Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år

    

”Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag –
og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg.
Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse”


   1. Sociale relationer - barn/voksen kontakten (0-18 år)

Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen,
for at kunne placere institutionen i den rette kategori:


Behov  for ny/ændret indsats

-          Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke den positive voksenkontakt

-          Det er ikke beskrevet hvordan man arbejder med relationen i det daglige pædagogiske arbejde

Tilpasning af indsats

-          Systematisk/metodisk bevidst arbejde med relationen mellem voksen- barn er beskrevet, men ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde

-          En fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med den positive voksenkontakt til de enkelte børn.

Vedligeholdelse af indsats

-          Særligt fokus på barn - voksen kontakten– f.eks. gennem udviklingsprojekter, efteruddannelse af personalet mv.

-          Definition af hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde i forhold til relationsdannelsen

-          Der er taget særligt taget stilling til hvordan udsatte børn/unge sikres positiv voksen kontakt dagligt

-          Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med voksen-barn kontakten

Vedligeholdelse af indsats


Under til synet er det tydeligt at der er fokus på børnene fra de voksnes side. Der er en god stemning, og de voksne er i dialog med børnene. Der foregår forskellige aktiviteter.

Grundlæggende er det værdier som tryghed og omsorg, der er bærende for samværet i institutionen. Der er arbejdet indgående med begrebet omsorg i personalegruppen.

I forhold til barn-voksen kontakten er der lavet en systematik, hvor personalet systematisk gennemgår relationerne til hvert enkelt barn, således at der er grundlag for en faglig refleksion, i de tilfælde hvor et barn ikke har en tæt og varm kontakt til flere voksne.

De voksne sætter en ret konkret struktur, som gør at børnene har et tydeligt spillerum.

Institutionen har basispladser. I forhold til de børn, som er indskrevet i basispladser, er der en primær voksen, og når denne primære voksen ikke er til stede, er der en anden fra personalet der har opgaven, således at det er tydeligt for børnene hvor de kan søge hjælp og støtte.

Generelt kan siges, at de voksne, under tilsynet, er tilgængelige for børnene og meget nærværende i deres ageren.


   2. Inklusion og fællesskab (0-18 år)

"Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central"

Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori:



Behov  for ny/ændret indsats

-          Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke inklusionen og fællesskabet i institutionen

-          Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med inklusion

Tilpasning af indsats

-          Der er arbejdet systematisk/metodisk bevidst med inklusion og fællesskaber, men det ses ikke som en del af det daglige arbejde

-          Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med inklusion og fællesskab

Vedligeholdelse af indsats

-          Der har gennem det sidste år været særligt fokus på inklusion og fællesskab – f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen

-          Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med inklusion på

-          Der er lagt individuelle handleplaner for børn med særlige behov

-          Man har evalueret institutionens pædagogiske arbejde med inklusion

-          Der er lagt individuelle handleplaner for børn med særlige behov baseret på ændringer i den pædagogiske kontekst, således at børnene kan inkluderes

-          Institutionen har evalueret eller planlagt en evaluering af arbejdet med inklusion

-          Der er sat mål for barn/barn relationen

-          Forældregruppen har været involveret i institutionens arbejde med inklusion

-          Institutionens arbejde med inklusion og fællesskab ses i praksis

-          Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres arbejde med inklusion og fællesskab gør for børnene

Vedligeholdelse af indsats


Pædagogisk praksis er hele tiden fokuseret omkring inklusionsopgaven. I det daglige bruger personalet meget tid på at arbejde med børnenes relationer. Tanken om at alle børn er inkluderet i en eller form for fællesskab, er essentiel.

Hver dag deles børnene op i mindre grupper. Udgangspunktet kan både stamme fra et enkelt barns behov, eller fra en gruppes behov.

Når muligheden byder sig etableres små luksusture, hvor der er fokus på venskaber og opbygning af nye relationer mm.

Trivselsopsporingsmaterialet anvendes løbende når de enkelte børn "tages op". Konsulenten påpeger, at det er centralt, at anvende gruppeperspektivet, for at huske på det formål, der handler om at være nysgerrig på egen praksis. Baggrunden for dette ligger i, at være undersøgende på, om det er "den samme slags børn" (stille, vilde, sprogligt udfordrede, motorisk udfordrede mm.), hvis trivsel, pædagogerne er bekymret for, dernæst er opgaven, at bruge denne viden til at stille skarpt på egen praksis.

   3. Sprogindsatsen (0-18 år)

"Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog"

Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori:


Behov  for ny/ændret indsats

-          Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke sprogarbejdet

-          Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med sprog

-          Forældrene har ikke været involveret i sprogindsatsen målrettet det enkelte barn

Tilpasning af indsats

-          Der er arbejdet systematisk/metodisk bevidst med sprog, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske sprogarbejde

-          Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med sprog

-          Forældrene har været involveret i sprogindsatsen målrettet det enkelte barn

-          Institutionen har kendskab til andetsprogsdidaktik

Vedligeholdelse af indsats

-          Der er udarbejdet individuelle handleplaner for børn med sproglige udfordringer

-          Der anvendes andetsprogsdidaktik i institutionen i det daglige pædagogiske arbejde

-          Der har gennem det sidste år været særligt fokus på sprog – f.eks. gennem udviklingsprojekter, efteruddannelse af personalet mv.

-          Der er iværksat indsatser for at skabe gode sproglige miljøer i institutionen

-          Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med sprog på

-          Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med sprog

Vedligeholdelse af indsats


Institutionen har netop fået ny pædagog, der skal være sprogansvarlig. Hun får tilbudt de kurser der skal til, for at blive klædt på til opgaven. Der sprogvurderes efter behov. Hen over forår og sommer skal der modtages ca. 15 nye børn. Så der vil naturligt blive et særligt fokus på sprogstimulering for den mindste gruppe børn i den kommende tid.

Fokus på det sproglige miljø understøttes af, at institutionen har faste pladser ved bordene under spisning, både til frokost og til frugt om eftermiddagen. Det har ifølge lederen givet mere småsnak og dialog ved måltidet, da alle sidder i en tryg ramme og alle kender hinanden rigtig godt.

Institutionen har i årsplanen beskrevet indgående, hvorledes der arbejdes med sprog og sproglig opmærksomhed i det daglige arbejde, samt hvilke udviklingspunkter der er opmærksomhed på, omkring den sproglige udvikling hos det enkelte barn.

   4. Forældresamarbejde (0-18 år)

"Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab"

Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen ved den rette farve:


Behov  for ny/ændret indsats

-          Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke forældresamarbejdet i institutionen

-          Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med forældresamarbejde

Tilpasning af indsats

-          Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst med forældresamarbejde, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde

-          Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med forældresamarbejde

-          Det er defineret hvordan de forstår og praktiserer forældrepartnerskab

Vedligeholdelse af indsats

-          Det er defineret, hvordan de forstår og praktiserer forældrepartnerskab

-          Der har gennem det sidste år været særligt fokus på forældresamarbejdet – f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen

-          Der er taget stilling til den didaktiske metode(r), der anvendes i forældresamarbejdet

-          Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit forældresamarbejde på

-          Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens forældresamarbejde

-          Institutionens arbejde med forældresamarbejde ses i praksis

-          Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres forældresamarbejde gør for børnene

Vedligeholdelse af indsats


Tryghed og omsorg er helt centrale værdier også for forældresamarbejdet. Lederen har oftest en forventningssamtale med nye forældre, således at forældrene kender institutionens faglige ståsted og værdigrundlag, hvilket betyder at forældrene er bekendt med strukturen og de voksnes rolle, når deres barn starter.

Generelt er der et godt og konstruktivt samarbejde med alle forældre. Forældrebestyrelse er engageret og aktiv. Forældrene inviteres ind i skolesamtalerne ved at have mulighed for at forberede sig inden. Således er udgangspunktet for samtalerne så ligeværdigt som muligt. Lederen giver udtryk for, at det har givet en positiv effekt, at forældrene byder mere kvalificeret ind i samtalerne.

Personalet har planer om igen at anvende realtionsmatrix i forbindelse med relation til forældre, for at sikre at alle forældre har mindst en voksen, de har en god relation til.


   5. Sammenhæng og overgange (0-18 år)

"Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang"

Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori:

Behov  for ny/ændret indsats

-          Der har ikke været iværksat nogen særlige tiltag for at styrke arbejdet med overgange og sammenhænge

-          Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med overgange og sammenhænge

Tilpasning af indsats

-          Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst med overgange, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde

-          Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med overgange og sammenhæng

-          Der er etableret en samarbejdsaftale jf. beslutningen i ’Stærkt samarbejde’

Vedligeholdelse af indsats

-          Der har gennem det sidste år været særligt fokus på sammenhænge og overgange – f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen

-          Det er blevet defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med overgange på

-          Det er gennem metodiske overvejelser sikret, at alle børn får et ord med på vejen

-          Der er lagt strategier for afgiver og modtager perspektivet i forbindelse med gode overgange

-          Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med overgange

-          Institutionens arbejde med sammenhænge og overgange ses i praksis

-          Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres med sammenhæng og overgange gør for børnene, f.eks. hvordan samarbejdsaftalen for ’Stærkt samarbejde’ gør en forskel for børnene.

Vedligeholdelse af indsats


Der er reflekteret over både modtager og afgiverperspektiv. Når børnene starter, er der en helt fast måde modtagelsen gribes an. Der er en særlig struktur omkring starten, som gerne skal sikre, at både børn og forældre bliver så trygge i institutionen som muligt, både i forhold til samtaler med forældre og i forhold til hvordan dagligdagen organiseres når der starter nye børn. Forventningsafstemningen mellem institution og forældre er i denne henseende central.

Når børnene skal videre til skole, bliver der lavet femårs status og vidensoverdragelse på alle børn, dette materiale gennemgås sammen med forældrene, med forældrenes input. Der arbejdes pædagogisk med at gøre børnene klar. En af aktiviteterne er ved at samle de ældste i en skolegruppe, hvor der er fokus på aktiviteter, der understøtter børnene i at blive så skoleparate som muligt. Et godt råd vil være at reflektere over, hvad man kalder denne gruppe (mest af hensyn til børn, som måske ikke skal starte i skole alligevel).

Institutionen hører til Stærkt samarbejde omkring Randersgades skole. Ifølge lederen giver det ingen mening at deltage i det samarbejde, da institutionen ikke sender særlig mange børn derhen. Når skolen inviterer til børnehaveklassedag, har institutionen givet besked om at de ønsker at blive inviteret, da det er en god anledning til, at børnene kan få en oplevelse af, hvordan en 0.klasse fungerer.

   6. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis (0-18 år)

"Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der - på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og unge-gruppe og øvrige lokale forhold"

Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori:

Behov  for ny/ændret indsats

-          Der har ikke været iværksat nogen særlige tiltag for at styrke refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis

-          Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvilke metoder, der arbejdes ud fra

Tilpasning af indsats

-          Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst i det daglige arbejde

-          Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af de metoder og den systematiske tilgang man anvender/ønsker at anvende

Vedligeholdelse af indsats

-          Der har gennem det sidste år været særligt fokus på specifikke metoder/systematikker – f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen

-          Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med specifikke metoder

-          Institutionen har lagt en tidsplan (eks. årshjul) for overordnet refleksion om institutionens pædagogiske praksis

-          Metoder genfindes tydeligt i institutionens daglige pædagogiske arbejde, samt afspejles i institutionens indretning 

-          Refleksionerne er gjort synlige internt ift. medarbejdere og eksternt ift. forældrene

-          Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres systematiske/metodiske arbejde gør for børnene

Vedligeholdelse af indsats


Institutionen arbejder målrettet og seriøst med kortlægning. Der arbejdes systematisk med børnematrix, hvor de sociale relationer mellem børn og voksne bliver kortlagt. Der bliver arbejdet med trivselsopsporing, for at sikre at alle børn er i god trivsel.
Personalet afholder jævnligt møder, med henblik på at gennemgå børnenes trivsel og udvikling, samt med det formål at organisere dagligdagen, så den er tilpasset de enkelte børn og børnegrupper der har behov for en særlig indsats.

Den pædagogiske læreplan evalueres løbende på personalemøder, så evalueringen bliver så vedkommende som muligt.

Institutionen reflekterer systematisk og har forskellige metoder. Der anvendes både 'reflekterende team', og metoden 'bordet rundt'. Under dialogen bliver konsulent og leder nysgerrige på, hvordan den metode kan anvendes, ved at pålægge forskellige perspektiver ind i den, således at en person tager forældreperspektivet i en refleksion, en anden tager barneperspektiv osv.

Alt i alt gør leder og personale i institutionen rigtig meget ud af, at afdække hele vejen rundt om barnet, i de forskellige kontekster barnet befinder sig i. Institutionen anvender dernæst denne afdækning, til at tilrettelægge den pædagogiske praksis omkring barnet.


   7. Opfølgning (0-18 år)

Opfølgning - her kan den pædagogiske konsulent notere særlige forhold, aftaler der er indgået eller lignende

Der er ikke indgået særlige aftaler i forbindelse med tilsynet.

   8. Konklusioner fra tilsynsdialogmødet (0-18 år)

Her anfører den pædagogiske konsulent pointerne fra tilsynsdialogmødet

Tilsynet fandt sted en dag med højt fravær blandt børnene. Der var en tur ud af huset for nogle børn, og påskeklippe klistre med en anden gruppe børn.
Generelt kan siges at der var en god stemning med fokus på børnene. Tonen mellem børn og voksne var god og varm.

Tilsynsdialogen var mellem institutionens leder og pædagogisk konsulent.



/Carina Edelved