Institutionsnavn:
Tussenelda
Konsulent:
Heidi Paaske
Dato
for faglig dialog: 23/1 2019
Deltagere:
Leder og hele personalegruppen
1.
Sociale
relationer
–
positiv
voksenkontakt hver dag
Vurdering:
Vedligeholdelse
af indsats
Begrundelser:
Personalet
er imødekommende overfor børnene og inddrager deres ideer og tanker i
både dialoger og lege. Således
skal der bygges en forhindringsbane, og en af drengene spørger om der
må være dinosaurusser med i banen. Dette mener, pædagogen godt der må,
og spørgere interesseret ind til, hvad han tænker de skal. denne
mådes ses flere gange, at børnenes ideer og input imødekommes med
interesse og i deres perspektiv.
Personalet
er generelt optaget af, hvad børnene laver og opsøger deres lege og
spørger ind til disse. En leg med
tre piger i dukkekrogen opsøges af en pædagog, og der opstår en snak om
legen og hvad pigerne laver.Samtidig
med dette, inviterer pædagogen pigerne til at deltage i
forhindringsbanen, hvis de vil.
Aktiviteter
fremstår planlagte, og der er kun mindre koordinering mellem
personalet, og dette efterlader meget
tid og opmærksomhed der bliver målrettet børnene. Således ses, at både
børn og voksne ved, hvem der
skal være ude og hvem der skal være inde og bygge forhindringsbane. I
denne fordeling er der både børn, som
er under modtagelse og basisbørn, og personalets tilgang til alle børn
er forskellig og afhængig af det enkelte
bars behov. Fx modtages de nye børn i et omsorgs- og
vejledningsperspektiv til, hvad de kan lave og med
hvem, i for hold til, at de er nye i børnehaven og basisbørnene i
forhold til hvert deres behov og udfordringsniveau.Ude
på legepladsen er en forholdsvis stor gruppe børn og flere forskellige
lege i gang og også
voksen initieret lege, og voksne der understøtter børnenes lege, ved
dialog med børnene og forsøger at
sætte nogle i gang. På dialogmødet uddyber personalet deres tilgang til
arbejdet med sociale relationer, som
de betragter som grundlæggende for det samlede pædagogiske arbejde,
hvilket også står overens med det,
der observeres. Alle børn modtager opmærksomhed, interesse, nærvær og
understøttende samvær af alle voksne.
2.
Inklusion
og fællesskab
–
børne-
og ungefællesskaber til alle
Vurdering:
Vedligeholdelse
af indsats
Begrundelser:
Der
er ikke meget plads og kun to rum i børnehaven, alligevel er der et
mangfoldigt udbud af legemuligheder,som
børnene kan anvende. Legezonerne er vel indrettet, og let aflæselige
for børnene og i puderummet,
er det også muligt at have en fordybelsesleg i dukkekrogen. På
observationsdagen ses piger lege her,og
de har bl.a. værktøj med i denne legezone, så de kan bygge og
reparere deres hus, uden forstyrrelse af
den pude-og hoppeleg, som to drenge har gang i ved siden af. Der
observeres generelt ikke mange konflikter,og
dette vurderes at have årsag i, personalets tætte relationsarbejde
og opmærksomhed mod børnene.Derudover
inddrages børnenes ideer og tanker som tidligere beskrevet,
og dette understøtter barnets
perspektiv. Da der på legepladsen, er en dreng, der får taget sin cykel
af en anden, få han ved henvendelse
hjælp af pædagogen. Som har en dialogbaseret tilgang til begge børn og
konflikten er hurtigt løst,og
begge drenge leger videre, sammen. Børnene ses, at have tillid til at
kunne få hjælp af de voksne, når de har behov, og det ses også, at de
får en tilpasset og anvendelsesmulig
hjælp. Børnene er også på
forskelligvis inddraget
i gøremål, fx at dække rullevogn til frokost, men også med at opstille
den forhindringsbane, som skal
anvendes i aktiviteten om bevægelse. Drengene opfordres til at være
med, og de fortælles, at det er fordi de
er gode til at bygge og finde på. Dermed bliver hele aktiviteten børne
ejet og børnedrevet, med facilitering af
pædagogen. Børnene laver også billetter til banen, som kan købes. De
piger, som leger i dukkekrogen og tidligere
blev inviteret med, men valgte at lege videre, ender med at deltage og
være en lige så stor del af banen,
som alle andre. I opbygningen af banen, opleves det, at børnene kan, på
et forventeligt niveau, inddrage hinandens
ideer og bygge oven på. På legepladsen ses også en cykel leg mellem en
gruppe børn på én cykel og
ét barn på en anden udvikle sig og være i flow længe. Da et barn
”dekobles”
hjælpes hun ind i legen igen af
en voksen, uden modsigelser fra de andre. Børn, både ude og inde, ses i
relation til hinanden generelt. Det observeres
dog, at ét barn sidder meget alene på legepladsen uden nogen kontakterh
ham, og uden han udviser tegn
på, at han er i leg. På et tidspunkt skal han ind og på toilettet, og
da han kommer tilbage sætter han sig samme
sted. På et tidspunkt sættes der en fællesleg i gang, om trolde, og her
deltager han, og er en aktiv del af
legen, som er vokseninitieret og voksenstyret. Dermed observeres en
dreng, der har erfaringer med at indgå
og bidrage til fællesskaber. På dialogmødet understøttes dette, da
personalet fortæller, at han er dreng der
har en god kontakt til andre børn og personale, og det opleves, at han
kommer og spørger om hjælp.
Yderligere
fortæller en medarbejder, at hun havde været i kontakt med ham, og med
hendes viden om ham,vurderede,at han ikke
havde behov for yderligere støtte i den pågældende situation. De
basisbørn børnehaven
har, er mere eller mindre i fællesskab med de andre under leg og
aktiviteter, og personelt er meget
opmærksomme på deres behov og hjælper dem i gang og ind i lege, efter
evne og muligheder.
Personalet
fortæller, at ét af børnene har sit eget legetøj,
og andre børn kan spørge om de må være med,dette
gør, at der kan opstå fællesskaber i små grupper med barnet, som bedst
overskuer mindre lege.
Personalet
er meget reflekteret over fællesskaber og inklusion generelt, men
særligt i forhold til opgaven om basisbørn,
da disse har deres særlige udfordringer. Alle børn bliver mødet i deres
nærmeste udviklingszone, og
personalet er ambitiøse på børnenes vegne omkring deres udvikling og
sociale mestring.
3.
Sprogindsatsen
–
muligheder
gennem sprog
Vurdering:
Vedligeholdelse
af indsats
Begrundelser:
Personalets
måde at arbejde tæt på børnene, fx i garderoben giver gode muligheder
for dialoger med
børnene, som ses udnyttet og understøttende for børnene. Personalet har
en explorativ tilgang til børnene
og spørger om, hvad de laver og gerne vil lave. Til frokost er der også
dialoger om, hvad børnene har
oplevet derhjemme. Børnene understøttes i deres egne fortællinger, både
ved at personalet er godt informeret
om deres oplevelser og ved deres dialogiske metode. Derudover skabes
der gode dialog og relations
muligheder ved bordene, da det er besluttet, at børnene har faste
pladser, således ses børn og børn i mellem også i gode
dialoger med hindanen. Disse understøttes af personalet, efter behov.
Den overordnet tilgang
er dialog form, og personalets dybe kendskab til hvert barn gør, at de
kan understøtte børnenes fortællinger
og udvide disse. Der ses også sprogligt materiale i rummene, og der er
generelt mange bøger.
Disse
er placeret forskelligt og ved dialogen fremgik det, hvordan bøgerne
blev skiftet ud og anvendt forskelligt.
Der er bøger, som de voksne råder over og anvender til dialogisk
læsning, og bøger der præsenteres
i en bogrække, og andre igen i en reol i børnehøjde. Mange bøger er
placeret højt og det ses, at børn
klatre op og henter lige præcist det de har brug for. Det fremstår
derved tilgængeligt og genkendt for børnene
at anvende bøger i hverdagen. Personalet fortæller også, at de er
opmærksomme på, at der er bøger der
understøtter igangværende emner, og at der altid anvendes dialogisk
læsning. På
observationstidspunktet var
der ikke sang eller læsning, men personalet fortæller om, sanglege på
legepladsen, som fælles lege. Til eftermiddagsfrugt
anvendes også ofte musik, hvor børnene vælger en sang hver, som de så
sidder og lytter til.
Dette er voksen styret, og personalet fortæller, at de vælger metode og
også bestemmer, at sangene understøtter
hverdagen, fx sange om sne og kulde i vinterhalvåret. Der er en
sprogansvarlig i børnehaven, som
sprogvurderer alle børn, og da personalegruppen er forholdsvis lille,
er det let at omsætte denne viden til
tiltag, som alle understøtter i hverdagen. Der udarbejdes også
skriftlige handleplaner.
4.
Forældresamarbejde
–
forældrepartnerskab
Vurdering:
Vedligeholdelse
af indsats
Begrundelser:
På
observationsdagen sås enkelte afleveringer og kontakten mellem forældre
og personale bar
præg
af, at der er plads til dialoger og at begge parter er imødekommende.
Således hilser alle personaler på forældrene,
og personalet gør sig tilgængelig til aflevering med at vinke og tage
imod barnet. Der var ingen forældrerepræsentanter
med til dialogmødet, men leder og personale oplever et godt samarbejde
med bestyrelsen
og bestyrelsesformanden. Personalet fortæller om deres værdier i deres
forældresamarbejde, og her
ligges der vægt på tryghed og åbenhed. Man opfordrer forældrene til at
henvende sig med stort og småt omkring
deres børn, og man tager også selv ansvar for denne dialog. Der
afholdes altid et opstartsmøde mellem
forældre og leder, hvor børnehaven og dens værdier bliver præsenteret,
og hvor forældrene har mulighed
for at fortælle om deres barn. Derudover holdes der konsultationer,
hvor personalet fortæller om barnets
trivsel og udvikling. Alle forældre opfordres til at rette henvendelse
med spørgsmål og lign. og der indkaldes
til ad hoc møder efter behov, både på foranledning af forældre og
børnehave. Personalegruppen fortæller,
at de i den kommende tid vil have fokus på forældre partnerskabet for
at udvide og styrke dette, både
set i lyset af kravene fra den styrkede læreplan og en proces med en
forældregruppe, som børnehaven lige
har været igennem. Der har i det sidste halvår været en del
kommunikation med dele af forældregruppen og
enkelte forældre omkring en børnegruppe. Børnehaven har arbejdet intens
på opgaven og har været i tæt dialog
med bestyrelsesformanden omkring dette. Det opleves fra både leder og
personale, at der er et godt samarbejde
med formanden i disse sager.
5.
Sammenhæng også i overgange
Vurdering:
Vedligeholdelse
af indsats
Begrundelser:
Der
observeres en ro i overgangen i hverdagen og det ses på børnene, at de
kender rutinerne og det der forventes af dem. Personalet fortæller om
en fast planlægning
og struktur og arbejdsfordeling. De voksne
gør klar til frokost og hjælper børnene med at rydde op. Der er én
placeret i garderoben til at modtage
børn fra legepladsen og andre hjælper børnene ind. Personalets
placering gør det muligt at holde den
ro i overgangen som ses i praksis. I institutionens evaluering ses det
beskrevet, at de vil arbejde på overgange
efter frokost og denne observeres også rolig og med tøj lagt frem i
garderoben, til de børn som skal
ud. Dette som overgangs markører for disse børn og det ser ud til at
fungere. Børnene venter i gangen, inden
alle er klar til at gå i gården. Dette afstedkom en refleksion over
ventetid, som i øvrigt ikke på denne dag
opleves urolig. Personalet reflekterede over at anvende ventetiden for
børnene med fx bøger. På denne måde
ses, at man hele tide udfordre og udvikler praksis. De formelle
overgange er også systematiseret, og via ”stærkt samarbejde” besøges
Vibenshusskole en uge om året med de største børn. Der laves
overdragelser
i KBH barn og det opleves, at forældrene generelt siger ja til
overleveringer, efter behov. I børnehaven
er der planlagte aktiviteter og forløb sammen med de ældste børn, og
her arbejdes der med relations
dannelse og styrkelse af børnenes indre styring. Der er i børnehaven to
basispladser og disse børn er
der altid særlig overlevering for og der afholdes netværksmøder.
6.
Krav
om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis
Vurdering:
Vedligeholdelse
af indsats
Institutionsnavn:
Tussenelda Konsulent:
Heidi Paaske Dato
for faglig dialog: 23/1 2019 Deltagere:
Leder og hele personalegruppen
1.
Sociale
relationer
–
positiv
voksenkontakt hver dag Vurdering:
Vedligeholdelse
af indsats
Begrundelser: Personalet
er imødekommende overfor børnene og inddrager deres ideer og tanker i
både dialoger og lege. Således
skal der bygges en forhindringsbane, og en af drengene spørger om der
må være dinosaurusser med i banen. Dette mener, pædagogen godt der må,
og spørgere interesseret ind til, hvad han tænker de skal. denne
mådes ses flere gange, at børnenes ideer og input imødekommes med
interesse og i deres perspektiv. Personalet
er generelt optaget af, hvad børnene laver og opsøger deres lege og
spørger ind til disse. En leg med
tre piger i dukkekrogen opsøges af en pædagog, og der opstår en snak om
legen og hvad pigerne laver.Samtidig
med dette, inviterer pædagogen pigerne til at deltage i
forhindringsbanen, hvis de vil.
Aktiviteter
fremstår planlagte, og der er kun mindre koordinering mellem
personalet, og dette efterlader meget
tid og opmærksomhed der bliver målrettet børnene. Således ses, at både
børn og voksne ved, hvem der
skal være ude og hvem der skal være inde og bygge forhindringsbane. I
denne fordeling er der både børn, som
er under modtagelse og basisbørn, og personalets tilgang til alle børn
er forskellig og afhængig af det enkelte
bars behov. Fx modtages de nye børn i et omsorgs- og
vejledningsperspektiv til, hvad de kan lave og med
hvem, i for hold til, at de er nye i børnehaven og basisbørnene i
forhold til hvert deres behov og udfordringsniveau.Ude
på legepladsen er en forholdsvis stor gruppe børn og flere forskellige
lege i gang og også
voksen initieret lege, og voksne der understøtter børnenes lege, ved
dialog med børnene og forsøger at
sætte nogle i gang. På dialogmødet uddyber personalet deres tilgang til
arbejdet med sociale relationer, som
de betragter som grundlæggende for det samlede pædagogiske arbejde,
hvilket også står overens med det,
der observeres. Alle børn modtager opmærksomhed, interesse, nærvær og
understøttende samvær af alle voksne.
2.
Inklusion
og fællesskab
–
børne-
og ungefællesskaber til alle Vurdering:
Vedligeholdelse
af indsats Begrundelser: Der
er ikke meget plads og kun to rum i børnehaven, alligevel er der et
mangfoldigt udbud af legemuligheder,som
børnene kan anvende. Legezonerne er vel indrettet, og let aflæselige
for børnene og i puderummet,
er det også muligt at have en fordybelsesleg i dukkekrogen. På
observationsdagen ses piger lege her,og
de har bl.a. værktøj med i denne legezone, så de kan bygge og
reparere deres hus, uden forstyrrelse af
den pude-og hoppeleg, som to drenge har gang i ved siden af. Der
observeres generelt ikke mange konflikter,og
dette vurderes at have årsag i, personalets tætte relationsarbejde
og opmærksomhed mod børnene.Derudover
inddrages børnenes ideer og tanker som tidligere beskrevet,
og dette understøtter barnets
perspektiv. Da der på legepladsen, er en dreng, der får taget sin cykel
af en anden, få han ved henvendelse
hjælp af pædagogen. Som har en dialogbaseret tilgang til begge børn og
konflikten er hurtigt løst,og
begge drenge leger videre, sammen. Børnene ses, at have tillid til at
kunne få hjælp af de voksne, når de har behov, og det ses også, at de
får en tilpasset og anvendelsesmulig
hjælp. Børnene er også på
forskelligvis inddraget
i gøremål, fx at dække rullevogn til frokost, men også med at opstille
den forhindringsbane, som skal
anvendes i aktiviteten om bevægelse. Drengene opfordres til at være
med, og de fortælles, at det er fordi de
er gode til at bygge og finde på. Dermed bliver hele aktiviteten børne
ejet og børnedrevet, med facilitering af
pædagogen. Børnene laver også billetter til banen, som kan købes. De
piger, som leger i dukkekrogen og tidligere
blev inviteret med, men valgte at lege videre, ender med at deltage og
være en lige så stor del af banen,
som alle andre. I opbygningen af banen, opleves det, at børnene kan, på
et forventeligt niveau, inddrage hinandens
ideer og bygge oven på. På legepladsen ses også en cykel leg mellem en
gruppe børn på én cykel og
ét barn på en anden udvikle sig og være i flow længe. Da et barn
”dekobles”
hjælpes hun ind i legen igen af
en voksen, uden modsigelser fra de andre. Børn, både ude og inde, ses i
relation til hinanden generelt. Det observeres
dog, at ét barn sidder meget alene på legepladsen uden nogen kontakterh
ham, og uden han udviser tegn
på, at han er i leg. På et tidspunkt skal han ind og på toilettet, og
da han kommer tilbage sætter han sig samme
sted. På et tidspunkt sættes der en fællesleg i gang, om trolde, og her
deltager han, og er en aktiv del af
legen, som er vokseninitieret og voksenstyret. Dermed observeres en
dreng, der har erfaringer med at indgå
og bidrage til fællesskaber. På dialogmødet understøttes dette, da
personalet fortæller, at han er dreng der
har en god kontakt til andre børn og personale, og det opleves, at han
kommer og spørger om hjælp. Yderligere
fortæller en medarbejder, at hun havde været i kontakt med ham, og med
hendes viden om ham,vurderede,at han ikke
havde behov for yderligere støtte i den pågældende situation. De
basisbørn børnehaven
har, er mere eller mindre i fællesskab med de andre under leg og
aktiviteter, og personelt er meget
opmærksomme på deres behov og hjælper dem i gang og ind i lege, efter
evne og muligheder. Personalet
er meget reflekteret over fællesskaber og inklusion generelt, men
særligt i forhold til opgaven om basisbørn,
da disse har deres særlige udfordringer. Alle børn bliver mødet i deres
nærmeste udviklingszone, og
personalet er ambitiøse på børnenes vegne omkring deres udvikling og
sociale mestring.
3.
Sprogindsatsen
–
muligheder
gennem sprog Vurdering:
Vedligeholdelse
af indsats Begrundelser:
Personalets
måde at arbejde tæt på børnene, fx i garderoben giver gode muligheder
for dialoger med
børnene, som ses udnyttet og understøttende for børnene. Personalet har
en explorativ tilgang til børnene
og spørger om, hvad de laver og gerne vil lave. Til frokost er der også
dialoger om, hvad børnene har
oplevet derhjemme. Børnene understøttes i deres egne fortællinger, både
ved at personalet er godt informeret
om deres oplevelser og ved deres dialogiske metode. Derudover skabes
der gode dialog og relations
muligheder ved bordene, da det er besluttet, at børnene har faste
pladser, således ses børn og børn i mellem også i gode
dialoger med hindanen. Disse understøttes af personalet, efter behov.
Den overordnet tilgang
er dialog form, og personalets dybe kendskab til hvert barn gør, at de
kan understøtte børnenes fortællinger
og udvide disse. Der ses også sprogligt materiale i rummene, og der er
generelt mange bøger. Disse
er placeret forskelligt og ved dialogen fremgik det, hvordan bøgerne
blev skiftet ud og anvendt forskelligt.
Der er bøger, som de voksne råder over og anvender til dialogisk
læsning, og bøger der præsenteres
i en bogrække, og andre igen i en reol i børnehøjde. Mange bøger er
placeret højt og det ses, at børn
klatre op og henter lige præcist det de har brug for. Det fremstår
derved tilgængeligt og genkendt for børnene
at anvende bøger i hverdagen. Personalet fortæller også, at de er
opmærksomme på, at der er bøger der
understøtter igangværende emner, og at der altid anvendes dialogisk
læsning. På
observationstidspunktet var
der ikke sang eller læsning, men personalet fortæller om, sanglege på
legepladsen, som fælles lege. Til eftermiddagsfrugt
anvendes også ofte musik, hvor børnene vælger en sang hver, som de så
sidder og lytter til.
Dette er voksen styret, og personalet fortæller, at de vælger metode og
også bestemmer, at sangene understøtter
hverdagen, fx sange om sne og kulde i vinterhalvåret. Der er en
sprogansvarlig i børnehaven, som
sprogvurderer alle børn, og da personalegruppen er forholdsvis lille,
er det let at omsætte denne viden til
tiltag, som alle understøtter i hverdagen. Der udarbejdes også
skriftlige handleplaner.
4.
Forældresamarbejde
–
forældrepartnerskab Vurdering:
Vedligeholdelse
af indsats Begrundelser:
På
observationsdagen sås enkelte afleveringer og kontakten mellem forældre
og personale bar præg
af, at der er plads til dialoger og at begge parter er imødekommende.
Således hilser alle personaler på forældrene,
og personalet gør sig tilgængelig til aflevering med at vinke og tage
imod barnet. Der var ingen forældrerepræsentanter
med til dialogmødet, men leder og personale oplever et godt samarbejde
med bestyrelsen
og bestyrelsesformanden. Personalet fortæller om deres værdier i deres
forældresamarbejde, og her
ligges der vægt på tryghed og åbenhed. Man opfordrer forældrene til at
henvende sig med stort og småt omkring
deres børn, og man tager også selv ansvar for denne dialog. Der
afholdes altid et opstartsmøde mellem
forældre og leder, hvor børnehaven og dens værdier bliver præsenteret,
og hvor forældrene har mulighed
for at fortælle om deres barn. Derudover holdes der konsultationer,
hvor personalet fortæller om barnets
trivsel og udvikling. Alle forældre opfordres til at rette henvendelse
med spørgsmål og lign. og der indkaldes
til ad hoc møder efter behov, både på foranledning af forældre og
børnehave. Personalegruppen fortæller,
at de i den kommende tid vil have fokus på forældre partnerskabet for
at udvide og styrke dette, både
set i lyset af kravene fra den styrkede læreplan og en proces med en
forældregruppe, som børnehaven lige
har været igennem. Der har i det sidste halvår været en del
kommunikation med dele af forældregruppen og
enkelte forældre omkring en børnegruppe. Børnehaven har arbejdet intens
på opgaven og har været i tæt dialog
med bestyrelsesformanden omkring dette. Det opleves fra både leder og
personale, at der er et godt samarbejde
med formanden i disse sager.
5.
Sammenhæng også i overgange
Personalet
fortæller, at ét af børnene har sit eget legetøj,
og andre børn kan spørge om de må være med,dette
gør, at der kan opstå fællesskaber i små grupper med barnet, som bedst
overskuer mindre lege.
Vurdering:
Vedligeholdelse
af indsats
Begrundelser:
Der observeres en ro i overgangen i hverdagen og det ses på børnene, at de kender rutinerne og det der forventes af dem. Personalet fortæller om en fast planlægning og struktur og arbejdsfordeling. De voksne gør klar til frokost og hjælper børnene med at rydde op. Der er én placeret i garderoben til at modtage børn fra legepladsen og andre hjælper børnene ind. Personalets placering gør det muligt at holde den ro i overgangen som ses i praksis. I institutionens evaluering ses det beskrevet, at de vil arbejde på overgange efter frokost og denne observeres også rolig og med tøj lagt frem i garderoben, til de børn som skal ud. Dette som overgangs markører for disse børn og det ser ud til at fungere. Børnene venter i gangen, inden alle er klar til at gå i gården. Dette afstedkom en refleksion over ventetid, som i øvrigt ikke på denne dag opleves urolig. Personalet reflekterede over at anvende ventetiden for børnene med fx bøger. På denne måde ses, at man hele tide udfordre og udvikler praksis. De formelle overgange er også systematiseret, og via ”stærkt samarbejde” besøges Vibenshusskole en uge om året med de største børn. Der laves overdragelser i KBH barn og det opleves, at forældrene generelt siger ja til overleveringer, efter behov. I børnehaven er der planlagte aktiviteter og forløb sammen med de ældste børn, og her arbejdes der med relations dannelse og styrkelse af børnenes indre styring. Der er i børnehaven to basispladser og disse børn er der altid særlig overlevering for og der afholdes netværksmøder.
6.
Krav
om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis
Vurdering:
Vedligeholdelse
af indsats
Begrundelser: Praksis er præget af en systematisk planlægning af hverdagen og dette giver personalet udtryk for giver ro og mulighed for pædagogisk fordybelse og kvalitet. Der er mulighed for refleksion i hverdagen på tværs, da personalegruppen er forholdsvis lille, men det er også systematiseret og der afholdes både planlægnings- og refleksionsmøder og møder omkring børnenes trivsel og udvikling. I møderne om børnene indtænkes resultater fra fx TOPI og sprog. Der udarbejdes handleplaner, som hele personalegruppen er bekendte med og arbejder ud fra i fællesskab. I forhold til arbejdet omkring basisbørnene, er der aftalte møder, netværksmøder og der følges jævnligt op på handleplanerne. Der er en stor erfaring i huset i samarbejdet med tværfaglige fagpersoner, og dette ses også i arbejdet med børn, som ikke har basisplads, men behov for særlige tiltag i deres udvikling eller trivsel. Aktiviteterne er beskrevet inden start og man justerer under vejs ud fra logbog eller refleksionsskemaer. Institutionen har også skriftlige evalueringer, som vi fik en dialog om på mødet, og der er gode beskrivelser af aktiviteterne om målene, og man har også vurderet, at målene er nået, en tilføjelse kunne være, at beskrive hvordan man ser dette. Altså tegnene fra børnenes udvikling, læring og/eller deltagelse. Personalet giver udtryk for, at al evaluering kommer med til næste planlægning, ved at huske det man har evalueret. Denne metode, er personbåren og personafhængig.Institutionen har gennem længere tid arbejdet med en forælder- og børnegruppe, som beskrevet under pejlemærket forældresamarbejde, og metoderne til dette var særligt udvalgt til denne opgave. På denne måde ses, at man veksler mellem metoder, alt efter opgave og formål. Det kan også skyldes, at personalegruppen ønsker at prøve nye metoder af.
Anbefalinger :: Den styrkede læreplan kræver både en formativ og effektevaluering. Den formative kan ses som en fremadrettet evaluering, som er vigtig at inddrage ved fx ny planlægning af pædagogisk aktivitet, og her bliver det vigtigt med en metode,der ikke beror sig på personer og personalets hukommelse og tilstedeværelse jf den dialog, der opstod på dialogmødet ved tilsynet. Effektevalueringen omhandler, om børnene fik det planlagte ud af læringsmiljøet og hvad de rent faktisk lærer, altså finder der også utilsigtet læring sted. Her vil det bl.a. kræve at man ser på tegnene fra børnene, som også nævnt på dialogmødet.Institutionen er påbegyndt arbejdet med evalueringsmetode og kultur i forhold til den styrkede læreplan og dette arbejde bifaldes herfra, og jeg stiller mig gerne til rådighed i denne proces, hvis det vurderes hjælpsomt.