Det fælles pædagogiske grundlag for vores praksis.

Barnesynet.

Det er vigtigt for os, at det enkelte barn bliver set og har en værdi i sig selv. Børnene udvikler sig i forskellige tempi, som vi skal respektere og samtidig være opmærksom på, hvornår vi skal sætte ind for at støtte børnene videre frem i deres udvikling.

Vi er klar over børnene er forskellige i kraft af forskellige baggrunde (via kultur, religion og opdragelse) og dermed skal have forskellige muligheder i kraft af deres forskellighed.

Omdrejningspunktet for vores arbejde er relations arbejdet, hvor vi søger hen imod nogle gode, værdige relationer både barn/barn imellem og mellem børn og voksne.

Det at have en god relation arbejder vi hen imod ved at lære hinanden at kende og som voksne være os bevidste om vores egne relationer til børnene, så de svagere relationer hele tiden kan gøres bedre. På den måde kan alle bedre være sig selv og turde udtrykke sine egne følelser.

Dannelses- og børneperspektivet.

Børnene skal høres og tages alvorligt i en dannelsesproces og i processen med en demokratisk forståelse og på den måde få en større forståelse for sig selv i forhold til sin omverden.

Nedenstående er mere konkrete bud på dannelsesrejse og en måde at lære demokratiet at kende:

-         Inddrage i hvad skal vi lege? Hvem vil du lege med? Hvor går turen til legepladsen hen? Vi har en tavle på stuen, hvor børnene kan se, hvem de skal være sammen med de to gange i løbet af dagen, gruppen er opdelt. Når vi ser, nogle børn er specielt optaget af en god leg i løbet af morgenen, eller et andet barn ikke kommer som forventet, kan vi bytte om på opdelingen, så børnenes behov for at lege med nogle bestemte kan blive opfyldt.

-         Arbejde hen imod at blive en del af børnefællesskabet, ved en bevidst opdeling af børnene, så vi kan plante små frø i.f.t. at lære hinanden at kende på. Det kan være i sammensætningen ved bordene, hvem der skal holdes i hånd og hvem der kommer sammen på ture.

-         Lære at reflektere over sin omverden, få kendskab til forskelligheder på mange måder. En typisk situation er, når børnene bliver uenige om noget, hvor de skal forholde sig til en konflikt med mange følelser involveret. Her er de voksne ofte tovholdere i.f.t. at lære at forstå den andens synspunkt og lære at selv udtrykke sig, så budskabet bliver forstået.

-         Lære at til passe sig til samfundets/børnehavens normer og reflektere over, hvad der er rigtigt og forkert i forskellige sammenhænge. Det kan være i børnefælleskabet, hvor det kræver, at børnene tager hensyn til hinanden i forskellige situationer, f.x  når de skal skiftes til at deltage i nogle aktiviteter.

-         Lære en social adfærd, som er hensigtsmæssig i.f.t konteksten, hvilket er en lang læreproces at tage hensyn til andre børn og voksne. Vi understøtter ved at sætte fokus på både den gode og uhensigtsmæssige adfærd, så barnet kan blive opmærksom på, hvordan er man en god ven?

-         Sikre den gode tone/kultur ved måltidet, så børnene føler sig trygge og tør deltage alt efter modenhed. De voksne sikrer nogle rammer, som lægger op til forskellig opmærksomhed på de enkelte børn, så det enkelte barn magter at deltage efter evner.

-         Som voksne skal vi være opmærksomme på, hvordan vi organiserer vores hverdag, så vi både kan byde ind med pædagogiske input og samtidig have børneperspektivet i spil. Denne vekselvirkning kræver løbende refleksion og evaluering.

Børnefællesskaber.

Leg, dannelse og læring sker i et socialt samspil med de øvrige børn og voksne, børnefællesskabet har en stor betydning for, hvilke erfaringer børnene får i børnehaven.

Vores røde tråd gennem den pædagogiske praksis er vores sammensætning af børn. Her kan vi give tryghed ved at sætte barnet sammen med den gode ven, men også udfordre ved at sætte barnet sammen med et barn, som barnet ikke naturligt vælger. I.f.t børnefællesskabet er vores opdeling i små grupper en afgørende ramme for at børnene i højere grad får set hinanden i forskellige situationer og en helt bevidst måde for os til at børnene i højere grad kan lære hinanden at kende og dermed få en tættere relation.

I børnefællesskabet er der mange udfordringer i det at være en del af en gruppe, de sociale spilleregler afprøves kontinuerligt, børnene lærer og leger sammen og afprøver løbende normen for deltagelse i børnefællesskabet.

Som voksne er vi optaget af, hvad der optager børnene og hvordan børnenes trivsel er, så vi løbende kan give dem den nødvendige opmærksomhed for at fremme deres trivsel og dermed have bedre muligheder for deltagelse i børnefællesskabet. Vi iagttager løbende børnenes lege og relationer og får på den måde et indblik i deres trivsel, samtidig vurderer vi, hvornår vi skal være deltagende og understøttende i en leg og hvornår vi blot skal stå på sidelinjen og guide, når behovet melder sig.

Vores faste pladser ved måltiderne lægger op til et øget kendskab til hinanden og dermed et solidt fundament til at arbejde henimod fællesskab. Et fast tilbagevendende tema er det at sammenligne vores mad, undre os og få et fællesskab ved når flere har det samme med, så kan der udbrydes ”tillykke med guleroden”.

Læring.

Læring sker gennem hele dagen via leg, socialt samspil, i hverdagens rutiner og planlagte aktiviteter. Som voksne har vi en opgave i forhold til at understøtte børnenes kropslige, følelsesmæssige, sociale, sproglige og kognitive læring.

Et dagligt læringsrum er vores gård, hvor børnene har rig lejlighed til at udfolde deres fantasi og bruge deres krop på en langt mere udfordrende måde end indendørs. Børnene nyder at cykle, klatre og balancere og have friheden til i højere grad at vælge, hvad de vil lege uden de voksne i samme grad sætter dagsordenen. Som voksne har vi løbende en opgave i.f.t at vurdere, hvornår vi skal gå foran, bagved og ved siden af børnenes initiativer og løbende tage stilling til hvornår vi skal være igangsættere med nye fællesskabsgivende lege.

I vores planlagte aktiviteter har vi mange refleksioner omkring sammensætningen af børn, da det kan have en afgørende betydning for deres lyst til at deltage i det planlagte. Det kan være et barn, der har det svært med det kreative og dermed lader sig bremse endnu mere af nogle børn, som er rigtig gode til det. Der sørger vi for, at barnet får en tryg ramme, hvor de allerbedste ikke er til stede, så barnet langsomt kan overskride egne grænser og på den måde stille og roligt turde noget mere.

De fysiske rammer bliver også tænkt ind over, så der bliver plads til fordybelse, vilde lege og det at være sig selv. Et andet konkret eksempel er vores måltider, hvor sammensætningen af børn har en afgørende betydning for, hvor meget eller hvor lidt børnene tør udfolde sig. Her sørger vi for, der er en god ven ved det samme bord og sikrer at sammensætningen af børn er tilpas tryg for de enkelte børn. Denne ramme er et fint fundament for at få nogle gode samtaler med børnene.

Vores opmærksomhed er rettet mod, hvor modent barnet er, så vi på den måde kan   støtte barnet i retning af næste udviklings zone. Et eksempel er påklædningen, hvor det mindre barn har brug for et overblik, verbal og praktisk støtte til at komme igennem seancen. Her understøtter vi børnene ved at lægge deres tøj frem, så de bedre kan overskue denne lidt udfordrende handling, mens de ældste børn forventes selv at finde deres tøj.

På samme måde skal børnene efter påklædningen sætte sig i gangen og vente på, at tilpas mange børn er parate til at gå ud. Vi oplever de tydelige afstukne normer for, hvordan rutinerne er i løbet af dagen, giver en tryghed for det enkelte barn. En lille praktisk detalje til at formindske stressen ved at vente på de andre, er vores lille bogkasse, som benyttes i ventetiden.

Pædagogisk læringsmiljø.

Vores løbende opgave er at sikre os, at barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse er i centrum.

Vores fundament for vores pædagogiske læringsmiljø er strukturen i løbet af en dag, hvor vi opdeler vores børn 2 gange dagligt, så gode relationer får en større chance for at blomstre og børnene bliver set på en anden måde i den lille gruppe, både af de voksne og øvrige børn. Kontakten/tilliden til de voksne er vigtig for at turde udfolde sig på mange planer. Samtidig er det vigtigt med tilliden til forældrene og omvendt, så vi kan have et fælles afsæt til at fremme barnets trivsel.

Det med at sikre sig barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse gør sig gældende over hele dagen, det er lige fra barnet træder ind ad døren, at der ligger overvejelser over modtagelsen af det enkelte barn til hvem er spændende at lege med og hvordan skal dagen i det hele taget starte op. Det samme gælder de mange rutiner i løbet af dagen med påklædning, vaske hænder, oprydning og til et af dagens højdepunkter, hvem skal i puderummet.  I.f.t. puderummet har det en betydning med sammensætningen af børn, specielt hvis de skal lege derinde alene, forsøger vi at sikre os, at der er sandsynlighed for nogle gode lege, hvor ingen af børnene føler sig specielt udsatte. Og omvendt når vi er deltagende i puderummet, er det indholdet i legen, der har en betydning og samtidig kan vi være opmærksomme og guidende, når konflikter opstår.

De fysiske lege er også i spil i stor grad i puderummet og gennem hele huset, når vi laver en forhindringsbane. Børnene holder meget af at bruge deres krop, vi bruger alle vores redskaber i puderummet til at fremme deres motoriske udvikling og behov for at bevæge sig. Her kræver det typisk en synlig voksen, da humøret hurtigt kan blive meget muntert og der kan opstå uenigheder børnene imellem, hvis en krokodille under en forhindringsbane bliver for glubsk.

Børnene kommer ud at lege min. en gang dagligt enten i gården eller på en legeplads. Her forsøger vi efter bedste evne og ikke mindst ressourcer at tage stilling til, om der skal sættes lege i gang, der fremmer børnefællesskabet, de motoriske færdigheder eller om der i højere grad er fokus på de enkelte børns selvvalgte udfoldelser. Det at komme ud er forbundet med flere rutiner, børnene skal først ud at tisse af og efterfølgende i gang med påklædningen. Når det kræver flere lag tøj, lægger vi tøjet frem i puderummet, så børnene bedre kan overskue og håndtere selve påklædningen. Her er en voksen eller to til stede til at hjælpe børnene igennem påklædningen, det kan være barnet har brug for hjælp til det praktiske eller barnet har brug for hjælp til at holde fokus på opgaven. Alt efter kompetencer understøtter vi enten praktisk eller guider barnet igennem processen.

Leg.

”Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. Legen er også grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling og legen fremmer blandt andet fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes for at alle børn kan være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn” ifølge dagtilbudsloven.

Spontan og rammesat leg.

Vi oplever, at legen handler meget om venskaber og den modstand, børnene oplever, når de er i færd med at eksperimentere og øve sig sammen.

Både i den spontane og den rammesatte leg er børnene undersøgende og afprøvende i forhold til deres egne følelser og personlige grænser i samspillet med andre børn. Når børnene leger uden de voksne, er mange sociale kompetencer i spil, når der skal aftales, hvem der er mor, far og baby i en leg og hvem der skal lege med det mest attraktive legetøj. Ofte er børnene helt opslugte af selve legen og glemmer deres omgivelser i deres glæde ved legen.

Mange følelser er i spil, når en god leg er i gang og børnenes evne til at inkludere og ekskludere er dagligt i spil, når et andet barn involverer sig i legen på et uheldigt tidspunkt. Her er vores opgave at udrede, hvad der sker og vurdere muligheden for en konstruktiv inklusion af en nyankommen. Vi er bevidste om, at der er et naturligt hierarki i en børnegruppe og at børnene langt hen ad vejen er i stand til at udstikke rammerne for det.

I den rammesatte leg er der mere tydelige rammer udstukket og typisk er den voksne rammesætter for legen. Her kommer børnenes personlige og sociale læring i spil på en anden måde i og med, der ligger en forventning om at deltage ud fra de givne rammer. Det kræver meget opmærksomhed at forstå og deltage inden for givne rammer i en leg og samtidig kræver det ind imellem en del at styre sine impulser og umiddelbare behov.

Vi opdeler regelmæssigt børnene i mindre grupper på 6-7 stykker, hvor formålet kan være forskelligt. Det kan være vores sproggruppe, krop og bevægelse eller en legegruppe, hvor målet er at støtte de børn, som har lidt sværere ved at få etableret en kontakt til de andre børn. Her er den voksne typisk primus motor i starten med en introducering af rollelege, som børnene bliver trygge ved og dermed langsomt kan føle sig trygge få et bedre børnefællesskab via legen.

For mange af børnene er det også vigtigt at kunne trække sig fra fællesskabet og få lov til at fordybe sig i noget særligt ”legepause legetøj” enten alene eller med en anden.

Gevinsten ved begge former for lege er følelsen af samhørighed/fællesskab, det at opleve af være en del af gruppen og være afklaret med, hvad det indebærer af forhandlinger og personlige kompromisløsninger.  Legen skal give mening, glæde og læring og gerne være bundet op af nysgerrighed/fantasi og det, at børnene ganske enkelt ikke kan lade være med at lege. Via legen glemmer børnene sig selv og kan ind imellem komme i en ekstaselignende tilstand.

Fysiske rammer.

Både de fysiske rammer og måden at organisere dagen på, har en afgørende betydning for, at de gode lege kan udfolde sig.

Vi har mange små legezoner, hvor der er mulighed for fordybelse uden indblanding fra andre børn, det kan være bag vores store gardin, i vindueskarmene, i puderummet og afskærmning med stole i vores hjørner.  Samtidig er det vores opgave at lægge op til nye lege ved at være os bevidste om, hvad vi stiller frem af legemuligheder både ude og inde.

Legeaftaler.

Vi vil gerne have fælles fodslag med vores forældre i forhold til at få børnene til at blomstre mest muligt. Og ingen tvivl om at det at besøge hinanden har en stor betydning for børnenes trivsel i gruppen. De får via legeaftaler et tættere bånd, som kan give en relation et skub i retning af et venskab. Det at have tætte relationer er med til at give børnene et mere solidt fundament, når nye udfordringer melder sig.

Vi forsøger via samtaler med forældrene at snakke om børnenes venskaber og til tider mindre gode relationer og på den måde lægge op til, at børnene kan lære hinanden bedre at kende via en legeaftale og på den måde få udbygget deres relation.

 

Forældresamarbejde.

Et værdifuldt forældresamarbejde er for os et fællesskab omkring de nye udviklingszoner, barnet møder på sin vej i forhold til sin trivsel og udvikling.

Vi forsøger at opbygge en tillid, som er fundamentet for, at vi kan snakke om de glæder og udfordringer barnet møder gennem sin tid i børnehaven.  Vi lægger op til flere formelle snakke via konsultationer, men har også mange situations bestemte snakke, som giver mening i en given situation. Det er vigtigt for os at forstå barnets baggrund og på den måde kan vi bedre forene familieliv og børnehave livets forskellige kulturer. Vi er klar over et liv i børnehaven kan virke overvældende ind imellem, så vi opfordrer jer forældre til at komme og få opklaret små og store udfordringer, når de melder sig, så vi i fællesskab hurtigt kan få sat fokus på problemstillingen.

Det er rart for os, når i har en fornemmelse af vores værdigrundlag/kultur, spørg gerne ind til vores arbejde.

Vi har snakket om nogle lavpraktiske ting, som har betydning i dagligdagen:

-         At forældrene føler, de kan være sig selv og barnets trivsel/udvikling er i centrum

-         Aflæse situationen i børnehaven, vurdere hvornår der er tid til de lette og tungere snakke, spørg altid ved behov for en snak

-         At i får læst styrket Læreplan og reflekterer over, det er en arbejdsplads

-         Vær rar at respektere vores afleveringstidspunkter og div. praktiske normer ved legetøj og skiftetøj

-         ”tak for i dag” 5 gange virker forstyrrende, vær rar at tage ansvar for dit barn ved afhentningen – også dejligt at blive hilst på om morgenen.

-         Vær rar at læse tavlen og forsøg at have styr på barnets garderobe

-         Legeaftaler på tværs af gruppen fremmer børnefællesskabet gevaldigt

-         Barnet spejler sig i dig, også hvis du viser interesse for børnehaven

 

 

Børn i udsatte positioner.

I Tussenelda har vi to basispladser til rådighed for børn, der via visitationsudvalget er visiteret til dem. Det er børn med forskellige behov for støtte i hverdagen.

Derudover er der almindeligvis nogle af vores øvrige børn, der også har brug for lidt ekstra opmærksomhed i hverdagen. Vi har prøvet at definere, hvilke typer udfordringer en del af de børn har:

-         Børn der er udfordret socialt, mentalt, motorisk eller sprogligt

-         Familier med problematiske familieforhold

-         Børn der føler sig anderledes på flere områder

-         Børn der har sværere ved at deltage i børnefællesskaberne, har måske ikke interesse for fællesskabet

-         Børn der er trætte – tilbagetrukne børn

 

Vores opgave i forhold til at sikre en bedre trivsel og inkludere barnet i gruppen

Når personalet bliver opmærksom på et barn, der ikke er i god trivsel, forsøger vi i personalegruppen at afdække problematikken ved at lave observationer og drøfte barnet løbende på vores møder og i dagligdagen.

Vores metode til at analysere det enkelte barn er nedenstående:

-         En afklaring af barnets trivsel i gruppen på vores p-møde og en handleplan for, hvad der skal ske. Et fælles fokus på barnet.

-         Løbende sparring i personalegruppen omkring barnets udfordringer

-         Lave en børneopdeling, som fremmer barnets position i gruppen

-         Sørge for passende udfordringer og positive forventninger til barnet og sikre barnets interesser kommer i centrum

-         Hjælpe barnet med at lege, sørge for nogle gode rammer til udfoldelse af legen

-         Snakke med barnet omkring udfordringerne, inddrage barnets perspektiv

-         Tilbyde flere små ture, hvor relationerne er specifikt i fokus

-         Støtte konflikthåndtering

-         Bruge vores bordplan som et redskab til at fremme inklusionen

-         Undlade at sætte barnet i udsatte positioner og være opmærksom på at skærme det, når det er nødvendigt

-         Inddrage mulige forældre, hvis barn kan være et bud på et venskab, lave legeaftaler

Vores praksis, evaluering og nye handlemuligheder.

Vi har et fast ugentligt planlægningsmøde, hvor vi også har mulighed for at drøfte udsatte børn Derudover har vi hver 14. dag et møde internt, hvor vi drøfter vores basisbørn og laver en ny afklaring/handleplan på, hvad der skal fokuseres på.

Vi holder personalemøde en gang om måneden, hvor et fast punkt er ”børn” og vores pædagogiske praksis/læringsmiljø. Vi tager stilling til, hvad der rører sig i gruppen lige nu og hvordan vi via vores praksis/læringsmiljø kan hjælpe børnene endnu bedre på vej i.f.t. læring, trivsel, udvikling og dannelse. Vi sætter et konkret mål i.f.t. at indsamle data (logbog, registreringer, billeder, praksishistorier, smittemodel o.a), som kan hjælpe os til at blive klogere på, hvad der sker i den givne situation, så vi på den måde kan ændre vores læringsmiljø/praksis til gavn for børnene.

Et konkret eksempel kan være et barn, som har svært ved at deltage i børnefællesskabet, uden det bliver meget konfliktfyldt. Her har vi indsamlet data/observationer i.f.t. hvornår situationerne opstår og i fællesskab lavet en analyse af, hvad kan vi forebygge i de givne situationer. Det kan være strukturelt, det kan være sammensætningen af børnegruppen, det kan være de voksnes ageren. På den måde får vi en ny forbedret praksis, der gavner børnegruppen.

Vi inddrager forældrene, når vi oplever et barn ikke er i optimal trivsel og får en fælles snak om udfordringen, hyppigt ved en ekstraordinær snak og efterfølgende flere små snakke, så vi har fælles fokus på udfordringen.

Vi holder netværksmøder med vores forældre til basisbørn ca. hver 3/4 måned, hvor også PPR psykologen deltager. Her udarbejder vi i fællesskab en handleplan for den kommende periode ud fra et givent koncept fra forvaltningens side.

Løbende arbejder vi med et pædagogisk notat, som skal redegøre for børnenes trivsel og udvikling løbende og som er et pejlemærke i.f.t. vores fokuspunkter med børnene og den tilbagevendende forældrekontakt.

I samarbejdet med vores forældre er det vigtigste for os at få opbygget et tillidsforhold, så vi via en fælles vej kan fremme barnets trivsel.

Det er vigtigt for os, at fagligheden er i fokus og vi inviterer hinanden til at anskue barnet ud fra de to forskellige kontekster, det befinder sig i. I børnehaven har fællesskabet i børnegruppen en stor betydning, som vi appellerer til at støtte og forstå, da det ofte fremmer et barns trivsel.

Vi har også mulighed for at søge faglig viden og sparring fra vores øvrige PPR og vores ressourceforum, som kommer ud til børnehaven et par gange årligt. Alt sker i samarbejde med forældrene og der indhentes et samtykke til samarbejdet.

 

 

Sammenhæng med 0. klasse.

Via stærkt samarbejde har vi et tæt samarbejde med Vibenhusskole. Lederne mødes et par gange årligt og tilrettelægger en ramme for samarbejdet. De kommende skolebørn mødes på skolens fritidsordning en uge i efteråret, hvor de sammen med de øvrige børn i netværket introduceres til skolemiljøet. På samme måde mødes børnene to gange årligt i 0. klasse for at få en fornemmelse af, hvordan en 0. klasse fungerer. I løbet af foråret kommer en 3. klasse på besøg for at læse højt for vores børn.

De kommende skolebørn mødes fast en gang ugentligt efter nytår, hvor vi indtil foråret tilrettelægger et forløb med fokus på fordybelse i opgaver og temaer og fokus på det at være en god ven.

Inddragelse i lokalsamfundet.

Udover vores relativ tætte samarbejde med Vibenhusskole har vi også et samarbejde med vores netværk, som omhandler 10 selvejende institutioner.  Derudover har nogle af pædagogerne et netværk og vidensdeling omkring børns sprog og sproglige strategier, som kaldes leg og lær sprog.

Begge biblioteker i bydelen har mange gode, kulturelle tilbud som vi regelmæssigt benytter os af og derudover har vi glæde af biblioteket i almindelighed.

Vi kender alle legepladser i området og møder på den måde andre institutioner, også Remisen er et sted, hvor vi gerne kommer, når det er ledigt.

Vi har stor glæde af at deltage i Østergros aktiviteter på tagterrassen i Æbeløgade. Her får børnene et indblik i sammenhængen mellem natur, landbrug og grøntsagernes oprindelse.