Det fælles pædagogiske grundlag for vores praksis.
Barnesynet.
Det
er vigtigt for os, at det enkelte barn bliver set og har en værdi i sig
selv. Børnene udvikler sig i forskellige tempi, som vi skal respektere
og samtidig være opmærksom på, hvornår vi skal sætte ind for at støtte
børnene videre frem i deres udvikling.
Vi
er klar over børnene er forskellige i kraft af forskellige baggrunde
(via kultur, religion og opdragelse) og dermed skal have forskellige
muligheder i kraft af deres forskellighed.
Omdrejningspunktet
for vores arbejde er relations arbejdet, hvor vi søger hen imod nogle
gode, værdige relationer både barn/barn imellem og mellem børn og
voksne.
Det
at have en god relation arbejder vi hen imod ved at lære hinanden at
kende og som voksne være os bevidste om vores egne relationer til
børnene, så de svagere relationer hele tiden kan gøres bedre. På den
måde kan alle bedre være sig selv og turde udtrykke sine egne følelser.
Dannelses- og børneperspektivet.
Børnene
skal høres og tages alvorligt i en dannelsesproces og i processen med
en demokratisk forståelse og på den måde få en større forståelse for
sig selv i forhold til sin omverden.
Nedenstående er mere konkrete bud på dannelsesrejse og en måde at lære demokratiet at kende:
- Inddrage
i hvad skal vi lege? Hvem vil du lege med? Hvor går turen til
legepladsen hen? Vi har en tavle på stuen, hvor børnene kan se, hvem de
skal være sammen med de to gange i løbet af dagen, gruppen er opdelt.
Når vi ser, nogle børn er specielt optaget af en god leg i løbet af
morgenen, eller et andet barn ikke kommer som forventet, kan vi bytte
om på opdelingen, så børnenes behov for at lege med nogle bestemte kan
blive opfyldt.
- Arbejde
hen imod at blive en del af børnefællesskabet, ved en bevidst opdeling
af børnene, så vi kan plante små frø i.f.t. at lære hinanden at kende
på. Det kan være i sammensætningen ved bordene, hvem der skal holdes i
hånd og hvem der kommer sammen på ture.
- Lære
at reflektere over sin omverden, få kendskab til forskelligheder på
mange måder. En typisk situation er, når børnene bliver uenige om
noget, hvor de skal forholde sig til en konflikt med mange følelser
involveret. Her er de voksne ofte tovholdere i.f.t. at lære at forstå
den andens synspunkt og lære at selv udtrykke sig, så budskabet bliver
forstået.
- Lære
at til passe sig til samfundets/børnehavens normer og reflektere over,
hvad der er rigtigt og forkert i forskellige sammenhænge. Det kan være
i børnefælleskabet, hvor det kræver, at børnene tager hensyn til
hinanden i forskellige situationer, f.x når de skal skiftes til at deltage i nogle aktiviteter.
- Lære
en social adfærd, som er hensigtsmæssig i.f.t konteksten, hvilket er en
lang læreproces at tage hensyn til andre børn og voksne. Vi
understøtter ved at sætte fokus på både den gode og uhensigtsmæssige
adfærd, så barnet kan blive opmærksom på, hvordan er man en god ven?
- Sikre
den gode tone/kultur ved måltidet, så børnene føler sig trygge og tør
deltage alt efter modenhed. De voksne sikrer nogle rammer, som lægger
op til forskellig opmærksomhed på de enkelte børn, så det enkelte barn
magter at deltage efter evner.
- Som
voksne skal vi være opmærksomme på, hvordan vi organiserer vores
hverdag, så vi både kan byde ind med pædagogiske input og samtidig have
børneperspektivet i spil. Denne vekselvirkning kræver løbende
refleksion og evaluering.
Børnefællesskaber.
Leg,
dannelse og læring sker i et socialt samspil med de øvrige børn og
voksne, børnefællesskabet har en stor betydning for, hvilke erfaringer
børnene får i børnehaven.
Vores
røde tråd gennem den pædagogiske praksis er vores sammensætning af
børn. Her kan vi give tryghed ved at sætte barnet sammen med den gode
ven, men også udfordre ved at sætte barnet sammen med et barn, som
barnet ikke naturligt vælger. I.f.t børnefællesskabet er vores opdeling
i små grupper en afgørende ramme for at børnene i højere grad får set
hinanden i forskellige situationer og en helt bevidst måde for os til
at børnene i højere grad kan lære hinanden at kende og dermed få en
tættere relation.
I
børnefællesskabet er der mange udfordringer i det at være en del af en
gruppe, de sociale spilleregler afprøves kontinuerligt, børnene lærer
og leger sammen og afprøver løbende normen for deltagelse i
børnefællesskabet.
Som
voksne er vi optaget af, hvad der optager børnene og hvordan børnenes
trivsel er, så vi løbende kan give dem den nødvendige opmærksomhed for
at fremme deres trivsel og dermed have bedre muligheder for deltagelse
i børnefællesskabet. Vi iagttager løbende børnenes lege og relationer
og får på den måde et indblik i deres trivsel, samtidig vurderer vi,
hvornår vi skal være deltagende og understøttende i en leg og hvornår
vi blot skal stå på sidelinjen og guide, når behovet melder sig.
Vores
faste pladser ved måltiderne lægger op til et øget kendskab til
hinanden og dermed et solidt fundament til at arbejde henimod
fællesskab. Et fast tilbagevendende tema er det at sammenligne vores
mad, undre os og få et fællesskab ved når flere har det samme med, så
kan der udbrydes ”tillykke med guleroden”.
Læring.
Læring
sker gennem hele dagen via leg, socialt samspil, i hverdagens rutiner
og planlagte aktiviteter. Som voksne har vi en opgave i forhold til at
understøtte børnenes kropslige, følelsesmæssige, sociale, sproglige og
kognitive læring.
Et
dagligt læringsrum er vores gård, hvor børnene har rig lejlighed til at
udfolde deres fantasi og bruge deres krop på en langt mere udfordrende
måde end indendørs. Børnene nyder at cykle, klatre og balancere og have
friheden til i højere grad at vælge, hvad de vil lege uden de voksne i
samme grad sætter dagsordenen. Som voksne har vi løbende en opgave
i.f.t at vurdere, hvornår vi skal gå foran, bagved og ved siden af
børnenes initiativer og løbende tage stilling til hvornår vi skal være
igangsættere med nye fællesskabsgivende lege.
I
vores planlagte aktiviteter har vi mange refleksioner omkring
sammensætningen af børn, da det kan have en afgørende betydning for
deres lyst til at deltage i det planlagte. Det kan være et barn, der
har det svært med det kreative og dermed lader sig bremse endnu mere af
nogle børn, som er rigtig gode til det. Der sørger vi for, at barnet
får en tryg ramme, hvor de allerbedste ikke er til stede, så barnet
langsomt kan overskride egne grænser og på den måde stille og roligt
turde noget mere.
De
fysiske rammer bliver også tænkt ind over, så der bliver plads til
fordybelse, vilde lege og det at være sig selv. Et andet konkret
eksempel er vores måltider, hvor sammensætningen af børn har en
afgørende betydning for, hvor meget eller hvor lidt børnene tør udfolde
sig. Her sørger vi for, der er en god ven ved det samme bord og sikrer
at sammensætningen af børn er tilpas tryg for de enkelte børn. Denne
ramme er et fint fundament for at få nogle gode samtaler med børnene.
Vores opmærksomhed er rettet mod, hvor modent barnet er, så vi på den måde kan støtte
barnet i retning af næste udviklings zone. Et eksempel er påklædningen,
hvor det mindre barn har brug for et overblik, verbal og praktisk
støtte til at komme igennem seancen. Her understøtter vi børnene ved at
lægge deres tøj frem, så de bedre kan overskue denne lidt udfordrende
handling, mens de ældste børn forventes selv at finde deres tøj.
På
samme måde skal børnene efter påklædningen sætte sig i gangen og vente
på, at tilpas mange børn er parate til at gå ud. Vi oplever de tydelige
afstukne normer for, hvordan rutinerne er i løbet af dagen, giver en
tryghed for det enkelte barn. En lille praktisk detalje til at
formindske stressen ved at vente på de andre, er vores lille bogkasse,
som benyttes i ventetiden.
Pædagogisk læringsmiljø.
Vores løbende opgave er at sikre os, at barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse er i centrum.
Vores
fundament for vores pædagogiske læringsmiljø er strukturen i løbet af
en dag, hvor vi opdeler vores børn 2 gange dagligt, så gode relationer
får en større chance for at blomstre og børnene bliver set på en anden
måde i den lille gruppe, både af de voksne og øvrige børn.
Kontakten/tilliden til de voksne er vigtig for at turde udfolde sig på
mange planer. Samtidig er det vigtigt med tilliden til forældrene og
omvendt, så vi kan have et fælles afsæt til at fremme barnets trivsel.
Det
med at sikre sig barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse gør sig
gældende over hele dagen, det er lige fra barnet træder ind ad døren,
at der ligger overvejelser over modtagelsen af det enkelte barn til
hvem er spændende at lege med og hvordan skal dagen i det hele taget
starte op. Det samme gælder de mange rutiner i løbet af dagen med
påklædning, vaske hænder, oprydning og til et af dagens højdepunkter,
hvem skal i puderummet. I.f.t.
puderummet har det en betydning med sammensætningen af børn, specielt
hvis de skal lege derinde alene, forsøger vi at sikre os, at der er
sandsynlighed for nogle gode lege, hvor ingen af børnene føler sig
specielt udsatte. Og omvendt når vi er deltagende i puderummet, er det
indholdet i legen, der har en betydning og samtidig kan vi være
opmærksomme og guidende, når konflikter opstår.
De
fysiske lege er også i spil i stor grad i puderummet og gennem hele
huset, når vi laver en forhindringsbane. Børnene holder meget af at
bruge deres krop, vi bruger alle vores redskaber i puderummet til at
fremme deres motoriske udvikling og behov for at bevæge sig. Her kræver
det typisk en synlig voksen, da humøret hurtigt kan blive meget muntert
og der kan opstå uenigheder børnene imellem, hvis en krokodille under
en forhindringsbane bliver for glubsk.
Børnene
kommer ud at lege min. en gang dagligt enten i gården eller på en
legeplads. Her forsøger vi efter bedste evne og ikke mindst ressourcer
at tage stilling til, om der skal sættes lege i gang, der fremmer
børnefællesskabet, de motoriske færdigheder eller om der i højere grad
er fokus på de enkelte børns selvvalgte udfoldelser. Det at komme ud er
forbundet med flere rutiner, børnene skal først ud at tisse af og
efterfølgende i gang med påklædningen. Når det kræver flere lag tøj,
lægger vi tøjet frem i puderummet, så børnene bedre kan overskue og
håndtere selve påklædningen. Her er en voksen eller to til stede til at
hjælpe børnene igennem påklædningen, det kan være barnet har brug for
hjælp til det praktiske eller barnet har brug for hjælp til at holde
fokus på opgaven. Alt efter kompetencer understøtter vi enten praktisk
eller guider barnet igennem processen.
Leg.
”Legen
har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et
dagtilbud. Legen er også grundlæggende for børns sociale og personlige
læring og udvikling og legen fremmer blandt andet fantasi, virkelyst,
sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Nogle
gange skal legen støttes, guides og rammesættes for at alle børn kan
være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn” ifølge
dagtilbudsloven.
Spontan og rammesat leg.
Vi
oplever, at legen handler meget om venskaber og den modstand, børnene
oplever, når de er i færd med at eksperimentere og øve sig sammen.
Både
i den spontane og den rammesatte leg er børnene undersøgende og
afprøvende i forhold til deres egne følelser og personlige grænser i
samspillet med andre børn. Når børnene leger uden de voksne, er mange
sociale kompetencer i spil, når der skal aftales, hvem der er mor, far
og baby i en leg og hvem der skal lege med det mest attraktive legetøj.
Ofte er børnene helt opslugte af selve legen og glemmer deres
omgivelser i deres glæde ved legen.
Mange
følelser er i spil, når en god leg er i gang og børnenes evne til at
inkludere og ekskludere er dagligt i spil, når et andet barn involverer
sig i legen på et uheldigt tidspunkt. Her er vores opgave at udrede,
hvad der sker og vurdere muligheden for en konstruktiv inklusion af en
nyankommen. Vi er bevidste om, at der er et naturligt hierarki i en
børnegruppe og at børnene langt hen ad vejen er i stand til at udstikke
rammerne for det.
I
den rammesatte leg er der mere tydelige rammer udstukket og typisk er
den voksne rammesætter for legen. Her kommer børnenes personlige og
sociale læring i spil på en anden måde i og med, der ligger en
forventning om at deltage ud fra de givne rammer. Det kræver meget
opmærksomhed at forstå og deltage inden for givne rammer i en leg og
samtidig kræver det ind imellem en del at styre sine impulser og
umiddelbare behov.
Vi
opdeler regelmæssigt børnene i mindre grupper på 6-7 stykker, hvor
formålet kan være forskelligt. Det kan være vores sproggruppe, krop og
bevægelse eller en legegruppe, hvor målet er at støtte de børn, som har
lidt sværere ved at få etableret en kontakt til de andre børn. Her er
den voksne typisk primus motor i starten med en introducering af
rollelege, som børnene bliver trygge ved og dermed langsomt kan føle
sig trygge få et bedre børnefællesskab via legen.
For
mange af børnene er det også vigtigt at kunne trække sig fra
fællesskabet og få lov til at fordybe sig i noget særligt ”legepause
legetøj” enten alene eller med en anden.
Gevinsten
ved begge former for lege er følelsen af samhørighed/fællesskab, det at
opleve af være en del af gruppen og være afklaret med, hvad det
indebærer af forhandlinger og personlige kompromisløsninger. Legen
skal give mening, glæde og læring og gerne være bundet op af
nysgerrighed/fantasi og det, at børnene ganske enkelt ikke kan lade
være med at lege. Via legen glemmer børnene sig selv og kan ind imellem
komme i en ekstaselignende tilstand.
Fysiske rammer.
Både de fysiske rammer og måden at organisere dagen på, har en afgørende betydning for, at de gode lege kan udfolde sig.
Vi
har mange små legezoner, hvor der er mulighed for fordybelse uden
indblanding fra andre børn, det kan være bag vores store gardin, i
vindueskarmene, i puderummet og afskærmning med stole i vores hjørner. Samtidig
er det vores opgave at lægge op til nye lege ved at være os bevidste
om, hvad vi stiller frem af legemuligheder både ude og inde.
Legeaftaler.
Vi
vil gerne have fælles fodslag med vores forældre i forhold til at få
børnene til at blomstre mest muligt. Og ingen tvivl om at det at besøge
hinanden har en stor betydning for børnenes trivsel i gruppen. De får
via legeaftaler et tættere bånd, som kan give en relation et skub i
retning af et venskab. Det at have tætte relationer er med til at give
børnene et mere solidt fundament, når nye udfordringer melder sig.
Vi
forsøger via samtaler med forældrene at snakke om børnenes venskaber og
til tider mindre gode relationer og på den måde lægge op til, at
børnene kan lære hinanden bedre at kende via en legeaftale og på den
måde få udbygget deres relation.
Forældresamarbejde.
Et
værdifuldt forældresamarbejde er for os et fællesskab omkring de nye
udviklingszoner, barnet møder på sin vej i forhold til sin trivsel og
udvikling.
Vi
forsøger at opbygge en tillid, som er fundamentet for, at vi kan snakke
om de glæder og udfordringer barnet møder gennem sin tid i børnehaven. Vi
lægger op til flere formelle snakke via konsultationer, men har også
mange situations bestemte snakke, som giver mening i en given
situation. Det er vigtigt for os at forstå barnets baggrund og på den
måde kan vi bedre forene familieliv og børnehave livets forskellige
kulturer. Vi er klar over et liv i børnehaven kan virke overvældende
ind imellem, så vi opfordrer jer forældre til at komme og få opklaret
små og store udfordringer, når de melder sig, så vi i fællesskab
hurtigt kan få sat fokus på problemstillingen.
Det er rart for os, når i har en fornemmelse af vores værdigrundlag/kultur, spørg gerne ind til vores arbejde.
Vi har snakket om nogle lavpraktiske ting, som har betydning i dagligdagen:
- At forældrene føler, de kan være sig selv og barnets trivsel/udvikling er i centrum
- Aflæse situationen i børnehaven, vurdere hvornår der er tid til de lette og tungere snakke, spørg altid ved behov for en snak
- At i får læst styrket Læreplan og reflekterer over, det er en arbejdsplads
- Vær rar at respektere vores afleveringstidspunkter og div. praktiske normer ved legetøj og skiftetøj
- ”tak
for i dag” 5 gange virker forstyrrende, vær rar at tage ansvar for dit
barn ved afhentningen – også dejligt at blive hilst på om morgenen.
- Vær rar at læse tavlen og forsøg at have styr på barnets garderobe
- Legeaftaler på tværs af gruppen fremmer børnefællesskabet gevaldigt
- Barnet spejler sig i dig, også hvis du viser interesse for børnehaven
Børn i udsatte positioner.
I
Tussenelda har vi to basispladser til rådighed for børn, der via
visitationsudvalget er visiteret til dem. Det er børn med forskellige
behov for støtte i hverdagen.
Derudover
er der almindeligvis nogle af vores øvrige børn, der også har brug for
lidt ekstra opmærksomhed i hverdagen. Vi har prøvet at definere, hvilke
typer udfordringer en del af de børn har:
- Børn der er udfordret socialt, mentalt, motorisk eller sprogligt
- Familier med problematiske familieforhold
- Børn der føler sig anderledes på flere områder
- Børn der har sværere ved at deltage i børnefællesskaberne, har måske ikke interesse for fællesskabet
- Børn der er trætte – tilbagetrukne børn
Vores opgave i forhold til at sikre en bedre trivsel og inkludere barnet i gruppen
Når
personalet bliver opmærksom på et barn, der ikke er i god trivsel,
forsøger vi i personalegruppen at afdække problematikken ved at lave
observationer og drøfte barnet løbende på vores møder og i dagligdagen.
Vores metode til at analysere det enkelte barn er nedenstående:
- En afklaring af barnets trivsel i gruppen på vores p-møde og en handleplan for, hvad der skal ske. Et fælles fokus på barnet.
- Løbende sparring i personalegruppen omkring barnets udfordringer
- Lave en børneopdeling, som fremmer barnets position i gruppen
- Sørge for passende udfordringer og positive forventninger til barnet og sikre barnets interesser kommer i centrum
- Hjælpe barnet med at lege, sørge for nogle gode rammer til udfoldelse af legen
- Snakke med barnet omkring udfordringerne, inddrage barnets perspektiv
- Tilbyde flere små ture, hvor relationerne er specifikt i fokus
- Støtte konflikthåndtering
- Bruge vores bordplan som et redskab til at fremme inklusionen
- Undlade at sætte barnet i udsatte positioner og være opmærksom på at skærme det, når det er nødvendigt
- Inddrage mulige forældre, hvis barn kan være et bud på et venskab, lave legeaftaler
Vores praksis, evaluering og nye handlemuligheder.
Vi
har et fast ugentligt planlægningsmøde, hvor vi også har mulighed for
at drøfte udsatte børn Derudover har vi hver 14. dag et møde internt,
hvor vi drøfter vores basisbørn og laver en ny afklaring/handleplan på,
hvad der skal fokuseres på.
Vi
holder personalemøde en gang om måneden, hvor et fast punkt er ”børn”
og vores pædagogiske praksis/læringsmiljø. Vi tager stilling til, hvad
der rører sig i gruppen lige nu og hvordan vi via vores
praksis/læringsmiljø kan hjælpe børnene endnu bedre på vej i.f.t.
læring, trivsel, udvikling og dannelse. Vi sætter et konkret mål i.f.t.
at indsamle data (logbog, registreringer, billeder, praksishistorier,
smittemodel o.a), som kan hjælpe os til at blive klogere på, hvad der
sker i den givne situation, så vi på den måde kan ændre vores
læringsmiljø/praksis til gavn for børnene.
Et
konkret eksempel kan være et barn, som har svært ved at deltage i
børnefællesskabet, uden det bliver meget konfliktfyldt. Her har vi
indsamlet data/observationer i.f.t. hvornår situationerne opstår og i
fællesskab lavet en analyse af, hvad kan vi forebygge i de givne
situationer. Det kan være strukturelt, det kan være sammensætningen af
børnegruppen, det kan være de voksnes ageren. På den måde får vi en ny
forbedret praksis, der gavner børnegruppen.
Vi
inddrager forældrene, når vi oplever et barn ikke er i optimal trivsel
og får en fælles snak om udfordringen, hyppigt ved en ekstraordinær
snak og efterfølgende flere små snakke, så vi har fælles fokus på
udfordringen.
Vi
holder netværksmøder med vores forældre til basisbørn ca. hver 3/4
måned, hvor også PPR psykologen deltager. Her udarbejder vi i
fællesskab en handleplan for den kommende periode ud fra et givent
koncept fra forvaltningens side.
Løbende
arbejder vi med et pædagogisk notat, som skal redegøre for børnenes
trivsel og udvikling løbende og som er et pejlemærke i.f.t. vores
fokuspunkter med børnene og den tilbagevendende forældrekontakt.
I
samarbejdet med vores forældre er det vigtigste for os at få opbygget
et tillidsforhold, så vi via en fælles vej kan fremme barnets trivsel.
Det
er vigtigt for os, at fagligheden er i fokus og vi inviterer hinanden
til at anskue barnet ud fra de to forskellige kontekster, det befinder
sig i. I børnehaven har fællesskabet i børnegruppen en stor betydning,
som vi appellerer til at støtte og forstå, da det ofte fremmer et barns
trivsel.
Vi
har også mulighed for at søge faglig viden og sparring fra vores øvrige
PPR og vores ressourceforum, som kommer ud til børnehaven et par gange
årligt. Alt sker i samarbejde med forældrene og der indhentes et
samtykke til samarbejdet.
Sammenhæng med 0. klasse.
Via
stærkt samarbejde har vi et tæt samarbejde med Vibenhusskole. Lederne
mødes et par gange årligt og tilrettelægger en ramme for samarbejdet.
De kommende skolebørn mødes på skolens fritidsordning en uge i
efteråret, hvor de sammen med de øvrige børn i netværket introduceres
til skolemiljøet. På samme måde mødes børnene to gange årligt i 0.
klasse for at få en fornemmelse af, hvordan en 0. klasse fungerer. I
løbet af foråret kommer en 3. klasse på besøg for at læse højt for
vores børn.
De
kommende skolebørn mødes fast en gang ugentligt efter nytår, hvor vi
indtil foråret tilrettelægger et forløb med fokus på fordybelse i
opgaver og temaer og fokus på det at være en god ven.
Inddragelse i lokalsamfundet.
Udover
vores relativ tætte samarbejde med Vibenhusskole har vi også et
samarbejde med vores netværk, som omhandler 10 selvejende institutioner. Derudover
har nogle af pædagogerne et netværk og vidensdeling omkring børns sprog
og sproglige strategier, som kaldes leg og lær sprog.
Begge
biblioteker i bydelen har mange gode, kulturelle tilbud som vi
regelmæssigt benytter os af og derudover har vi glæde af biblioteket i
almindelighed.
Vi
kender alle legepladser i området og møder på den måde andre
institutioner, også Remisen er et sted, hvor vi gerne kommer, når det
er ledigt.
Vi
har stor glæde af at deltage i Østergros aktiviteter på tagterrassen i
Æbeløgade. Her får børnene et indblik i sammenhængen mellem natur,
landbrug og grøntsagernes oprindelse.