1 Institutionsbeskrivelse
  2 Praktiske oplysninger
  3 Traditioner
  4 Pædagogiske værdier
  5 Tusseneldas læreplan
  6 Pædagogens rolle
  7 Forældresamarbejde
  8 Personalesamarbejde
  9 Ledelsessamarbejde
 10 Børn med særlige behov
 11 Tosprogede børn
 12 Skoleparathed
 13 Sundhedspolitik
 14 Inklusionspolitik
 15 Børnemiljøplan




1: Institutionsbeskrivelse

Tussenelda er en børnehave med åbningstid fra 7:30-16:00 mandag til torsdag og 7:00 - 16:00 fredag.
Vi er normeret til 24 børn.hvoraf 2 af dem, er basisbørn.

Personalegruppen består af:
1 leder 37 timer
1 pædagog 26 timer
1 pædagog 24 timer
1 medhjælper 31 timer
1 medhjælper 26,5 timer

Vi er en selvejende institution, der hører under paraplyorganisationen "Spia".

Børnehaven blev oprettet i november 1973.

Vores adresse er:      Børnehaven Tussenelda
                                  Viborggade 15
                                  2100 København ø

Telefonnummer:         3526.5020
E-mail:                      tussenelda@mail.dk
Hjemmeside:             www.tussenelda.dk



De fysiske rammer

Vi bor til leje i en andelsboligforening med mulighed for at benytte en renoveret grøn gård.
Til gården hører en sandkasse og et mindre legemodul.
Vores indendørs fysiske forhold er relativt gode. Vi har to store stuer. Den ene stue har legehus i to etager med mulighed for vilde udspring på madras og en ddejlig klatrevæg.
Den anden stue giver mulighed for mere stille og fordybende aktiviteter og bliver også brugt til spisning.



2: Praktiske oplysninger

Mødetid/afhentningstid:

Vi har et ønske om, at barnet kommer senest kl. 9:15 af hensyn til planlagte aktiviteter kan sættes i værk.
Aftal med personalet hvis behovet er til et senere mødetidspunkt,omvendt stilles børn og personale i en uheldig
venteposition ved ture o.a.

Giv besked ved fravær så tidligt som muligt, så har vi mulighed for at planlægge dagen derefter.


Vedrørende mad:

Ved 13:30-14:00 tiden serverer vi et lettere måltid primært bestående af brød og frugt.
Ved dette måltid vil vi gerne være "forældrefri" mellem 13:30 og 14:00, da det skaber uro med afhentning ved maden.
Husk et stykke frugt dagligt til frugtkurven, som skæres ud i løbet af morgenen.
Børnene skal medbringe deres egen madpakke, som er børnevenlig og en drikkeflaske. .


Udeliv:

Vi prioriterer at komme ud dagligt. Det er vigtigt for børnene at komme ud, hvor der er mere plads til fysisk udfoldelse og "højere" til loftet. Samtidig mener vi, det er godt for børnene at få en masse frisk luft, på den måde undgår vi forhåbentlig flere sygdomsperioder. Vi benytter de omkringliggende legepladser i området og vores gård.
I sommerperioden er vi mere på heldagsture til grønne områder.


Legetøj:

Vi mener, det er uhensigtsmæssigt at medbringe legetøj hjemmefra.
Vi synes, det skaber for mange konflikter og jalousi børnene imellem.
Og vi oplever en stor frustration hos det enkelte barn, når tingene bliver væk.
Så lad det blive hjemme...
Der er dog mulighed for at tage en bamse/kæledyr med. Børnene har mulighed
for at tage bamsen frem efter frokost. Vi appelere til en bamse, som kan ligge
i barnets rum i garderoben og en "lydfri model.


Til toppen

3: Traditioner

Fastelavn:

Vi holder fastelavn indendørs i børnehaven. Børnene kommer udklædte hjemmefra.
Vi slår katten af tønden om formiddagen og får godter bagefter.


Julen:

December måned bærer præg af juleforberedelser i det omfang børnene har lyst.
Juletræet bliver tændt og pyntet med børnenes klip.
Vi holder en julefrokost, hvor børnene bidrager med egne favoritmad
Der holdes også et julearrangement for børn og forældre.


Fødselsdage.

Vi holder fødselsdage en gang om måneden, som typisk er den sidste fredag i måneden.
Vi fejrer fødselsdagen i børnehaven med en lille samling med sang og en lille gave.
Vi holder smør selv dag på fødselsdagen og beder i den forbindelse om deltagelse fra alle forældre
i kraft af noget godt til ganen. Det skal nævnes, vi også denne dag primært hælder til nogle sunde retter
eller noget grønt.


Såfremt i som forældre vil holde fødselsdag i privat regi med nogle af børnene, vil vi gerne have i afleverer invitationerne på privatadresserne og tænker over princippet for invitationen. Bestyrelsen har udarbejdet en henstilling til, hvordan private fødselsdage kan håndteres. Dette af hensyn til børnene, det gør ondt ikke at blive inviteret.
Det skal nævnes, at vi gør en undtagelse ved invitation af hele gruppen, her er det i orden at uddele invitationer i børnehaven.


Til toppen


4: Pædagogiske værdier

Vi har valgt nogle pædagogiske værdier, som vi finder centrale og relevante, for at vores hverdag i Tussenelda fungerer optimalt.


Omsorg.

Vi anser omsorg for det enkelte barn, som noget af det væsentligste i vores hverdag.
Selve omsorgsbegrebet definerer vi på følgende måde:

- At bernet bliver set, hørt og forstået ud fra deres personlighed.
- At vi møder barnet, hvor de er i deres udvikling/udfordringer og relationer til andre.
- At vi sikre os, at barnet trives og giver plads til at dets behov dækkes i løbet af dagen.
- At vi som voksne ved, hvornår vi går foran, ved siden og bag ved barnet.
- At alle føler sig velkomne i Tussenelda.
- At vi er tydelige i vores måde at agere på.
- At vi sørger for at skabe nogle trygge rammer, som barnet kan udvikle sig indenfor.
- At vi sørger for at have en god og åben kontakt til både børn og forældre.


Alle de definerede omsorgsindsatser er bundet af barnets relationer til de voksne og de øvrige børn og ikke mindst konteksten i huset. Vi anser det for vigtigt løbende at sætte omsorgen i fokus, altså snakke om hvordan det enkelte barn trives og hvordan vi kan understøtte barnets behov i situationen.

Som voksen har vi en speciel position i.f.t. at støtte barnet i udsatte situationer. Det kan være det nystartede barn, barnet der hyppigt er i konflikt med andre børn eller det store barn, der småkeder sig lidt. Alt sammen vidt forskellige situationer der kalder på vidt forskellige handlemåder. Dog er der en fællesnævner, idet barnet har behov for nærvær og forståelse fra den voksne og barnet har brug for at blive set og forstået i de enkelte situationer.
Barn/barn relationen appelere også til omsorg ind imellem. En af glæderne ved arbejdet med børn er, deres ligefremhed og ærlighed. ærligheden kan dog ind imellem vælte et andet barn omkuld, når det handler om afvisninger eller en svær konflikthåndtering. Det er en naturlig del af børnenes udvikling, at de skal lære at interagere med hinanden og ikke mindst udsætte egne behov og ind imellem lære at tøjle de verbale udsagn.

Der hvor vi kan se, at vi høster af vores omsorgsindsats er i de små dagligdags situationer:
Hvor de storre hjælper de små, når de roser hinandens bamser, når de hjælper hinanden med madkasserne, når nye venskaber etableres, når de inviterer hinanden med i en leg, der ellers fungerede fint i forvejen. Og når der kommer en åben invitation til at deltage i en ny leg.



Respekt / Tolerance:

Med respekt forstår vi at anerkende et andet menneske for dets grundkerne/personlighed som menneske.
Vi har alle forskellige baggrunde, vi handler og tænker forskelligt. Netop en forskellig tilgang til børnehavens udfordringer og hverdag kan ind imellem kræve en snak om samme. Snakken kan åbne op for at få skabt en indsigt i den anderledes måde andre mennesker forholder sig til verden på. Med denne tilgang til det der er anderledes end en selv håber vi på, at børnene i højere grad får respekt for andre menneskers handlinger.


Empati:

At kunne handle empatisk vil sige at være i stand til at lytte, vise interesse og være opmærksom på det andre mennesker forsøger at kommunikere gennem ord og kropssprog og på baggrund af dette forstå den andens hensigt og samtidig vise den anden at jeg har forstået dit budskab, ved at lytte interesseret.


At være tolerant og respektere andre; børns forskelligheder kræver en vedvarende aktiv indsats for både børn og voksne. Vi finder det vigtigt, at både børn og voksne føler et personligt ansvar i forhold til egne handlinger. Samspillet med andre børn/voksne giver ind imellem anledning til konflikter, hvor det kan være svært at forstå et andet barns synspunkt. Vi prøver at skabe en forståelse via dialog om den konkrete situation, så børnene oplever, at verden kan anskues fra andre vinkler end sin egen og at der til tider kan findes alternative løsninger på konflikter.


Struktur og ikke voksenstyret aktivitet:

Vores tilrettelæggelse af hverdagen bærer præg af en rimelig grad af struktur. Vores hensigt er at skabe balance mellem struktur og ikke voksenstyret aktivitet.

Både struktur og ikke voksenstyret leg oplever vi som nogle gode rammer for at støtte børnenes udfoldelsesmuligheder i børnehaven.

 Vores tilrettelæggelse af hverdagen bærer præg af en rimelig grad af struktur. Vores hensigt er at skabe balance mellem struktur og ikke voksenstyret aktivitet. Både struktur og ikke voksenstyret leg oplever vi som nogle gode rammer for at støtte børnenes udfoldelsesmuligheder i børnehaven.

I praksis holder vi et ugentligt møde, hvor vi planlægger den kommende uges aktiviteter.

Et væsentligt arbejdsredskab er vores børnesedler, hvor vi næsten dagligt opdeler børnene ud fra venskaber,
behovet for nye venskaber, udviklingszone og behov for støtte.
Samtidig er der en stillingtagen til de mere udsatte børns behov i.f.t. de forskellige aktiviteter.
Vi oplever strukturen giver både børn og voksne en tryghed i dagligdagen, da dagen langt hen af vejen er mere forudsigelig.

Når den voksne overlader tøjlerne til børnene selv og træder i baggrunden for at lade børnene selv definere deres leg/aktivitet giver det barnet en række udviklingsmuligheder, som det ikke har under voksenstyrede og mere planlagte aktiviteter. Her lærer børnene selvstændighed, udvikler deres legefærdigheder og styrker deres venskabsrelationer. Det er vigtigt, at børnene leger på egen hånd, idet børn udvikler sig gennem legen. Det er dog vores ansvar som voksne at være opmærksom på, hvordan legen og relationen er i gruppen. Skulle der opstå en konflikt observerer vi, og om nødvendigt træder vi til og hjælper børnene med at løse konflikten.

I legen får barnet mulighed for at bearbejde sine oplevelser og får på denne måde en lejlighed til at lære sig selv og sine omgivelser at kende. Både i de planlagte aktiviteter og den ikke voksenstyrede aktivitet vil vi forsøge at tilbyde nogle rammer, der giver mulighed for læring.

I vores tilrettelæggelse af børnenes dagligdag i institutionen finder vi det vigtigt hele tiden at vurdere hvordan vægtningen af henholdsvis voksenstyrede og ikke voksenstyrede aktiviteter er mest hensigtsmæssig.

Der forekommer ofte en kobling mellem det voksenstyrede og børnestyrede, både i legene, projekterne. Børnene er med deres fantasi ofte fantastiske til at bidrage med forslag til gode lege og aktiviteter.



Tillid og tryghed:

Det er vigtigt for børnene at opleve tillid og tryghed i deres hverdag. De skal føle sig "set" og "hørt" af de voksne, således at "fundamentet" er i orden for at rette interessen mod de andre børn og danne venskaber. Vi er klar over, at de voksne er et spejlbillede for børnene - og at det kræver en vedvarende indsats at bevare et trygt miljø. Tilliden mellem barn og voksen og børnene imellem skabes gennem de relationer som opstår i løbet af barnets børnehaveliv. Den voksne må sætte sig grundigt ind i barnets baggrund og historie for at kunne handle relevant overfor barnet, således at barnet oplever sig set og forstået. Den voksne skal tilbringe tid sammen med det enkelte barn, hvor det er samværet, der er det primære. På denne måde vil der være en mulighed for, at der kan opstå en fortrolighed barn og voksen imellem.
Samtidig må den voksne være synlig og tydelig i sin kommunikationsform, så barnet altid ved, hvor det har den voksne.

Vi mener, at forudsigelig og en rimelig grad af struktur er vigtige elementer i hverdagen for at skabe en vis grad af tryghed. Det at hverdagen er overskuelig, gør barnet i stand til at bruge sin energi på at lege og forholde sig til de andre børn.



Venskaber:

Venskabet med et eller flere børn er et af omdrejningspunkterne for at børnene oplever en god dag. Vi deler ofte børnene i mindre grupper, dels for at styrke venskabsrelationerne og dels for at give børnene en mulighed for at få en større forståelse for og muligvis interesse i de børn, som ikke umiddelbart er registæret i barnets bevidsthed.

Det er vigtigt for et barn at have en god ven eller flere. Alt er straks lettere, når barnet har en at dele sine oplevelser med. I legen udvikler børnene mange kompetencer: eks. evnen til at forhandle og blive enige om legens tema og hvilke roller, man skal have.


 Vi vil definere gode venskaber på følgende måde:

•    At have et fællesskab med et andet barn
•    Føle en helt speciel glæde ved at lege med lige netop det barn
•    Vise og få tillid
•    Have fælles interesser
•    Acceptere forskelligheder hos hinanden, bruge forskelligheden konstruktivt
•    "Når man hopper af glæde ved synet af en god ven"

Lige præcis gode venskaber gør børnenes leg til noget helt unikt.
Vi betragter legen som en lystbetonet aktivitet, hvor mange følelser kommer til udtryk. Børnene får bearbejdet deres oplevelser af verden og får dermed et mere afklaret forhold til, hvad de magter i forskellige situationer. Når barnets eget perspektiv er i fokus, ser vi legen som en ideel platform til at lære.

Set i et udviklingsperspektiv er barnets sociale kompetence meget i fokus i legen. Ofte er legen en social begivenhed, hvor det handler om at indgå i et samspil med andre børn. Mere konkret bliver barnet afprøvet i sin måde at håndtere konflikter og aflæse de øvrige børns signaler. Når barnet løbende får afprøvet sine styrker og svagheder i samspil med andre børn, mener vi barnet får en større bevidsthed omkring sin egen person og rolle i gruppen.

Det at kunne lege i samspil med andæ børn kræver et initiativ fra det enkelte barn, til gengæld er gevinsten at føle et fællesskab og tryghed i gruppen.

Omvendt er vi løbende meget opmærksomme på de børn, der ikke har lyst til at lege med andre børn og hvad der ligger til grund for det? Vi drøfter løbende, hvordan vi kan støtte barnet i en venskabsrelation.


Spisning

Ved 11 tiden begynder vi oprydningen, vasker hænder og børnene indfinder sig efterhånden ved bordene, hvor de har faste pladser ved frokosttid.

Børnene pakker deres mad ud og spiser, som de har lyst. Når de fleste er nogenlunde færdige, rydder børnene deres ting op og leger videre.
Et oplagt tidspunkt for en god snak om stort og sm�t i den trygge gruppe.


Modtagelse af nye børn

Når et barn starter i børnehaven, er det utroligt vigtigt, at det får så rolig en start som muligt, da meget hos os foregår anderledes end barnet er vant til. En voksne bliver kontaktperson i den første tid for barn og forældre. Så vidt det er muligt er det vores intention at skabe en ramme, hvor barnet lidt efter lidt bliver præsenteret for børnehavelivet. Vi vægter, at dele børnene og kun have en lille gruppe børn i institutionen, når barnet møder ind de første par dage, således at der er mere ro og tid til at tage sig af det nye barn og dets forældre.

For at få kendskab til barnets baggrund kræver det en god daglig dialog med forældrene. I det hele taget er det vigtigt at have en god dialog, så vi kan få opbygget et tillidsforhold.

Hvis der skulle opstå et problem, håber vi I har tillid til at gå til os. og det samme kan i forvente af os.


For barnet er der nogle helt konkrete normer, det skal præsenteres for:

•   Barnet skal have lært børn og voksne at kende
•   Få den fornødne tillid og tryghed til de voksne
•   Få sagt ordentligt farvel til forældrene (gerne vinke ved vinduet)
•   Få præsenteret husets rutiner: madkasse i køleskab, måltidet, garderoben,toiletbesøg, fortælle,
     hvor vi går hen, hvem barnet skal være sammen med af de voksne osv.
•   Barnet skal have det forskellige legetøj præsenteret og vide hvad der er af muligheder i de forskellige rum i børnehaven.


 Til toppen

5: Tusseneldas læreplan


1. august 2004 trådte den nye lov om pædagogiske læreplaner i kraft. Loven kommer med nogle vejledende retningslinjer omkring udarbejdelse af de seks udviklingsområder.

I Tussenelda brugte vi meget tid på at definere vores bud på læreplanen, så den er anvendelig i.f.t vores virkelighed og den bliver løbende evaluderet.

Københavns kommune har derudover defineret nogle pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbuddene. Pejlemærkerne omhandler sociale relationer, inklusion og fællesskab, sprogindsatsen, forældresamarbejde, sammenhæng i overgange og krav om reflektion og metodisk systematik i den pæd. praksis.

Både læreplanen og forvaltningens pejlemærker ligger til grund for vores overvejelser omkring læringsbegrebet og indsatsområder i det hele taget. 


Vores definition af læring:

•    De basale fysiske behov skal være dækket (barnet skal være mæt, varmt, friskt osv.)
•    Barnets indre modenhed/parathed udviklingsmæssigt skal være tilstede
      (der er stor forskel på den 3årige og den 5åriges parathed).
•    Ydre stimuli skal være til stede og mulighed for et lærende miljø.

Hvad er det så, der appellerer til læring og skaber den?

Vores definition på læring:
Læring er en proces, hvor barnet finder ud af noget om sin omverden eller sig selv. En fordybelsestilstand, hvor barnet eksperimenterer og går fra en tilstand til en anden. Vi tror en kobling mellem sprog og handlinger giver det bedste fundament for refleksion, dette kræver et samspil mellem både børn og voksne.

Vi har haft en drøftelse om forskellen på den nydelsesfulde og den nødvendige læring.
Den nødvendige læring vil vi karakterisere som den læring, der set med den voksnes øjne er hensigtsmæssig at kunne - ex. tage sit tøj på, kunne tackle konflikter og meget andet. Denne form for læring er til tider forbundet med krav fra den voksne og dermed har den et andet afsæt end den læring barnet selv giver sig i kast med.

Vores rolle som voksne er at skabe det bedst mulige rum for, at den nødvendige læring lykkes. Denne form for læring bliver ofte en mellemting mellem forpligtigelse og forhåbentlig noget indre motivation fra barnets side. Vores hensigt er at skabe en forståelse for det mulige læringsforløb giver mening for barnet (ex. lære at hælde mælk op).

Den nydelsesfulde læring finder sted i situationer, hvor barnet er optaget af en lystpræget aktivitet. Aktiviteten kan være en leg eller en aktivitet som den voksne eller barnet har stablet på benene. Drivkraften er barnets egen nysgerrighed efter at undersøge tingene nærmere, fantasien og barnets indre verden spiller en stor rolle for børnehavebørnene. Denne appetit på verden er tit et fundament for at bevæge sig videre rent udviklingsmæssigt. Vores opgave er at vurdere, hvornår børne - og voksenperspektivet skal være mest i fokus.


Sprog

Sprog er et komplekst og sammensat fænomen. Begæbet sprog dækker bl.a. det verbale, det nonverbale sprog og det skriftlige sprog. Det verbale sprog har en lydlig (fonetisk) side og en begrebsmæssig (ord) side. Det nonverbale sprog er f.eks. kropssprog.

 Vi mener at kunne opdele sproget i to kategorier:

•    Det nødvendige sprog (sprog der er knyttet til det praktisk/funktionelle
          f.eks. spisning, gå på toilettet, tage tøj/overtøj på osv.)
•    Det nydelsesfulde sprog (humor, leg med sproget, rim og remser osv.)

Sprogkompetencen og behovet for sprogstimulering varierer meget fra barnet begynder i børnehaven som ca. 3 årig til det når skolealderen og stopper i børnehaven.

Det 3 årige barns sprog er meget konkret og ofte forbundet til de omgivelser barnet befinder sig i eller konkrete handlinger. Det 3 årige barn har brug for mange sproglige instrukser og forstår ofte en besked eller samtalens indhold bedre hvis dette tingsliggøres.

Efterhånden som barnet bliver ældre udvikles barnets sprogkompetence sådan, at sproget bliver mere nuanceret. Barnet bliver i stand til at lave længere fortællinger også med en vis historik. Det ældre børnehavebarn kan danne fællesskaber med andre børn via sprog og begynder at lege med sproget i form af humor, fantasi og fremstilling af rim og remser.

 I løbet af børnehavealderen bliver de fleste børn helt af sig selv nysgerrige overfor og interesserede i det skrevne ord. Når interessen viser sig er det pædagogens opgave at møde barnet hvor det er, gribe fat i interessen og støtte barnet i at udvikle det skrevne ord. Til formålet har vi nogle forskellige sprogkasser, som er meget forskellige i.f.t. at udfordre sproget.



Metoder i sprogarbejdet

Uanset barnets alder og udviklingsniveau er det vigtigt, at barnet i sin hverdag møder nærværende og lyttende voksne, der hjælper barnet med at sætte ord på følelser, undren, oplevelser, tanker osv. Det er den voksnes opgave at møde barnet der, hvor det er og sammen med barnet forsøge at beskrive og forstå dets omverden og oplevelser.

Dialogen er for os et centralt begreb. Via dialogen kan den voksne vise barnet sin anerkendelse og en ligeværdig relation kan skabes, hvor sproget/samtalen er i fokus. Når barnet møder bekræftelse, indlevelse, åbenhed og forståelse fra den voksne kan barnet kommunikere tillidsfuldt og sproget kan blive en berigende del af barnets liv.

Det er den voksnes opgave at være den der udfordrer og støtter barnet sprogligt.

Dette kan bl.a. ske ved at :

•    Stille spørgsmål til børnene som skaber undren og refleksion.
•    Tage på tur, gå på opdagelse og sætte ord på de ting vi i fællesskab oplever og ser.
•    At den voksne er en opmærksom lytter, en rollemodel som barnet kan lære af.
•    Opmuntre og hjælpe barnet med at sætte ord på sine følelser og tanker og på den måde få en dialog i gang.
•    Skabe udfordrende rammer for barnet. Dvs. at barnet har adgang til sprogstimulerende spil, legetøj osv.
•    Arbejde med barnets sprogrytme via sang, musik, rim og remser og bevægelse.
•    Den voksne stiller krav om et verbalt svar på et spørgsmål afhængig af barnets alder og udvikling.
•    Prioritere at læse højt for børnene.
•    Opfordre børnene (afhængig af alder) til at fortælle om deres tanker og oplevelser f.eks. hvad barnet har lavet i weekenden,
      oplevelser på en tur, oplevet en konflikt osv. Den voksne kan understøtte fortællingen hvis dvendigt og eventuelt skitsere
      andre perspektiver eller indfaldsvinkler.
•    Give børnene tid og rum til at lege på egen hånd og derved lære via relationen til de andre børn.
•    Den voksne sætter ord på egne handlinger, undren og oplevelser, der kan give barnet en fornemmelse for sammenhænge
      og deres betydning.
•    Give verbal støtte til barnet i forhold til handlinger f.eks. når barnet leger med puslespil – hvordan brikken skal vende/ligge.
•    Planlægge aktiviteter der er sprogstimulerende – nye oplevelser der skaber nye ord, bl.a. vores sprogkasser.

Alle disse sprogfremmende rammer / tiltag vil ske som en naturlig del af børnehavens øvrige aktiviteter.
Ud over de almindelige sproglige aktiviteter er det via lovgivning besluttet at tilbyde børn omkring 3 års alderen en sprogtest. Dette gælder dog kun børn, hvor personalet vuderer, der er behov for at få barnet checket. Den foregår i tæt samarbejde med forældrene i og med forældrene inddrages med et spørgeskema og efterhånden med en samtale om barnets sprogsproglige kompetencer.
Testen lægger op til at afdække barnets sproglige og begrebsmæssige kompetencer.
Testen vil blive lavet af den sprogansvarlige pædagog som aftaler forløbet med forældrene.
Målet er at hjælpe det enkelte barn til en bedre skolestart. så i tilfælde af en lidt ringere sproglig formåen vil institutionen udarbejde en handleplan, som skal ligge til grund for en mere intensiv sproglig indsats.                                                          
Hvis testen giver en lav score, skal barnet testes igen ved 5års alderen.
Alt dette sker i et tæt samarbejde med forældrene.


Læsepolitik.

Vores læsepolitik er en forlængelse af den indsats, vi arbejder med i det almene sprogstimulerende miljø. Vi ser barnets sprogtilegnelse som en langvarig proces, hvor der langsomt kommer flere og flere byggesten på den almene sprogforståelse.
Der er dog nogle pædagogiske indsatser, som er værd at have ekstra fokus på jo ældre børnene bliver.
Vores overvejelser omkring samme, er beskrevet på denne måde:

•    Være afklaret med det enkelte barns formåen sprogligt, begæbsmæssigt og kognitivt,
      så vi der ud fra optimalt kan støtte det enkelte barn
•    Præsentere lege med nye ord og begæber.
•    Læse historier og få afdækket betydningen af samme.
•    Det samme gør sig gældende med rim og remser og sanglege.
•    Synliggøre ord og bogstaver på tegninger, kasser med legetøj o.a.
•    Legetøj og spil og cder med flere muligheder for at få  bogstaverne på plads.
•    Hjælpe det enkelte barn med at skrive eget navn på tegninger og få skrevet hvad, der er tegnet.
      Så bogstaverne bliver en naturlig del af børnenes virkelighed.
•    Koble det sanselige med det sproglige, såindlæringen bliver på barnets præmisser og forhåbentlig lystbetonet.



Social kompetence og barnets alsidige personlige udvikling

Vi har valgt at have de to ovenstående temaer under en overskrift idet vi mener at de er meget tæt forbundet. Mange af de faktorer som spiller ind i barnets alsidige personlige udvikling er beskrevet i vores afsnit om pædagogiske værdier. Der har vi bl.a. beskrevet hvilke kompetencer vi mener, er centrale i forhold til at kunne begå sig blandt andre mennesker eksempelvis respekt, rummelighed og empati. Alle disse kompetencer er en del af barnets alsidige personlige udvikling.

En anden del af den alsidige personlige udvikling er, hvordan barnet oplever sig selv i forhold til omverdenen og omvendt. Vi skelner mellem de to begreber selvværd og selvtillid.


At have selvværd vil sige:

•    At have en fornemmelse af, hvem vi er
•    At være tilpas med sig selv, vide hvem vi er og ud fra denne følelse have en værdi
•    Det, der ligger indeni barnet.


At have selvtillid vil sige:

•    At have en fornemmelse af, hvad vi er gode og dårlige til
•    At vide, hvad vi kan præstere, altså en tillært kvalitet
•    Det, der lægges "udenpå" barnet.

Vi mener,at mennesket fødes socialt. Det lille barn har et latent behov for fysisk og psykisk omsorg og nærvær fra en voksen omsorgsperson. I løbet af barnets liv tilegner det sig nogle sociale færdigheder, der senere kan udvikles til sociale kompetencer. Vi har diskuteret, hvad vi mener med at være social og vores bud er kortet ned til følgende karakteristika:


At være social vil sige:

•    At kunne og have lyst til at indgå i relationer med andre.
•    At være rummelig, dvs. respektere andres forskellighed.
•    Barnet har brug for at indgå i samspil med andre for at lære sig selv at kende.
•    At kunne sætte sig i den andens sted, forstå den andens tanker og følelser.
•    Så småt begynde at udsætte egne behov i en given situation.

Ovenstående pinde er et bud på hvad det vil sige at være social. Når barnet så er i stand til at handle ud fra ovenstående kan man tale om en social kompetence. F.eks. et barn der trøster en kammerat, der er ked af det. I den situation viser barnet, at det forstår sin vens følelser og samtidig gerne vil hjælpe dvs. handle ud fra sin forståelse af vennen.

En stor del af det at indgå i relationer med andre mennesker handler om, hvordan vi tackler konflikter.


Konflikthåndtering.

Vi oplever en konflikt som værende en oplevelse, hvor modstridende interesser/behov er i spil. I børnehøjde kan det ofte afføde store følelser i og med, det kan være meget vanskeligt at forstå andre kan have andre interesser og i det hele taget forstå det andet barns motiver.


De voksnes roller.

Som voksne handler vi meget situationsbestemt. Vi vurderer, hvad konflikten handler om, hvordan reagerer børnene og tager derfra stilling til videre handling. Så alt efter børnenes kompetencer i.f.t. konflikten vurderer vi i hvilken grad, der er brug for voksenstøtte eller om den voksne i højere grad skal tage over og styre konflikten.
Men der er nogle grundlæggende elementer, vi prioterer højt i konflikthåndteringer:
•   Konflikterne tackles individuelt alt efter børnenes kompetencer.
•   Vi er imødekommende og åbne overfor børnenes udsagn.
•   Vi tager hensyn til det enkelte barns temperament/personlighed og støtter ud fra det.
•   De voksne tager ansvaret fra børnene i de situationer, hvor de ikke længere magter situationen
•   Vi forsøger at få børnene til at lytte til hinanden og om muligt forståhinanden
•   Vi hjælper børnene med at ”få sorteret” i voldsomme følelsesudbrud og få fokuseret på, hvad er det nu, det handler om.
•    Vi hjælper den svage part til at få sat ord på konflikten

I dagligdagen forsøger vi specielt blandt de mindre børn at forebygge nogle af konflikterne ved at sætte ord på børnenes handlinger og intentioner, da vi oplever der udviklingsmæssigt er et vis ”snæversyn�. Det er ofte ganske lidt, der skal til for at give børnene en forståelse af det andet barns intentioner.
Men generelt oplever vi konflikter som et stort udviklingspotentiale for det enkelte barn. Mange følelser og egne forforståelser af en mulig situation er i spil. Så hvis det lille barn får rykket lidt ved egen opfattelse af konflikten, er sidegevinsten ofte en større forståelse af andre og dermed en mulighed for en større rummelighed på det personlige plan.


Vores forventninger til børnene i.f.t. deres udviklingsniveau.

Vi har drøftet vores forventninger til børnene i de forskellige aldersgrupper. Vores forventninger skal opleves med et gran salt, da vi har erfaret børn er meget forskellige. Men alligevel vil vi gerne arbejde hen imod nedenstående.


De mindre børn.

I denne alder er mange børn fortsat meget optaget af deres egen verden og behov, der begynder dog så småt at blive en større og større interesse for de andre børn, som ind imellem kan give anledning til konflikter grundet en formindsket forståelse for andres behov. Så det vi har fokus på i denne aldersgruppe er:

•   At børnene så småt begynder at få en forståelse for hinanden ved hjælp fra de voksne
•   Begynder at kunne dele legetøj og andet
•   At legetøjet ikke hives ud af hånden på hinanden, men der bliver talt eller handlet mere værdigt på situationen
•   At fysiske overgreb næsten ikke forekommer, men at børnene lærer at bruge sproget og de voksne i konflikter
•   Der er konsekvenser ved meget uhensigtsmæssige handlemønstre
•   Arbejde hen imod at hente hjælp fra de voksne


Mellemgruppen og de største børn.

Ved de lidt større børn har vi en anden forventning til konflikthåndtering.
Sproget og de sociale kompetencer er i langt højere grad udviklet og dermed en anden forståelse for de andre børn og voksne.
Vores forventninger til denne gruppe:

•    Ved usikkerhed i konflikten bør barnet hente hjælp af den voksne
•    De ældste bør langt hen af vejen klare konflikterne selv eller i hvert fald begynde at løse dem.
      Forventer de sætter ord på konflikterne, kan beskrive forløbet
•    Begynder at kunne skelne mellem et uheld og en tilsigtet hændelse. Langsomt finder løsninger på konflikten
•    Lærer at tackle sit raseri/vrede
•    Være villig til at lytte og reflektere over den andens udsagn og sætte egne behov i baggrunden
•    Være sig bevidst om, hvad en god/dårlig ven er.

Alt i alt mange muligheder for at arbejde hen imod at blive mere social bevidst i relationen med andre børn og voksne.


Natur og naturfænomener.

Vi ser det at arbejde med og præsentere børnene for naturen som en vigtig del af den pædagogiske dagligdag i Tussenelda. Vores børnegruppe er ikke i umiddelbar nærkontakt med naturen i kraft af deres bopæl.
Derfor ser vi det som en væsentlig del af det pædagogiske arbejde at udvide børnenes kendskab til naturen og skabe nogle naturlige rammer for børnenes undren og lystbetonede oplevelser.

Natur og naturfænomener omhandler bl.a. at bruge naturen som et rum for leg, sanseoplevelser og motorisk udfoldelse. F.eks. at sanse de forskellige årstider og bruge naturens muligheder for motoriske udfordringer. Udover det skal børnene lære noget om dyreliv og fauna, at opleve sammenhænge, årsag og virkning f.eks. tale om og opleve tyngdekraften. Vi vil tilstræbe at lære børnene lidt om miljø og at passe på miljøet, og have respekt for naturen.

Men hvad er naturen så for en størrelse. Vi har i personalegruppen defineret den således:

•    Udendørs oplevelser, hvor vi er i kontakt med planter og dyr.
•    Miljø
•    Muligheder for små eksperimenter.
•    Et rum, der er skabt til at bruge og udvikle sine sanser.
•    At give børnene en oplevelse af sammenhænge
•    En oplevelse af skabelsesprocesser (kartoflen bliver lagt i jorden og bliver til en plante,
     der kommer endnu flere kartofler ud af).



Metoder i arbejdet med natur og naturoplevelser

Vi bruger naturen på forskellig vis, tager ture ud i skoven og div. grønne områder som appellerer til at sanse og opleve naturen.

Når børn opholder sig i naturen, er der i kraft af de oplevelser og udfordringer de møder mulighed for, at de udvikler en række kompetencer. Eksempelvis vil det at bevæge sig i skoven eller andet ujævnt terræn medføre, at børnenes motoriske kunnen udfordres og udvikles. Sproget bliver også beriget med nye begreber og ord som barnet tilegner sig, og der vil være en social dimension f.eks. når barnet skal vente på sin tur til at vande blomsterne eller samarbejde om at bære tunge ting. Samtidig ligger der også muligheder for, at det enkelte barn bliver udfordret på det personlige plan ved eksempelvis at skulle overskride en grænse eks. gå ned af en stejl skrænt, eller rode i jorden efter små dyr og få beskidte fingre.


Kultur og kulturelle udtryksformer

Kultur er for os en meget kompleks størrelse, der rummer mange lag. Vi vil give et bud på, hvad kulturen betyder for børnene, hvordan vi oplever kulturbegrebet og hvordan vores roller som voksne kan hjælpe til at tilgodese kulturen i børnehaven.


Hvad betyder kultur for barnet:

•     Barnet har behov for at lære normer, værdier osv. at kende for at kunne handle relevant i en given kontekst
      (samfundet, børnehaven, familien)
•    Barnets skal præsenteres for andre kulturer så de bliver bekendt med andre livsformer end deres egen.
•    Kultur sætter ofte gang i barnets følelser så det kan lære noget nyt om sig selv.
•    Barnet kan bruge kulturen til at udtrykke en stemning eller følelse.
•    Barnet danner egne billeder via forskellige udtryk eksempelvis musik, teater og kunst.

Vi vil forsøge at fremme kulturen ved at være bevidst om og arbejde med nogle af nedenstående værdier/metoder.

•     Måden vi er sammen på. Et eksempel på et optimalt samvær børn/voksne imellem er de stunder, hvor vi er fordybet af en
      leg uden unødige forstyrrelser fra andre,så vi kan nyde at være i vores lille verden..
•    Et eksempel på vores børnekultur er vores ture ud af huset, hvor vi har en forventning om børnene holder hinanden i
      hånden, pjatter i mindre omfang og er opmærksomme i trafikken.
•    De forventninger der ligger til grund for, hvordan man opfører sig.                                                                                                   Ved frokosten er der nogle faste mønstre, som gentager sig dagligt. Af de mere uforudsigelige forhindringer kan være, hvem skal jeg sidde ved siden af? Hvem mon skal i puderummet i dag? Både de faste mønstre og de mere uforudsigelige oplevelser forsøger vi at understøtte som voksne. I denne situation er der mange læringsområder i spil: tålmodighed, selvhjulpenhed, hjælpsomhed, være med blandt gode venners snak, overblik over de mange bolde, der er i luften.
•    De værdier som afspejler sig, når vi er sammen. I vores værdigrundlag har vi defineret flere bløde værdier:
      respekt, tolerance, empati, tillid og tryghed. En måde at arbejde hen imod disse værdier er i vores måde at tale til hinanden
      på. Med den gode tone mener vi, børnene skal forstå betydningen af et konstruktivt sprog, hvor samspillet er præget af
      ligeværdighed, d.v.s. begge børn kan komme til orde, der bliver lyttet, ordvalget er ikke krænkende- hvis det er, så
      vil den voksne tage en snak om betydningen af samme. Vi appellerer til hjælpsomhed, den store kan hjælpe den mindre
      ved frokosten.
      Denne omsorg er med til at fremme ovennævnte værdier.
•    Diverse kreative aktiviteter hvor man skaber noget sammen: teater, musik, malerier, klippe/klistre. Kunsten er
      hele tiden at fange børnene lige præcis der,hvor det er sjovt og giver mening for den enkelte. Det lille barn har stor
      glæde af at eksperimentere med pensel og farver på det mere konkrete plan, hvor det større barn mange gange er mere
      optaget af selve produktet og dets tilblivelse. Uanset udviklingsniveau finder vi det vigtigt at børnene afprøver
      deres egen kunnen
      på det kreative plan, hvilket langt hen af vejen betyder vi giver mulighederne og børnene helt konkret udfylder rammerne
      (tegner selv, klipper, laver cirkus og andre rollelege).
•    At opleve forskellige former for kunst eller udtryk eksempelvis:  teater, museer og litteratur.

For nogle er kultur også at tilbyde børnene adgang til TV, og div. digitale medier. Vi er forsat primærrt til den mere konkrete verden, men har glæde af, at tilbyde ipads i en form, som vi oplever gavner børnenes kompetencer, men stadig i meget begrænset omfang.
I forhold til barnets oplevelser med kultur spiller den voksne selvfølgelig en vigtig rolle. Den voksne må som rollemodel igen forsøge at præsentere det enkelte barn for kulturelle oplevelser, der stemmer overens med barnets udviklingsniveau. Vi diskuterede i personalegruppen, hvilke rammer vi skal tilbyde børnene så de får kendskab til og oplevelser af kultur og kulturelle udtryksformer.

Følgende er hvad vi fandt frem til.


Den voksnes rolle er:

•    At give børnene en forståelse af de "spilleregler", der er givet af det omgivne samfund.
•    Den voksne er kulturbærer og foregangsfigur i forhold til normer, værdier osv.
•    Den voksne præger kulturen der som følge af dette forandres, når der kommer nye ansatte.
•    At sørge for at forskellige sanselige oplevelser er tilgængelige.
•    At hjælpe barnet ind på refleksionens vej, så det kan lære af sine oplevelser.

Et eksempel på god praksis i forbindelse med ovenstående er, når en pædagog sidder og maler med en gruppe børn. Undervejs i et sådan forløb fortæller børnene mange historier om deres billeder og kommer med bud på, hvad det er de er i gang med at male. Her må pædagogen være opmærksom på, at børnenes proces med de mange fortællinger og billeder er lige så vigtig eller vigtigere end det endelige resultat.


Motorik

Børn i børnehavealderen har et latent behov for bevægelse. De fleste børn har en unik evne til langt hen af vejen at søge de aktiviteter, der stimulerer deres motoriske udvikling på det niveau de nu befinder sig på. Det betyder ikke, at vi som pædagoger kan læne os tilbage og håbe på at børnene selv sørger for at søge de forskellige udfordringer. Vi skal sætte rammerne for et miljø og en kultur, hvor fysisk udfoldelse er en naturlig del af hverdagen. At have "styr" på sin krop eller have en god motorik er en af forudsretningerne for, at det lille barn trives og udvikler sig normalt. At gøre sig en masse erfaringer og dermed få udviklet sine motoriske kompetencer er vigtigt for børnehavebarnet. Derfor skal den pædagogiske hverdag og de fysiske rammer som børnene færdes i til hverdag tilrettelægges således, at barnet har mulighed for bevægelse.

For at få uddybet og præciseret ovenstående diskuterede vi på en temadag, hvad motorik er for os. Vi havde opstillet en række spørgsmål, som skulle hjælpe os med denne definition. Disse spørgsmål var bl.a.

•    Hvad skal børnene mestre i løbet af børnehavelivet?
•    Hvordan udfordrer og tilgodeser vi dagligt børnenes behov for bevægelse inde og ude?
•    Hvad er den voksnes rolle?

I løbet af børnehavealderen sker der en rivende udvikling af barnets motoriske kompetencer. Barnet mestrer flere og flere motoriske færdigheder, kropsbevidstheden øges og glæden ved kropslige udfoldelser grundlægges og vokser.

Vi har opstillet en række færdigheder/mål både grovmotoriske og finmotorisk som barnet skal lære i løbet af børnehavealderen.

De grovmotoriske er bl.a. krybe, kravle, gå, løbe, cykle, hoppe, hoppe med samlede ben, hinke, stå på et ben, klatre, balancere, gå baglæns, gå sidelæns, gå på tæer, gå på hæl, rulle, gynge, rutsje, gå på ujævne overflader, gå op ad bakke, slå kolbøtter, kropsbevidsthed eksempelvis forside og bagside på kroppen, sparke til f.eks. en bold. Alle disse færdigheder er ting, som vi er opmærksomme på om børnene lærer.

De finmotoriske er bl.a. at bruge pincetgreb, klippe (også efter en streg), smøre mad og skære ud, kaste og gribe, holde rigtigt på en blyant.


Den voksnes rolle og vores valg af metoder.

Børn i børnehavealderen har et stort behov for at kunne bruge deres krop. De skal udfordres både ved planlagte og struktuærede forløb som f.eks. rytmik, gymnastik og diverse sportsaktiviteter. Samtidig med de voksenstyrede og igangsatte aktiviteter skal børnene også have mulighed for selv at søge motoriske udfordringer. Derfor mener vi, at dagligdagen i børnehaven skal tilrettelægges således, at den består af begge ovenstående elementer både udendørs og indendørs. De fysiske rammer i børnehaven giver børnene mulighed for at vælge at være i puderummet, hvor der er rig mulighed for motorisk udfoldelse. Ved legen i puderummet får børnene samtidig mulighed for at prøve egne grænser af, f.eks. hvor langt tør jeg hoppe ned, hvad er mine styrker og svagheder, de kan prøve hinandens grænser af. Der er altså flere sidegevinster til udfoldelserne i puderummet, bl.a. at børnene får udviklet deres evne til konfliktløsning og deres sprog. Indendørs er der også mulighed for at lave planlagte forløb som f.eks. rytmik hvor man arbejder både med bevægelse, samarbejde og sprog (sanglege, fagtesange, stopdans, instrumenter) eller vores redskaber til at lave en "forhindringsbane" hvor børnene eksempelvis skal hoppe over noget, balancere, kravle over eller under redskaber eller slå kolbøtter.

Når vi er udendørs det være sig på legepladser eller i mere naturlige omgivelser eksempelvis skov og strand åbnes også en række muligheder for fysisk udfoldelse.

Forskellige legepladser giver forskellige udfordringer afhængig af legeredskaberne samtidig med, at der er masser af plads til løb, boldspil osv.
Naturen i det hele taget byder på et utal af muligheder for klatring, ujævne underlag, bakker og mange forskellige og uforudsigelige sanseindtryk der stimulerer børnenes evne til at sortere og koordinere indtrykkene.

Alle disse "gevinster" er en af grundene til, at vi synes, det er yderst vigtigt og værdifuldt, at børnene kommer ud hver dag. Når vi skriver på tavlen, hvad der er sket i løbet af dagen kunne vi altid tilføje, i dag har vi arbejdet med at udfordre og stimulere børnenes motoriske udvikling.

Vi er som personale meget bevidste om, at det er vores opgave at give børnene tryghed og rammer der gør, at de har lyst til motorisk udfoldelse. Dette gør vi bl.a. ved at inddele børnene i mindre grupper, der giver et mere trygt, roligt og rummeligt miljø.
Den voksne skal være bevidst om det enkelte barns behov på det motoriske område, således at man er i stand til at opstille relevante og overskuelige krav og udfordringer til barnet. F.eks. at støtte et barn i at gøre en ting, barnet er lidt usikker på. Han/hun står måske og kigger på, at nogle andre børn er kravlet højt op, vil egentlig også gerne selv, men mangler lige det sidste mod. I den situation må den voksne give verbal eller fysisk støtte (f.eks. en hånd på ryggen), sådan at barnet kan overvinde sig selv og få en god og positiv oplevelse.

Nogle af de iagttagelser vi generelt, gør os om børnene:

•    Ser det homogent ud, når barnet bevæger sig?
•    Falder barnet meget, og hvis det gør, slår det sig meget?
•    Hopper barnet et opadrettet hop?
•    Leger barnet med alle redskaber på legepladsen?
•    Er der nogen udfordringer, barnet altid undgår?
•    Undgår barnet at svinge og dreje, rutsjebane og gynger?
•    Støder barnet ofte ind i andre?


Via vores iagttagelser forsøger vi at støtte barnet på det udviklingstrin det er, så det forhåbentlig oplever en succes i forhold til de nye udfordringer, det er i færd med at afprøve.

Når vi bliver opmærksomme på et barn, der på den ene eller anden måde har nogle særlige behov i forhold til dets motoriske udvikling, sætter vi en række tiltag i gang. Vi drøfter altid vores iagttagelser med forældrene og får deres syn på problemet. Dernæst forsøger vi i videst muligt omfang at tilrettelægge aktiviteter, som kan give barnet de udfordringer, vi mener det har brug for i.f.t. at kunne udvikle deres motoriske færdigheder. Oftest er de aktiviteter vi igangsætter for barnet med særlige behov de samme som de aktiviteter, vi laver med de andre børn - bare mere intenst og målrettet de områder, hvor barnet har sine svagheder. Eksempelvis har vi en forhindringsbane, som giver forskellige motoriske udfordringer. Pædagogen kan opstille diverse forskellige udfordringer for barnet/børnene. F.eks. kravle over og under, balancebom, kasteaktiviteter, kolbøtter, hoppe over en pind osv. osv. På denne måde er det muligt at opstille lige nøjagtig den bane, som udfordrer barnet på de områder, det har behov for. Men igen er børnene ofte meget kreative og byder ind med fantasifulde aktiviteter.



Til toppen

6: Pædagogens rolle

I Tussenelda deles vi om at lave iagttagttagelser på børnene og drøfte dem i dagligdagen og på vores personalemøder. Det er vigtigt for os løbende at have en åben og reflekterende tilgang til de udfordringer, som løbende opstår i en børnegruppe. Vi trækker på hinandens forskellige viden og kompetencer og forsøger at lægge planer for et videre forløb ud fra denne viden. For os er "limen" i huset netop det fællesskab, vi har i kraft af vores fælles viden om børnenes relationer og udviklingsstadie.



Til toppen

7: Forældresamarbejde

Den daglige kontakt, både ved aflevering og når børnene hentes vægter vi en snak om stort og småt. Via dialogen kan vi få et mere nuanceret kendskab til barnets verden og dermed større forståelse for, hvad der ligger til grund for barnets handlinger. Vi forsøger at være så tilgængelige som muligt både morgen og eftermiddag.

Tag endelig fat i os, hvis I har brug for en snak under lidt færre øjnes tilstedeværelse. Omvendt er det også almindelig praksis for os at bede om en snak, hvis vi oplever en problemstilling hos barnet, som kræver feedback fra jer. Vi havde på et tidspunkt en forespørgsel omkring billeder af børnene i børnehaven kunne videre formidles via memory kort til forældrene, så forældrene selv kunne udvælge og printe dem ud. I personalegruppen finder vi ideen dårlig af flere grunde: det etiske omkring udlevering af billeder af store og små individer og arbejdet med evt. at sortere fra inden udlevering. Men omvendt håber vi i nyder de billeder, der hænger fremme i børnehaven.


Forældremøder

Vi holder forældremøde i efteråret, hvor der almindeligvis vil være en foredragsholder tilstede. På mødet vil vi sætte fokus på igangværende pædagogiske tiltag og informere om aktuelle tiltag i Bydelen. Der vil blive afholdt valg til bestyrelsen, hvor formanden for bestyrelsen fortæller om bestyrelsesarbejdet.

Ca. 4 gange årligt, holder vi kaffedag fra kl. 14:30 - 16:00. Dette er en god mulighed for en uformel snak mellem personale og forældre og forældrene imellem.


Forældresamtaler

I foråret holder vi samtaler over nogle dage. Disse samtaler giver mulighed for en dybere snak om barnet. Hvor er det henne udviklingsmæssigt, hvordan går det med barnets forhold til resten af børnegruppen, oplever forældre eller personale eventuelle problemstillinger som skal drøftes og handles på osv. Samtalerne giver forældre og personale en ide om, om vi er enige om barnets trivsel og mulige handlemuligheder kan drøftes. For forældrene giver vores fortællinger fra barnets hverdag en viden om hvad barnet foretager sig, om barnets venskabsrelationer og udvikling i det hele taget. Selvfølgelig fortælles der også historier fra barnets hverdag i den daglige dialog med familien, men dialogen bliver en anden når man uforstyrret kan fordybe sig i en snak om barnet.For de kommende skolebørn finder denne samtale sted i efteråret


Bestyrelsen

Bestyrelsen har det overordnede ansvar for institutionen, herunder økonomi og personale og er endvidere ansvarlige for, at lovgivningen på området overholdes.
Bestyrelsen består af 5 forældrevalgte repræsentanter, som vælges for en 2 årig periode.
Bestyrelsen vælger selv sin formand og næstformand. Der afholdes almindeligvis 4 møder om året.
Bestyrelsen har tavshedspligt.
På hvert møde er der nogle faste punkter på dagsordenen, hvor fokus ligger på de pædagogiske overvejelser og de konkrete pædagogiske aktiviteter samt budgettet.


Til toppen af siden

8: Personalesamarbejde

I personalegruppen er der dagligt anledning til mange informationer og meningsudvekslinger. For at sikre os alle er velinformeret, bliver de fleste relevante informationer om børnene noteret i en intern bog.

 Emner/problemstillinger der kræver mere tid og indsigt bringes til diskussion på vores personalemøder. I dette forum er der mulighed for en mere uddybende dialog omkring hverdagen i Tussenelda. Tilbagevendende punkter på dagsordenen er børnegruppen og vores pejlemærker.

En-to gange årligt afholdes pædagogiske temadage, hvor vi bl.a. planlægger årets overordnede temaer/aktiviteter og har mulighed for at fordybe os i forskellige pædagogiske diskussioner.

Hver morgen bliver der taget stilling til, hvordan børnene skal sammensættes i grupper. Grupperne sammensættes under hensyntagen til legerelationer og børn med særlige behov. Vi sætter løbende en ramme for vores aktiviteter ved at planlægge en gang ugentligt.

Vi har udarbejdet en medarbejderhåndbog, som den nyansatte skal læse når vedkommende er ansat. Medarbejderhåndbogen beskriver ansættelsesforhold, personalepolitik, sikkerheds- og forholdsregler i børnehaven, mødestruktur, kontaktpædagogens ansvar og diverse politikker. Bogen er "kernen" i vores arbejde sammenholdt med vores årsplan. 

Et af kernepunkterne i vores medarbejderhåndbog er medarbejderudviklingssamtaler.
En gang om året afholder leder og medarbejder en medarbejderudviklingssamtale (MUS).
Konceptet er udarbejdet med udgangspunkt i medarbejderens dagsorden.
I samtalen bliver det synliggjort, hvilke behov den enkelte medarbejder har for personlig/faglig udvikling og hvordan denne udvikling rent praktisk kan iværksrettes.

De aftaler, der er relevante at inddrage resten af huset i, synliggøres i forbindelse med de årlige temadage, hvor husets visioner er i fokus.



Til toppen af siden

9: Ledelsessamarbejde

Vi er 14 selvejende institutioner på østerbro, der har et tæt netværkssamarbejde omkring de opgaver, der udmeldes fra forvaltningen. Det handler om samarbejdet omkring lukkedagene, ressourceteams omkring udsatte børn og i det hele taget stillingtagen til div. politiske tiltag.


Til toppen af siden

10: Børn med særlige behov/basispladser.

I Tussenelda har vi to basispladser til rådighed for børn, der via visitationsudvalget er visiteret til dem. Det er børn med forskellige behov for lidt ekstra støtte i hverdagen.
Når vi modtager et basisbarn, bruger vi meget energi på at afdække barnets personlighed og behov for støtte i børnehaven.
Vi taler løbende sammen omkring basisbørnene for hele tiden at vurdere i hvilken retning, vi skal arbejde med børnene.
Det pædagogiske arbejde foregår primært i et inkluderende miljø, d.v.s. der er fokus på, at basisbørnene kan indgå i et fællesskab med de øvrige børn, dog med et særligt hensyn til deres udfordringer.
Børnegruppen deles dagligt to gange i løbet af dagen. Her er mulighed for ekstra fordybelse i pæd. udfordringer.
Derudover er der mulighed for et tæt samarbejde med PPR i den alm. praksis og vved vores netværksmøder. Læs også vores inklusionspolitik.


Når personalet bliver opmærksomt på et barn, der tilsyneladende ikke er helt alderssvarende udviklingsmæssigt eller på anden måde virker ude af balance, forsøger vi at afdække problemstillingen. Vi laver observationer og drøfter barnet løbende, hvorefter vi internt laver en samlet vurdering af, hvad problemstillingen er for det enkelte barn.
Vi kontakter forældrene med henblik på en samtale omkring problemet. Denne samtale lægger op til en dialog omkring det videre forløb med barnet. Det er umådeligt vigtigt, at både forældre og personale er afklaret med, hvordan vi griber problemet an, så vi i fællesskab kan give barnet de mest optimale handlemuligheder.


Nogle af de eksterne muligheder vi kan benytte os af på østerbro er følgende:

•    Ressourceteamet, som består af en tværfaglig gruppe af ledere og PPR personer.
•    Barnets egen læge som evt. kan henvise til specialist.
•    Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, dette er lokalområdets organ, hvor talepædagoger, støttepædagoger,
      sproggruppe,sundhedsplejerske og
      psykologer er tilknyttet. Kontakt til PPR kan foregå via henvisning fra institutionen eller fra forældrene.
•    Børneklinikken er en institution under Københavns kommune, hvor en tværfaglig gruppe mennesker er ansat.
       Børneklinikken tager primært børn med tale/sprogproblemer ind til observation - dog bliver der også lavet
       observationer over børn med forsinkede udviklings forløb.
•    Når barnets udviklingsforsinkelse/handicap er afdækket et af de nævnte steder, er der mulighed for, at indstille
      barnet til lvisitationsudvalget med henblik at få bevilliget noget støtte. Visitationsudvalget i lokalcentret vil tage
       stilling til indstillingen. 
•    Hele processen med eksterne samarbejdspartnere vil altid foregå i et tæt samarbejde med forældrene.



Til toppen af siden


11: Tosprogede børn

Ind imellem har tosprogede børn i gruppen. Definitionen af tosprogede børn indebærer, at begge forældre har et andet modersmål end dansk. Når det er tilfældet ligger der en ekstraordinrer opgave i forhold til at sprogstimulere barnet.
Det specifikke pædagogiske arbejde ligger i løbende at være meget opmærksom på den sproglige udvikling og sørge for at skabe tilbud og rammer, der appellerer til sprogligt stimulerende aktiviteter.

Ved modtagelsen af barnet, forsøger vi at skabe tryghed og dermed fåopmuntret til at udtrykke sig sprogligt. Hvis det er muligt, prioriterer vi at sætte ekstra voksenressourcer på i opstartsforløbet. Dette for at få præsenteret hverdagen og de mange nye begreber for barnet.

Vi har beskrevet vores bud på sprogstimulerende aktiviteter i læreplanen. Forskellen på disse børn og andre er, at aktiviteterne skal praktiseres i større omfang. Så mere konkret handler det om at få sat ord på verden og ikke mindst begreberne. En mulig måde at arbejde mere intensivt med børnene, er ved at prioritere mindre grupper af børn til de pædagogiske aktiviteter.

Børnene bliver på lige fod med andre børn vurderet i.f.t., om de har behov for at blive sprogtestet. sÅfremt testen viser et behov for et mere nuanceret sprog, vil vi lave en handleplan, som bliver drøftet med forældrene. På nuværende tidspunkt eksisterer der to test i børnehaveregi. 3 års testen bliver taget i alderen fra 2år og 10mdr. og frem til barnet er 3år og 4mdr. 5 års testen bliver taget i forbindelse med snak om skolestart, typisk i efteråret før barnet begynder. Begge test bliver kun praktiseret efter en faglig vurdering fra personalets side og efter en snak med forældrere, som godtager testen. Det skal siges, at testen forhåbentlig altid vil være til gavn for barnet og dets udviklingsmuligheder. Ideen er at få sat endnu mere fokus på nogle mulige sproglige tiltag, så børnene bliver endnu mere rustet til skolestart. Ind imellem bliver vi også overrasket over testens resultat, da specielt de mere stille børn kan snyde med deres viden.




Til toppen af siden



12: Skoleparathed


Vi har udarbejdet et bud på, hvad vi anser som hensigtsmæssigt at kunne som kommende skolebarn.
Man kan sige, at de kompetencer der er opstillet i dette afsnit om skoleparathed er en slags pejlemærker, når vi tænker i forhold til barnets udvikling. Igen vil vi understrege, at selvfølgelig er barnets kompetencer og udvikling mere komplekse end det nedenstående. Skoleparathedskompetencerne er ikke konstant i fokus i det daglige arbejde, men danner et godt fælles grundlag for de forældresamtaler vi har i efteråret, der handler om barnets skoleparathed.

I børnehaven vurderer vi et barns skoleparathed ud fra, hvorvidt det har udviklet de kompetencer, der er fordelagtige for at få udbytte af sin skolestart. De kompetencer eller områder, som vi opfatter som centrale i forhold til barnets skoleparathed er barnets sociale kompetence, barnets selvhjulpenhed og selvstændighed, barnets motorik og barnets sprog. Derfor vil vi nu gerne kommentere og uddybe de pågældende kompetencer:


Social kompetence.

En af de kompetencer, som barnet skal have udviklet for at være skoleparat, er den sociale kompetence. Vi forstår kompetence, som at barnet har tillid til sig selv, at det ønsker at skabe og fastholde relationer til andre børn og voksne, og at det vil og kan tage del i fælles aktiviteter. Det er vigtigt, at barnet magter social kompetence i skolen for at både det enkelte barn og hele klassen/gruppen trives og har det godt, men også i forhold til en læresituation og til at samarbejde er social kompetence et vigtigt fundament.

Vi vurderer barnets skoleparathed ud fra dets evne til at:

•   Give plads til andre og tage hensyn til andre.
•   Lytte og tage imod en fælles besked og skærpe opmærksomheden mod omverdenen.
•   Affinde sig med spilleregler i leg og spil.
•   Modtage krav og udfordringer, der passer til barnets alder.
•   Turde indgå i noget nyt og turde prøve noget nyt, for eksempel en lille opgave.
•   Turde træde frem, for eksempel turde foreslå noget, turde give udtryk for sine behov.



Selvhjulpenhed

Et andet område som det kommende skolebarn skal kunne mestre, er selvhjulpenhed. I skolen er der kun en voksen til mange børn. Den voksne har ikke mulighed for at hjælpe hvert enkelt barn hele tiden. Det forventes for eksempel, at det skoleparate barn i det store og hele kan føle og reagere ud fra sine basale behov. Det skoleparate barn har brug for at være selvhjulpent i mange forskellige situationer i skolen. Vi har nedenfor blot nævnt nogle eksempler og situationer i skolen, hvor det er hensigtsmæssigt at barnet kan:

•   Lytte til egne behov og søge dem opfyldt ved egen handling. For eksempel drikke vand, når man er tørstig
•   Overskue hvor tingene er og hente dem selv.
•   At overskue at spørge om hjælp, klare toiletbesøg, tørre sig selv og vaske hænder.
•   Tage tøj på og af.
•   Holde styr på sine ting, for eksempel rygsæk, madkasse, hue, vanter, hjemmesko og des lige.
•   Overskue spisesituationen. Det vil sige at overskue, at skulle vaske hænder, madkasse og oprydning.
•   Modtage, forstå og reagere på fælles beskeder.
•   I et vist omfang selv rydde op efter leg, spil og anden aktivitet. For eksempel at kunne sætte prop på limen,
     sætte sakse på plads, sætte propper på tuscherne.
•   Overskue hvor tingene er og hente dem selv.
•   At overskue at spørge om hjælp.



Motorik

Barnets motoriske udvikling handler dels om, hvordan barnet er i stand til at bruge sin krop, men også om hvordan barnet opfatter og integærer de sanseindtryk det får udefra samt hvordan det reagerer på dem. Det handler med andre ord ikke blot om kroppen men i høj grad om samspillet mellem hjerne og krop. Derfor har barnets motoriske udvikling også stor betydning for skoleparathed. Barnet skal i skolen være i stand til at sidde stille i et vist tidsrum og samtidig koncentære sig om at lytte, klippe, spise sin mad eller noget andet og i forhold til selvhjulpenhed spiller den motoriske udvikling også ofte en central rolle. Vi har nedenfor beskrevet konkrete eksempler på motoriske færdigheder, som barnet vil drage nytte af at bruge i skolen.

Det er at:

•   Gå på toilettet selv.
•   Have styr på sit overtøj og kunne tage det af og på selv.
•   Have styr på sin skoletaske, bære den og åbne den selv.
•   Vide hvor madkassen er og åbne den selv.
•   Lægge ting ned i tasken og tage ting op af tasken, imens det sidder på en stol.
•   Sidde, mens det spiser.
•   Sidde, mens det lytter.
•   Skærpe sin opmærksomhed, for eksempel at lytte og svare.
•   Sortere sanseindtryk.
•   Holde på en blyant og koordinere øje og hånd.
•   Kunne klippe efter en streg.
•   Kunne tegne efter en besked og koordinere øre og hånd.
•   Kunne være med i fysiske lege.
•   Kunne færdes indenfor skolens område, for eksempel fra et lokale til et andet og til og fra en skolegård.
•   Orientere sig med en vis sikkerhed og kunne skærpe sin opmærksomhed for eksempel på tur og følge med.


Sprog

Det sidste område i vores lille information til jer om skoleparathed omhandler sprog og skoleparathed. Sproget er en kompleks størrelse idet sprog dækker over både de verbale, det nonverbale sprog og endelig skriftsproget. De sproglige færdigheder vurderer vi som særlige vigtige i forhold til skoleparathed. Blandt andet fordi de sproglige færdigheder er en vigtig forudsretning for at indgå i et fællesskab. Det er vigtigt at have en fælles bevidsthed om nogle begreber fordi de fungerer som et fælles udgangspunkt i en læresituation. Det er også vigtigt, at barnet kan udtrykke sine egne tanker og følelser i skolen og anvende sproget til at løse forskellige opgaver, problemer eller konflikter i skolen. Vi har sammenfattet dette plus andre færdigheder, som det er vigtigt at det skoleparate barn skal være i besiddelse af i skolen. Barnet skal kunne:

•    Foreslå noget.
•    Give udtryk for sine behov og tanker.
•    rette opmærksomhed på omverdenen, lytte og tage imod en fælles besked.
•    Forstå centrale begreber som farver, mængder, tidsbegreber,lokaliteter, dagligdagssituationer
      (hvordan forløber en dag typisk).
•    Have et rimeligt ordforråd.
•    Udvise empati for at rette opmærksomhed på modpartens udtryk/svar og give plads til det.
•    reflektere over det som modparten siger og føre en dialog.
•    Fortælle et hændelsesforløb sammenhængende.

Alle disse færdigheder skal som sagt ses i en sammenhæng med barnets øvrige udviklingsniveau.

Vi afholder som nævnt en konsultation i efteråret, hvor der kan tages endelig stillingtagen til skole eller ej for det kommende år.
Ved denne lejlighed kommer vi ind på, hvordan i oplever barnet og vi får et indblik i jeres syn på en kommende skolestart. Der ligger et formaliseret koncept fra kommunen, som lægger op til en skriftlig vidensdeling omkring børnehavetiden. Det vil vi gennemgå på konsultationen og bede om tilsagn til en overlevering. Denne vidensoverlevering er ment som en hjælp til barnets møde med den nye verden. Dette papir vil børnehaven have udfyldt til samtalen inden valg af skole, så forældrene har mulighed for at byde ind i.f.t. videreformidlingen. Efterfølgende sendes papiret til barnets kommende skole.
Det samme gør sig gældende ved børn, der af forskellige grunde har haft nogle vanskeligheder rent udviklingsmæssigt i børnehaven.


Til toppen af siden

13: Sundhedspolitik

Vi mener et barns sundhed er afhængig af flere faktorer både rent fysisk og psykisk. På det psykiske plan oplever vi et barn som værende sund, når barnet er glad, velafbalanceret, bekymringsfri og dermed ikke stresset. Mulige måder vi kan hjælpe barnet til at fungere optimalt på det psykiske plan er:

•    Ved at vise ansvarlighed i forhold til børnehavens rammer, vise hvem gør hvad
•    Skabe tryghed ved ex. synlige rammer og rutiner (mad, ture og information)
•    Forebygge stress ved at få skabt tillid mellem både børn og voksne
•    Skabe gode rammer for at lege og få skabt gode venskaber
•    Være gode rollemodeller



Madpolitik

Børnene kommer med deres egen frokost, som vi spiser i fællesskab ved 11 tiden. Eftermiddagsmadden varierer med brød, knækbrød og frugt. I løbet af morgenen skærer vi frugt ud, så børnene kan få stillet den lille sult. Ved alle måltider serverer vi vand til.
Vi forholder os almindeligvis "fornuftigt" ved indtagelse af sukker d.v.s. dagligdagen bærer ikke præg af sukkerholdige madvarer.



Fødselsdage og afslutninger

•    Ved fødselsdage medbringer børnene hver især noget pålæg/grønt til en fællesspisning, som bliver værdsat af alle.
•    Vi drikker vand til maden.
•    Ved børneafslutninger lader vi det være op til jer forældre, hvad der skal indtages.
       Vi accepterer, det er den "søde tand", der er i fokus.
•    I julemåneden vil der være lidt mere af det søde ved julesamling er risengrødsmåltid.


Bevægelse

Vi oplever det lille barns bevægelse som værende en vigtig aktivitet for, at barnet kan føle sig godt tilpas. Vi mener både den fysiske bevægelse tilgodeser et behov på det mentale plan og har en gavnlig indflydelse på børnenes motoriske udvikling.
Et af Tusseneldas omdrejningspunkter er dagligt at få tilrettelagt vores hverdag, så børnenes behov for bevægelse bliver tilfredsstillet. Vores mest almindelige prioriteringer i.f.t. bevægelse er:

•   Være ude hver dag
•   Gå til og fra legepladser
•   Benytte vores rum med mange mulige motorikting: udspring, hængekøje, rullebræt, bolde o.a.
•   Bruge skoven i stort omfang
•   Se vores definering af motorik og bevægelse i læreplansdelen, som giver et mere fyldestgørende billede.
•   Personalegruppen drøfter regelmæssigt børnenes motoriske udvikling på baggrund af vores iagttagelser.
•   Denne viden er afsættet for en evt. øget opmærksomhed over for det enkelte barns behov for yderligere       udfordringer .
•   Det aller vigtigste er dog glæden ved at bruge sin krop på mange måder.



Hygiejne

For at forebygge sygdom har vi nogle faste rutiner omkring hygiejne:

•    Håndvask før måltider og madlavning
•    Engangspapir til hænder og næse
•    Udluftning flere gange om dagen bl.a. efter spisning
•    rengøring af legetøj og hylder regelmæssigt



Til toppen af siden

14: Inklusionspolitik

Nedenstående illustrerer hvad vi mener med en praksis. Vi forsøger i det daglige at være opmærksom på hvornår et barn har det mindre godt i børnehaven og ud fra det få sat fokus på, hvad der er hensigtsmæssigt at gøre.
Nedenstående pinde er nogle pejlemærker i forhold til at sikre os, at vi kommer hele vejen omkring det enkelte barns udvikling og behov.


Det gode børnefællesskab.

•    Barnet skal komme til noget velkendt og trygt i børnehaven
•    Være informeret om, hvad dagen vil byde på.
•    En grad af forudsigelighed
•    De gamle børn kan hjælpe med at guide de nye børn i forhold til kultur og normer
•    Arbejde hen imod at have en god ven eller to
•    En anerkendende og god tone børn og voksne imellem
•    Være accepteret som den, barnet nu er i sin personlighed  


Sikre det enkelte barns udvikling og kompetencer kommer i spil.

•    Få en tilpas udfordring i.f.t barnets behov rent udviklingsmæssigt.
•    Være systematiske i vores iagttagelser og handlen på samme(regelmæssig snak om børn, der ikke trives godt)
•    Sikre os vi kommer hele vejen rundt om børnegruppen på vores møder. Fast snak om 3 børn
      og derudover de børn som har et akut behov for at blive drøftet.


Tidlig indsats og forebyggende indsats.

•    De daglige snakke omkring et bekymringsbarn holder fokus fast i, at vi skal være opmærksomme
•    Delagtiggøre forældrene i vores bekymring og få en dialog om barnet
•    Afklare hvem der er tovholder vedforældrekontakten i en sårbar situation
•    Lægge en plan for, hvordan det skal gribes an


Vores norm i forhold til at handle på en bekymring.

•    Et barn mistrives.
•    Få snakket sammen i personalegruppen om,hvori bekymringen ligger.
•    Få afklaret hvordan relationen er mellem barnet og de voksne og ud fra det give barnet de bedste betingelser
•    Det samme gælder relationen til forældrene
•    Bekymringstiden vil almindeligvis være max 3 måneder,i denne tid arbejder vi på at få vendt bekymringen til en mere
      positiv udvikling.
      Hvis det ikke lykkes, tager vi kontakt til forældrene og drøfter, hvad der skal ske fremover.
•    Når vi er nået hele vejen rundt afklarer vi, hvad der skal foretages af skridt  videre i forløbet.
      Mulige handlemuligheder kan være PPR og andre tværfaglige instanser



Til toppen af siden

15: børnemiljøplan


Formålet med loven er at bidrage til, at børn i dagtilbud har et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring.

Børnemiljøvurderingen skal indeholde en kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø.


Det fysiske børnemiljø:

De fysiske rammer for dagtilbuddets opbygning og faciliteter:
•    Børnehaven er beliggende i en høj kælderlejlighed, som består af et grupperum i vinkel på 43m2.
•    Et puderum på 24m2.
•    Et køkken med mulighed for at spise/arbejde på 8,5m2.
•    Et børnetoilet på 8,3m2.
•    Et voksentoilet på 0,7m2.
•    Et kontor/opholdsrum på 13,8m2.
•    Et depotrum på 0,7m2.


Almindelige hygiejneforhold samt toilet/pusleforhold:

•    Vi har to børnetoiletter, et stort og et lille, hvoraf det store er afskærmet med et forhæng.
•    Toilettet ligger separat med udgang til en gang. Der er mulighed for at lukke en dør, hvis behovet er der.
•    Vi har en lang vask med to haner, som er regulerede således at det varme vand ikke bliver for varmt.
      Børnene kan benytte en sæbedispenser og tilhørende engangshåndklreder.
•    Vores indsats i forhold til børnenes hygiejne er beskrevet i vores sundhedspolitik
•    De voksne har en separat håndvask.
•    Til de børn, der bruger ble, har vi et puslebord, som kan slås ned og dertil hørende stige.
•    Ved bleskift benyttes enten papir eller et rent håndklæde som underlag. Puslepladen aftørres efterfølgende med
      bakteriedræbende væske.


Rengøringsstandard:

•   Vi har ansat et rengøringsfirma, som gør rent en time dagligt efter vores åbningstid, derudover er der hovedrengøring
      en gang årligt.
•    Se vedlagte bilag over rengøringsplanen.
•    Der er udarbejdet et internt skema over, hvilke rengøringsopgaver der skal udføres af vores medhjrelper.


Garderobeforhold, udendørsarealer:

•   Hvert barn har sin egen garderobeplads, som består af et par knager, hylde til fodtøj og et aflukket skab.
•   Gangarealet, hvor garderobepladserne er indrettet, er temmelig trangt. Dette kompenserer vi for ved at lægge børnenes tøj
      frem på gulvet begge stuer, så selve påklædningssituationen bliver mere bekvemmelig, mindre trang
      og dermed mindre konfliktfyldt. Samtidig er det en væsentlig del af det pædagogiske arbejde at motivere børnene
      til at blive selvhjulpne i denne situation, hvilket kræver plads.

Stuernes forhold og størrelse:

•    Som beskrevet under de fysiske rammer har vi relativt mange kvadratmeter til rådighed.
•    Det store grupperum har mange funktioner. Det bliver brugt til mere fordybende lege såsom spil, div. kreative aktiviteter,
      lego og meget andet.
•    Rummet bruges også ved frokosten, hvor vores tre borde er i brug.
•    Vi ser det som en fordel, at der er en vinkel på stuen, da børnene på denne måde kan føle sig mere
      ugenerte og uforstyrret af andre børn i deres leg.
•    Vores puderum bliver primært brugt til mere fysiske aktiviteter. Rummet er indrettet med hus i to etager, madras til udspring
      og med redskaber til motoriske udfoldelser som f.eks. faldskærm, hængekøje og forhindringer af forskellig art.
•    De voksne bestemmer langt hen af vejen, hvem der må komme i puderummet. Dette af hensyn til børnegruppen
      som helhed,
      idet vi kigger på børnegruppens sammensætning og ud fra den vurderer, hvem der i givet fald vil have mest gavn af
      at være i rummet.
•    Vi oplever også den voksenstyrede administration af puderummet giver færre frustrationer hos børnene, idet der ellers
      udspilles flere kampe om, hvis tur det er til at komme derind.


Støj, indeklima, ventilation og lysforhold:

•    Vores pædagogik og rummenes indretning gør det muligt at forebygge meget støj for det meste.
•    I vores almene pædagogiske praksis prioriterer vi ofte at børnegruppen bliver delt.
      Vi er klar over, både stress og meget støj er tæt forbundet med vores pæd. praksis.
•    Et andet element i at forebygge støj er selve den pædagogiske tilrettelæggelse, som kan tage højde for hvilke børn,
      der har et særligt behov for at røre sig, evt. være ude i større grad end andre.
•    På det fysiske plan har vi lyddæmpende loftplader og i puderummet nogle enkle møbler, som gør,
      at der ikke kommer efterklang i rummet.
•    Alle vores legetøjskurve er beklædt med stof, som giver en lyddæmpende effekt.
•    Vi har tidligere haft en ekspert ude fra bedriftssundhedstjenesten, som godkendte vores lydmiljø.
•    Både i puderummet, grupperummet og på børnenes toilet har vi fået etableret et ventilationsanlæg,
      som lever op til det nye regelsret med udsugning og indblæsning.
•    Vi har gennem nogle år fokuseret på vores belysning. Vi har haft både ekstern ekspert og elektriker inde over
      i forhold til at byde ind på bedste løsning. Vores nuværende belysning virker optimal, i og med vi både har mulighed for
      hygge belysning og samtidig kan skrue helt op for blusset, hvis det er behovet. I puderummet har vi tidligere haft problemer
      med mangelfuld belysning i krogene og med skygger, dette er fjernet med den nye belysning.

Som beskrevet under stuernes forhold og størrelse er vi begunstiget med rimelig god plads, men pladsen alene fremmer ikke børnenes trivsel, udvikling og læring. Vi ser strukturen i dagligdagen som et vigtigt fundament for, vi kan leve op til at tilgodese ovennævnte. Vi laver en overordnet planlægning for ugen, hvor de prioterede pæd. aktiviteter er i fokus. Ud over den overordnede planlægning bruger vi hver morgen til at detailplanlægge de respektive børnegrupper. Dette sker ud fra børnenes relationer, udviklingsniveau og andre specifikke behov. Alt dette så vi i praksis har mulighed for at efterleve vores pædagogiske mål og definerede læreplan. For at sikre os vi kommer omkring læreplanen, har vi nogle planlagte projekter, der er fordelt over hele året. Disse projekter tager deres afsæt i børnegruppens sammensætning og dermed deres primære behov for læring og udvikling. Kunsten er at få de planlagte projekter gjort nærværende og relevante for børnegruppen.
En stor del af den pædagogiske praksis går med at gribe de spontane situationer, hvor børnenes lyst og engagement er afsættet for læringen.

Personalet deler viden dagligt omkring det enkelte barns udviklingsniveau for på denne måde hele tiden at have opmærksomhed på barnets potentialer og kompetencer.
De mest udsatte børn, det være sig børn med særlige behov, nye børn og tosprogede børn tilbyder vi de bedst mulige fysiske rammer, når det overhovedet er muligt.

På vores stue er der rig lejlighed til at vælge legetøj, spil, papir og mange andre ting efter behov.
I puderummet er der ligeledes mulighed for fysisk aktivitet på mange planer.


Stoles og bordes mulighed for at fremme børnenes sundhedsmæssige trivsel:

•    Børnehavenhar nogle børnemøbler, som fungerer optimalt på det ergonomiske plan.
      Stolene har tillige den fordel, at det næsten er umuligt at vippe på dem.
•    Bordene er afstemt i højden, så de passer til børnegruppens behov.


Kemiske rengørings- og vedligeholdelsesprodukters indflydelse på børnenes sundhedsmæssige trivsel:

•   Rengøringsselskabet benytter sig af rengøringsmidler, som ikke er sundhedsskadelige for børnene.
•   Rengøringsmidlerne befinder sig i et aflåst skab.


Kemikalier i øvrigt:

•   Vi har relativ få kemikalier i børnehaver.
•   De kemikalier vi har brug for til køkkenfunktionerne/maskinerne står, så de ikke er tilgængelige for vores børn.


Håndværkere i huset:

•    Når vi får lavet større vedligeholdelsesarbejder forsøger vi så vidt muligt at undgå at en større gruppe børn er tilstede,
      så håndværkerne kan arbejde rimeligt uforstyrret. Ved mindre reparationer vil det faste personale sikre sig,
      at børnene ikke piller.


Det psykiske børnemiljø:

Trivselsforhold og stemningen/kulturen/traditionen i børnehaven:
•    Vores kultur og stemning er en variabel størrelse alt efter børnegruppens sammensretning, samtidig har det også
      en betydning, hvor længe personalet har været i huset.
•    Ved opstarten af forældresamarbejdet ligger en stor opgave i at få informeret om dagligdagen og få lagt en grobund for
      et forhold, der bærer præg af tillid.
•   Generelt er vores "gamle" børn gode til at introducere de nye små børn. De hjælper dem rent praktisk, udviser omsorg,
       inddrager dem i deres lege. Alt det ser vi som en positiv afsmitning af den kultur, vi almindeligvis har.
•    I perioder kan den gode kultur dog krakelere. Den kan være grundet mange nye børn på en gang, således at de gamle
      forbilleder ikke længere er der til at trække læsset.
•    Når der sker et stort kulturskred er det vigtigt for de voksne at holde tungen lige i munden og løbende få drøftet,
      hvordan det er mest hensigtsmæssigt at tackle situationerne, så det bedste fra den gamle kultur bliver bibeholdt.
      Et eksempel på et skred i kulturen kan være en dårligere tone blandt børnene, som hurtigt kan have
      en afsmittende virkning, hvis ikke der handles på det.



Børnehavens præg af tryghed og omsorg for hinanden:

•    Vi er en lille børnehave, hvor vi ser det som børnenes fordel, at børnene kender alle de voksne godt
      og samtidig er der en vis kontinuitet i vores hverdag.
•    Når et barn starter er der en fast voksen, som står for den første kontakt til barnet og forældre. Dog kommer resten af
      personalet hurtigt i spil i kontakten til både barn og forældre.
•    Omvendt er det også meget vigtigt det øvrige personale hurtigt kommer nd over, så sårbarheden
      ikke er for stor ved pædagogens fravær.


Et af kerneområderne i Tusseneldas pædagogik er vores opdeling af børnegruppen:

•    For os er det noget centralt at opdele børnene i grupper alt efter barnets udvikling, relationer til store/små,
      så vi på den måde får en øget opmærksomhed på det enkelte barns behov.
•    I det hele taget er både den fysiske og psykiske omsorg et af vores omdrejningspunkter set i lyset af at føle sig
      godt tilpas i børnehaven.Vi har defineret, hvad omsorgen betyder for os i vores årsplan.
•    Et lille eksempel er det lille barns behov for at holde en pålidelig voksen i hånden, når vi skal ud af huset.
•    Et andet eksempel er vores forskellige måder at tackle konflikter på. Det betragter vi som et gode med forskelligheder
      i huset, dog er det vigtigt løbende at få drøftet nogle af de svære konflikter og på
      den led hele tiden bevæge sig i retning af barnets virkelighed.


Samspil mellem børn og voksne og børnene indbyrdes.

•    Vi har defineret vores værdier i årsplanen, hvor nogle af de centrale for et godt samspil er: omsorgen,
      respekt/tolerance, empati, struktur, tillid og tryghed og venskaber.
•    Tonen i Tussenelda er en anden væsentlig bestanddel af et godt samspil, vi tror den indirekte påvirker børnene positivt
      eller negativt, alt efter, hvilket ”toneleje”, vi befinder os i. Vi forsøger så vidt muligt at gribe
      børnene i en kommunikation, hvor grimme ord og nedgørende handlinger viser sig, og omvendt forsøger de voksne
      at være gode rollemodeller med en god og anerkendende kommunikation. Børnene skal vide, de kan regne med de voksne,
      også når børnene forsøger at spille os ud mod hinanden, ved eks. et nej til et puderum eller andet.
•    Et forløsende middel til et konstruktivt samspil er humoren, hvilket selvfølgelig kræver et godt kendskab til hinanden.
•    Blandt børnene afspejler velbefindende sig ved, hvordan børnene fungere sammen.

Det viser sig eks. ved:

•    Hvor gode, de er til at vise omsorg overfor hinanden.
•    I hvilken grad børnene leger på kryds og tværs.
•    Hvor rummelig de er til at modtage nye børn

 De nævnte kompetencer arbejder vi dagligt med, da børnegruppen konstant er bevægelig i sin udvikling.

Udendørs arealers betydning for samvrer og adfærd:

•    Vi benytter overvejende de nærmeste legepladser, hvilket betyder børnene får mange oplevelser
      og udfordringer dagligt på flere planer:
•    Børnene udfordres på mange forskellige motoriske områder, i og med legepladserne er meget forskellige
      i deres tilbud og plads.
•    Børnene udfordres dagligt i at færdes i trafikken, ved at overholde færdselsregler og holde i hånd.
•    Der opstår hyppigt et fællesskab, når vi er fremmede steder.
•    Vi benytter gården hyppigt. Børnene er glade for den, specielt vores cykler.



Det æstetiske børnemiljø:


Vi bestræber os på at helhedsindtrykket af børnehaven viser et sted, der er rart at være:

•    Et gennemgående træk når mennesker udtaler sig om Tusseneldas æstetiske miljø, er at Tussenelda opleves
      som hjemligt og hyggeligt med en afslappet indretning. Det er børnenes ting,
      som dominerer helhedsbilledet.
•   Tussenelda fremtræder velholdt på det mere håndvrerksmæssige plan

Stuernes indretning og udsmykning som mulig inspiration for børnene:

•   Vi har de to stuer med to forskellige funktioner: motorisk udfoldelse og mere stillesiddende aktiviteter.
•   I stuen med motoriske aktiviteter har vi valgt, at de voksne styrer, hvilke specielle grovmotoriske ting,
      der kommer ned fra skabet.
•    Påden anden stue ligger spil og legetøj fremme til fri afbenyttelse. Vi er klar over vigtigheden i jævnligt at præsentere
      tingene specielt for de mindre børn, så de er klar over deres eksistens.
•   Dog bliver denne stue også ind imellem forvandlet til forhindringsbane eller brugt som rum for snurretoppe eller anden sjov
       fysisk udfoldelse. Børnene er ganske enkelt de bedste leverandører af fantasifulde legemiljøer.

Vi sætter løbende fokus på dele af børnemiljøet og viderudvikler på den måde vores lille børnehave.




Til toppen af siden