Pædagogisk tilsyn i Københavns Kommune
Det
pædagogiske
tilsyn skal sørge for, at alle institutioner i Københavns
Kommune fungerer godt og
overholder
gældende lovgivning. Tilsynet ser på dagligdagen i institutionen og på
det
pædagogiske arbejde med børnene.
Et tilsyn består af:
·
Løbende
tilsyn via de pædagogiske konsulenters
samarbejde i dagligdagen med dag- og fritidstilbud samt ét årligt
tilsynsbesøg,
hvor det daglige arbejde med børnene observeres af en pædagogisk
konsulent.
·
Et
dialogmøde med ledelse og repræsentanter for
medarbejdere og forældre.
·
En
tilsynsrapport, der samler op på
observationer fra tilsynsbesøg, og på dialogen med medarbejdere, leder
og
forældrerepræsentanter.
Light-tilsynet
I institutioner, der i et tilsynsår
har fået ”Vedligehold
indsats” i alle pejlemærker, øges kadencen for det ordinære
tilsynsbesøg til to
år. For fortsat at sikre en tæt dialog om udviklingen af den
pædagogiske
kvalitet, gennemføres et Light-tilsyn det år, der ikke gennemføres et
ordinært
tilsynsbesøg. I Light-tilsynet afholdes en vedligeholdelsesdialog
mellem
institution og pædagogisk konsulent, men der gennemføres ikke
observationer.
Denne rapport udgør en opsamling på
de vigtigste pointer fra
vedligeholdelsesdialogen. Rapporten skal offentliggøres på
institutionens
hjemmeside.
Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til rapporten, er du
velkommen til at
kontakte lederen i institutionen. Er du forælder i institutionen, vil
der i
løbet af året blive afholdt et forældremøde, hvor rapporten præsenteres
og
drøftes.
Du kan læse mere om, hvordan
Københavns Kommunes
institutioner arbejder med pædagogisk kvalitet og se den seneste
kvalitetsrapport for hele dagtilbudsområdet på: www.kk.dk/kvalitetogtilsyn.
Hvilke
emner havde
Institutionen på forhånd valgt som udgangspunkt for dialogen?
• Sprogarbejdet med vægt på ”sprog,
leg og lær”.
• Gårdmiljø-legepladser, vores
indsatsområde siden sidste
tilsyn.
• Basisbørn, rammer for arbejdet.
• Udsatte familier, institutionen
efterlyser systematik med
vidensoverdragelse inden opstart i
børnehaven.
Institutionen
har I dialogen fået sparring på følgende punkter
Indhold og Krav
• Børn skal have mulighed for at
skabe kontakt og
kommunikation. At blive støtte i at kommunikere
nuanceret med bl.a. mimik,
kropssprog og
talesprog.
• Børn skal have mulighed for at
udvikle ordforråd og
forståelse for sprogets regler, udvikle sproglig
kompetence. At
blive fortrolige med sammenhæng mellem fx kropssprog, mimik og det
talte
sprog.
• Børn skal have mulighed for at
kunne give udtryk for sig
selv. At møde voksne, der forstår og
anerkender
dem, så de kan formidle egen
forståelse, meninger, tvivl, følelser og tanker.
Noget er vigtigere at kigge efter end
andet….
Læringsmiljø?
• Hvilke konkrete, fysiske, sociale
og kulturelle
betingelser/vilkår ser vi her?
• Har børnene udfordrende opgaver,
der kræver aktiv
deltagelse?
• Har børnene mulighed for at deltage
i forskelligartede
processer?
• Hvordan bidrager
institutionensmiljøet til børn og voksnes
læring?
• Skal der skabes andre muligheder?
Børns læring?
• Hvordan gives børnene mulighed for
refleksion, handling, identitet?
• Får børnene mulighed for at
begribe, agere og blive sig
selv i det daglige samspil i det
praksisnære
arbejde?
• Har børnene de optimale
valgmuligheder?
• Har børnene mulighed for at udøve
fælles ansvar?
• Hvordan spiller børnenes
læreprocesser sammen med de
voksnes?
• Skal der skabes andre muligheder?
• Fokus er forskudt fra
”undervisningsmetode” til
læreprocesser – dvs. fra pædagogens rolle som
”formidler”
til barnets rolle som ”aktiv
tilegner”
Ønsker til support i det
kommende år
• Institutionen har kendskab til og
samarbejder med områdets
tværfaglige support. Har et ønske –
tydeligere
systematik i samarbejdet med sundhedsplejen om udsatte familiers
overgang/opstart i
børnehaven.



