel på tur og følge med.  

Sprog

Det sidste område i vores lille information til jer om skoleparathed omhandler sprog og skoleparathed. Sproget er en kompleks størrelse idet sprog dækker over både de verbale, det nonverbale sprog og endelig skriftsproget. De sproglige færdigheder vurderer vi som særlige vigtige i forhold til skoleparathed. Blandt andet fordi de sproglige færdigheder er en vigtig forudsætning for at indgå i et fællesskab. Det er vigtigt at have en fælles bevidsthed om nogle begreber fordi de fungerer som et fælles udgangspunkt i en læresituation. Det er også vigtigt, at barnet kan udtrykke sine egne tanker og følelser i skolen og anvende sproget til at løse forskellige opgaver, problemer eller konflikter i skolen. Vi har sammenfattet dette plus andre færdigheder, som det er vigtigt at det skoleparate barn skal være i besiddelse af i skolen. Barnet skal kunne:

 

 

Alle disse færdigheder skal som sagt ses i en sammenhæng med barnets øvrige udviklingsniveau.

Vi afholder som nævnt en konsultation i efteråret, hvor der kan tages endelig stillingtagen til skole eller ej for det kommende år.

Ved denne lejlighed kommer vi ind på, hvordan vi/i oplever barnet og vi får et indblik i jeres syn på en kommende skolestart.

Der ligger et formaliseret koncept fra kommunen, som lægger op til en skriftlig vidensdeling omkring børnehavetiden. Det vil vi gennemgå på konsultationen og bede om tilsagn til en overlevering. Denne vidensoverlevering er ment som en hjælp til barnets møde med den nye verden.

 

Sundhedspolitik

Vi mener et barns sundhed er afhængig af flere faktorer både rent fysisk og psykisk.

På det psykiske plan oplever vi et barn som værende sund, når barnet er glad, velafbalanceret, bekymringsfri og dermed ikke stresset.

 

Mulige måder vi kan hjælpe barnet til at fungere optimalt på det psykiske plan er:

 

 

Madpolitik

Børnene kommer med deres egen frokost, som vi spiser i fællesskab ved 11tiden.

Eftermiddagsmaden varierer med brød, knækbrød og frugt.

I løbet af morgenen skærer vi frugt ud, så børnene kan få stillet den lille sult.

Ved alle måltider serverer vi vand til.

Vi forholder os almindeligvis fornuftigt ved indtagelse af sukker d.v.s. dagligdagen bærer ikke præg af sukkerholdige madvarer.

 

Fødselsdage og afslutninger:

 

Bevægelse:

Vi oplever det lille barns bevægelse som værende en vigtig aktivitet for, at barnet kan føle sig godt tilpas. Vi mener både den fysiske bevægelse tilgodeser et behov på det mentale plan og har en gavnlig indflydelse på børnenes motoriske udvikling.

Et af Tusseneldas omdrejningspunkter er dagligt at få tilrettelagt vores hverdag, så børnenes behov for bevægelse bliver tilfredsstillet.  Vores mest almindelige prioriteringer i forhold til bevægelse er:

 

 

 

Hygiejne:

For at forebygge sygdom har vi nogle faste rutiner omkring hygiejne:

 

 

Inklusionspolitik.

Nedenstående  illustrerer  hvad vi mener med en inkluderende praksis.  Vi  forsøger i det daglige at være opmærksom på, hvornår et barn har det mindre godt  i børnehaven og ud fra det få sat fokus på, hvad der er hensigtsmæssigt at gøre.

Nedenstående pinde er nogle pejlemærker i forhold til at sikre os, at vi kommer hele vejen omkring det enkelte barns udvikling og behov.

 

Det gode børnefællesskab.

-        Barnet skal komme til noget velkendt og trygt i børnehaven

-        Dagen skal byde på en grad af forudsigelighed.

-        De gamle børn kan hjælpe med at guide de nye børn i forhold til kultur og normer

-        Arbejde hen imod at have en god ven eller to

-        En anerkendende og god tone børn og voksne imellem og en god grundstemning

-        Være accepteret som den barnet er og løbende arbejde med konteksten ved udsatte børn.

Sikre det enkelte barns  udvikling og kompetencer kommer i spil.

-        Få en tilpas udfordring i.f.t barnets behov rent udviklingsmæssigt

-        Være systematiske i vores iagttagelser og handlen på samme (regelmæssig snak om børn, der ikke trives godt)

-        Sikre os vi kommer hele vejen rundt om børnegruppen  på vores møder. Fast snak om 3 børn og derudover de børn som har et  akut behov for at blive drøftet.

Tidlig indsats og forebyggende indsats.

-        De daglige snakke omkring et bekymringsbarn holde fokus fast i,  at vi skal være opmærksomme

-        Delagtiggøre forældrene i vores bekymring og få en dialog om barnet

-        Afklare hvem der er tovholder ved forældrekontakten i en sårbar situation

-        Lægge en plan for, hvordan det skal gribes an

Vores måde at handle i forhold til en bekymring og udfordring med et barn.

-        Et barn mistrives

-        Få snakket sammen i personalegruppen om, hvori bekymringen ligger.

-        Få afklaret hvordan relationen er mellem barnet og de voksne og ud fra det give barnet de bedste betingelser

-        Det samme gælder relationen til forældrene

-        Bekymringstiden  vil almindeligvis være max 3 måneder,  i denne tid arbejder vi på at få vendt bekymringen til en mere positiv udvikling.  Hvis det ikke lykkes, tager vi kontakt til forældrene og drøfter, hvad der skal ske fremover

-        Når vi er nået hele vejen rundt afklarer vi, hvad der skal foretages  af skridt videre i forløbet

 Mulige handlemuligheder kan være PPR og andre tværfaglige instanser

 

 

 

 

 

 Børnemiljøplan.

Formålet med loven er at bidrage til, at børn i dagtilbud har et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring.

 

Børnemiljøvurderingen skal indeholde en kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø.

 

Det fysiske børnemiljø:

De fysiske rammer for dagtilbuddets opbygning og faciliteter:

 

Almindelige hygiejneforhold samt toilet/pusleforhold:

 

Rengøringsstandard:

 

Garderobeforhold, udendørsarealer:

 

Stuernes forhold og størrelse:

 

 Støj, indeklima, ventilation og lysforhold:

 

Som beskrevet under stuernes forhold og størrelse er vi begunstiget med rimelig god plads, men pladsen alene fremmer ikke børnenes trivsel, udvikling og læring.

Vi ser strukturen i dagligdagen som et vigtigt fundament for, vi kan leve op til at tilgodese ovennævnte.

Vi laver en overordnet planlægning for ugen, hvor de prioterede pæd. aktiviteter er i fokus.

Ud over den overordnede planlægning bruger vi hver morgen til at detailplanlægge de respektive børnegrupper. Dette sker ud fra børnenes relationer, udviklingsniveau og andre specifikke behov. Alt dette så vi i praksis har mulighed for at efterleve vores pædagogiske mål og definerede læreplan. For at sikre os vi kommer omkring læreplanen, har vi nogle planlagte projekter, der er fordelt over hele året. Disse projekter tager deres afsæt i børnegruppens sammensætning og dermed deres primære behov for læring og udvikling. Kunsten er at få de planlagte projekter gjort nærværende og relevante for børnegruppen.

En stor del af den pædagogiske praksis går med at gribe de spontane situationer, hvor børnenes lyst og engagement er afsættet for læringen.

Personalet drøfter dagligt det enkelte barns udviklingsniveau for på denne måde hele tiden at have opmærksomhed på barnets potentialer og kompetencer.

De mest udsatte børn, det være sig børn med særlige behov, nye børn og tosprogede børn tilbyder vi de bedst mulige fysiske rammer, når det overhovedet er muligt.

 

På vores stue er der rig lejlighed til at vælge legetøj, spil, papir og mange andre ting efter behov.

I puderummet er der ligeledes mulighed for fysisk aktivitet på mange planer.

 

Stoles og bordes mulighed for at fremme børnenes sundhedsmæssige trivsel:

 

Kemiske rengørings- og vedligeholdelsesprodukters indflydelse på børnenes sundhedsmæssige trivsel:

 

Kemikalier i øvrigt:

 

Håndværkere i huset:

 

Det psykiske børnemiljø:

Trivselsforhold og stemningen/kulturen/traditionen i børnehaven:

 

 Børnehavens præg af tryghed og omsorg for hinanden:

 

Et af kerneområderne i Tusseneldas pædagogik er vores opdeling af børnegruppen:

 

Samspil mellem børn og voksne og børnene indbyrdes.

      Det viser sig eks. ved:

·       Hvor gode, de er til at vise omsorg overfor hinanden.

·       I hvilken grad børnene leger på kryds og tværs.

·       Hvor rummelige de er til at modtage nye børn

 

 

De nævnte kompetencer arbejder vi dagligt med, da børnegruppen konstant er bevægelig i sin udvikling.

 

Udendørs arealers betydning for samvær og adfærd:

 

 

 

Det æstetiske børnemiljø:

Vi bestræber os på at helhedsindtrykket af børnehaven viser et sted, der er rart at være:

.

 

Stuernes indretning og udsmykning som mulig inspiration for børnene:

 

 

 

Vi sætter løbende fokus på dele af børnemiljøet og viderudvikler på den måde vores lille børnehave.

 



Til toppen af siden