Institutionsnavn: Tussenelda

Konsulent: Heidi Paaske

Dato for faglig dialog: 23/1 2019

Deltagere: Leder og hele personalegruppen

1. Sociale relationer – positiv voksenkontakt hver dag

Vurdering: Vedligeholdelse af indsats

     Begrundelser:

Personalet er imødekommende overfor børnene og inddrager deres ideer og tanker i både dialoger og lege. Således skal der bygges en forhindringsbane, og en af drengene spørger om der må være dinosaurusser med i banen. Dette mener, pædagogen godt der må, og spørgere interesseret ind til, hvad han tænker de skal. denne mådes ses flere gange, at børnenes ideer og input imødekommes med interesse og i deres perspektiv.

Personalet er generelt optaget af, hvad børnene laver og opsøger deres lege og spørger ind til disse. En leg med tre piger i dukkekrogen opsøges af en pædagog, og der opstår en snak om legen og hvad pigerne laver.Samtidig med dette, inviterer pædagogen pigerne til at deltage i forhindringsbanen, hvis de vil. Aktiviteter fremstår planlagte, og der er kun mindre koordinering mellem personalet, og dette efterlader meget tid og opmærksomhed der bliver målrettet børnene. Således ses, at både børn og voksne ved, hvem der skal være ude og hvem der skal være inde og bygge forhindringsbane. I denne fordeling er der både børn, som er under modtagelse og basisbørn, og personalets tilgang til alle børn er forskellig og afhængig af det enkelte bars behov. Fx modtages de nye børn i et omsorgs- og vejledningsperspektiv til, hvad de kan lave og med hvem, i for hold til, at de er nye i børnehaven og basisbørnene i forhold til hvert deres behov og udfordringsniveau.Ude på legepladsen er en forholdsvis stor gruppe børn og flere forskellige lege i gang og også voksen initieret lege, og voksne der understøtter børnenes lege, ved dialog med børnene og forsøger at sætte nogle i gang. På dialogmødet uddyber personalet deres tilgang til arbejdet med sociale relationer, som de betragter som grundlæggende for det samlede pædagogiske arbejde, hvilket også står overens med det, der observeres. Alle børn modtager opmærksomhed, interesse, nærvær og understøttende samvær af alle voksne.

2. Inklusion og fællesskab – børne- og ungefællesskaber til alle

Vurdering: Vedligeholdelse af indsats

Begrundelser: 

Der er ikke meget plads og kun to rum i børnehaven, alligevel er der et mangfoldigt udbud af legemuligheder,som børnene kan anvende. Legezonerne er vel indrettet, og let aflæselige for børnene og i puderummet, er det også muligt at have en fordybelsesleg i dukkekrogen. På observationsdagen ses piger lege her,og de har bl.a. værktøj med i denne legezone, så de kan bygge og reparere deres hus, uden forstyrrelse af den pude-og hoppeleg, som to drenge har gang i ved siden af. Der observeres generelt ikke mange konflikter,og dette vurderes at have årsag i, personalets tætte relationsarbejde og opmærksomhed mod børnene.Derudover inddrages børnenes ideer og tanker som tidligere beskrevet, og dette understøtter barnets perspektiv. Da der på legepladsen, er en dreng, der får taget sin cykel af en anden, få han ved henvendelse hjælp af pædagogen. Som har en dialogbaseret tilgang til begge børn og konflikten er hurtigt løst,og begge drenge leger videre, sammen. Børnene ses, at have tillid til at kunne få hjælp af de voksne, når de har behov, og det ses også, at de får en tilpasset og anvendelsesmulig hjælp. Børnene er også på forskelligvis inddraget i gøremål, fx at dække rullevogn til frokost, men også med at opstille den forhindringsbane, som skal anvendes i aktiviteten om bevægelse. Drengene opfordres til at være med, og de fortælles, at det er fordi de er gode til at bygge og finde på. Dermed bliver hele aktiviteten børne ejet og børnedrevet, med facilitering af pædagogen. Børnene laver også billetter til banen, som kan købes. De piger, som leger i dukkekrogen og tidligere blev inviteret med, men valgte at lege videre, ender med at deltage og være en lige så stor del af banen, som alle andre. I opbygningen af banen, opleves det, at børnene kan, på et forventeligt niveau, inddrage hinandens ideer og bygge oven på. På legepladsen ses også en cykel leg mellem en gruppe børn på én cykel og ét barn på en anden udvikle sig og være i flow længe. Da et barn ”dekobles” hjælpes hun ind i legen igen af en voksen, uden modsigelser fra de andre. Børn, både ude og inde, ses i relation til hinanden generelt. Det observeres dog, at ét barn sidder meget alene på legepladsen uden nogen kontakterh ham, og uden han udviser tegn på, at han er i leg. På et tidspunkt skal han ind og på toilettet, og da han kommer tilbage sætter han sig samme sted. På et tidspunkt sættes der en fællesleg i gang, om trolde, og her deltager han, og er en aktiv del af legen, som er vokseninitieret og voksenstyret. Dermed observeres en dreng, der har erfaringer med at indgå og bidrage til fællesskaber. På dialogmødet understøttes dette, da personalet fortæller, at han er dreng der har en god kontakt til andre børn og personale, og det opleves, at han kommer og spørger om hjælp.

Yderligere fortæller en medarbejder, at hun havde været i kontakt med ham, og med hendes viden om ham,vurderede,at han ikke havde behov for yderligere støtte i den pågældende situation. De basisbørn børnehaven har, er mere eller mindre i fællesskab med de andre under leg og aktiviteter, og personelt er meget opmærksomme på deres behov og hjælper dem i gang og ind i lege, efter evne og muligheder.  
Personalet fortæller, at ét af børnene har sit eget legetøj, og andre børn kan spørge om de må være med,dette gør, at der kan opstå fællesskaber i små grupper med barnet, som bedst overskuer mindre lege.

Personalet er meget reflekteret over fællesskaber og inklusion generelt, men særligt i forhold til opgaven om basisbørn, da disse har deres særlige udfordringer. Alle børn bliver mødet i deres nærmeste udviklingszone, og personalet er ambitiøse på børnenes vegne omkring deres udvikling og sociale mestring.

3. Sprogindsatsen – muligheder gennem sprog

Vurdering: Vedligeholdelse af indsats

Begrundelser:

Personalets måde at arbejde tæt på børnene, fx i garderoben giver gode muligheder for dialoger med børnene, som ses udnyttet og understøttende for børnene. Personalet har en explorativ tilgang til børnene og spørger om, hvad de laver og gerne vil lave. Til frokost er der også dialoger om, hvad børnene har oplevet derhjemme. Børnene understøttes i deres egne fortællinger, både ved at personalet er godt informeret om deres oplevelser og ved deres dialogiske metode. Derudover skabes der gode dialog og relations muligheder ved bordene, da det er besluttet, at børnene har faste pladser, således ses børn og børn  i mellem også i gode dialoger med hindanen. Disse understøttes af personalet, efter behov. Den overordnet tilgang er dialog form, og personalets dybe kendskab til hvert barn gør, at de kan understøtte børnenes fortællinger og udvide disse. Der ses også sprogligt materiale i rummene, og der er generelt mange bøger.

Disse er placeret forskelligt og ved dialogen fremgik det, hvordan bøgerne blev skiftet ud og anvendt forskelligt. Der er bøger, som de voksne råder over og anvender til dialogisk læsning, og bøger der præsenteres i en bogrække, og andre igen i en reol i børnehøjde. Mange bøger er placeret højt og det ses, at børn klatre op og henter lige præcist det de har brug for. Det fremstår derved tilgængeligt og genkendt for børnene at anvende bøger i hverdagen. Personalet fortæller også, at de er opmærksomme på, at der er bøger der understøtter igangværende emner, og at der altid anvendes dialogisk læsning. På observationstidspunktet var der ikke sang eller læsning, men personalet fortæller om, sanglege på legepladsen, som fælles lege. Til eftermiddagsfrugt anvendes også ofte musik, hvor børnene vælger en sang hver, som de så sidder og lytter til. Dette er voksen styret, og personalet fortæller, at de vælger metode og også bestemmer, at sangene understøtter hverdagen, fx sange om sne og kulde i vinterhalvåret. Der er en sprogansvarlig i børnehaven, som sprogvurderer alle børn, og da personalegruppen er forholdsvis lille, er det let at omsætte denne viden til tiltag, som alle understøtter i hverdagen. Der udarbejdes også skriftlige handleplaner.

4. Forældresamarbejde – forældrepartnerskab

Vurdering: Vedligeholdelse af indsats

Begrundelser:

På observationsdagen sås enkelte afleveringer og kontakten mellem forældre og personale bar

præg af, at der er plads til dialoger og at begge parter er imødekommende. Således hilser alle personaler på forældrene, og personalet gør sig tilgængelig til aflevering med at vinke og tage imod barnet. Der var ingen forældrerepræsentanter med til dialogmødet, men leder og personale oplever et godt samarbejde med bestyrelsen og bestyrelsesformanden. Personalet fortæller om deres værdier i deres forældresamarbejde, og her ligges der vægt på tryghed og åbenhed. Man opfordrer forældrene til at henvende sig med stort og småt omkring deres børn, og man tager også selv ansvar for denne dialog. Der afholdes altid et opstartsmøde mellem forældre og leder, hvor børnehaven og dens værdier bliver præsenteret, og hvor forældrene har mulighed for at fortælle om deres barn. Derudover holdes der konsultationer, hvor personalet fortæller om barnets trivsel og udvikling. Alle forældre opfordres til at rette henvendelse med spørgsmål og lign. og der indkaldes til ad hoc møder efter behov, både på foranledning af forældre og børnehave. Personalegruppen fortæller, at de i den kommende tid vil have fokus på forældre partnerskabet for at udvide og styrke dette, både set i lyset af kravene fra den styrkede læreplan og en proces med en forældregruppe, som børnehaven lige har været igennem. Der har i det sidste halvår været en del kommunikation med dele af forældregruppen og enkelte forældre omkring en børnegruppe. Børnehaven har arbejdet intens på opgaven og har været i tæt dialog med bestyrelsesformanden omkring dette. Det opleves fra både leder og personale, at der er et godt samarbejde med formanden i disse sager.

5.     Sammenhæng også i overgange
        Vurdering: Vedligeholdelse af indsats

         Begrundelser:

Der observeres en ro i overgangen i hverdagen og det ses på børnene, at de kender rutinerne og det der forventes af dem. Personalet fortæller om en fast planlægning og struktur og arbejdsfordeling. De voksne gør klar til frokost og hjælper børnene med at rydde op. Der er én placeret i garderoben til at modtage børn fra legepladsen og andre hjælper børnene ind. Personalets placering gør det muligt at holde den ro i overgangen som ses i praksis. I institutionens evaluering ses det beskrevet, at de vil arbejde på overgange efter frokost og denne observeres også rolig og med tøj lagt frem i garderoben, til de børn som skal ud. Dette som overgangs markører for disse børn og det ser ud til at fungere. Børnene venter i gangen, inden alle er klar til at gå i gården. Dette afstedkom en refleksion over ventetid, som i øvrigt ikke på denne dag opleves urolig. Personalet reflekterede over at anvende ventetiden for børnene med fx bøger. På denne måde ses, at man hele tide udfordre og udvikler praksis. De formelle overgange er også systematiseret, og via ”stærkt samarbejde” besøges Vibenshusskole en uge om året med de største børn. Der laves overdragelser i KBH barn og det opleves, at forældrene generelt siger ja til overleveringer, efter behov. I børnehaven er der planlagte aktiviteter og forløb sammen med de ældste børn, og her arbejdes der med relations dannelse og styrkelse af børnenes indre styring. Der er i børnehaven to basispladser og disse børn er der altid særlig overlevering for og der afholdes netværksmøder.

6. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis
    Vurdering: Vedligeholdelse af indsats

Begrundelser: Praksis er præget af en systematisk planlægning af hverdagen og dette giver personalet udtryk for giver ro og mulighed for pædagogisk fordybelse og kvalitet. Der er mulighed for refleksion i hverdagen på tværs, da personalegruppen er forholdsvis lille, men det er også systematiseret og der afholdes både planlægnings- og refleksionsmøder og møder omkring børnenes trivsel og udvikling. I møderne om børnene indtænkes resultater fra fx TOPI og sprog. Der udarbejdes handleplaner, som hele personalegruppen er bekendte med og arbejder ud fra i fællesskab. I forhold til arbejdet omkring basisbørnene, er der aftalte møder, netværksmøder og der følges jævnligt op på handleplanerne. Der er en stor erfaring i huset i samarbejdet med tværfaglige fagpersoner, og dette ses også i arbejdet med børn, som ikke har basisplads, men behov for særlige tiltag i deres udvikling eller trivsel. Aktiviteterne er beskrevet inden start og man justerer under vejs ud fra logbog eller refleksionsskemaer. Institutionen har også skriftlige evalueringer, som vi fik en dialog om på mødet, og der er gode beskrivelser af aktiviteterne om målene, og man har også vurderet, at målene er nået, en tilføjelse kunne være, at beskrive hvordan man ser dette. Altså tegnene fra børnenes udvikling, læring og/eller deltagelse. Personalet giver udtryk for, at al evaluering kommer med til næste planlægning, ved at huske det man har evalueret. Denne metode, er personbåren og personafhængig.Institutionen har gennem længere tid arbejdet med en forælder- og børnegruppe, som beskrevet under pejlemærket forældresamarbejde, og metoderne til dette var særligt udvalgt til denne opgave. På denne måde ses, at man veksler mellem metoder, alt efter opgave og formål. Det kan også skyldes, at personalegruppen ønsker at prøve nye metoder af.

Anbefalinger :: Den styrkede læreplan kræver både en formativ og effektevaluering. Den formative kan ses som en fremadrettet evaluering, som er vigtig at inddrage ved fx ny planlægning af pædagogisk aktivitet, og her bliver det vigtigt med en metode,der ikke beror sig på personer og personalets hukommelse og tilstedeværelse jf den dialog, der opstod på dialogmødet ved tilsynet. Effektevalueringen omhandler, om børnene fik det planlagte ud af læringsmiljøet og hvad de rent faktisk lærer, altså finder der også utilsigtet læring sted. Her vil det bl.a. kræve at man ser på tegnene fra børnene, som også nævnt på dialogmødet.Institutionen er påbegyndt arbejdet med evalueringsmetode og kultur i forhold til den styrkede læreplan og dette arbejde bifaldes herfra, og jeg stiller mig gerne til rådighed i denne proces, hvis det vurderes hjælpsomt.

Tilsynlight - 2020