Barnesynet.
Det er
vigtigt for os, at det enkelte barn bliver set og har en værdi i sig
selv.
Børnene udvikler sig i forskellige tempi, som vi skal respektere og
samtidig
være opmærksom på, hvornår vi skal sætte ind for at støtte børnene
videre frem
i deres udvikling.
Vi er klar
over børnene er forskellige i kraft af forskellige baggrunde (via
kultur,
religion og opdragelse) og dermed skal have forskellige muligheder i
kraft af
deres forskellighed.
Omdrejningspunktet
for vores arbejde er relations arbejdet, hvor vi søger hen imod nogle
gode,
værdige relationer både barn/barn imellem og mellem børn og voksne.
Det at have
en god relation arbejder vi hen imod ved at lære hinanden at kende og
som
voksne være os bevidste om vores egne relationer til børnene, så de
svagere
relationer hele tiden kan gøres bedre. På den måde kan alle bedre være
sig selv
og turde udtrykke sine egne følelser og bliver respekteret for det i
børnegruppen.
Dannelses- og
børneperspektivet.
Børnene skal
høres og tages alvorligt i en dannelsesproces og i processen med en
demokratisk
forståelse og på den måde få en større forståelse for sig selv i
forhold til
sin omverden.
Nedenstående
er mere konkrete bud på dannelsesrejse og en måde at lære demokratiet
at kende:
-
Inddrage
i, hvad skal vi lege? Hvem vil du lege med? Hvor går turen til
legepladsen hen?
Vi har en tavle på stuen, hvor børnene kan se, hvem de skal være sammen
med de
to gange i løbet af dagen, gruppen er opdelt. Når vi ser, nogle børn er
specielt optaget af en god leg i løbet af morgenen, eller et andet barn
ikke
kommer som forventet, kan vi bytte om på opdelingen, så børnenes behov
for at
lege med nogle bestemte kan blive opfyldt.
-
Arbejde
hen imod at blive en del af børnefællesskabet, ved en bevidst opdeling
af
børnene, så vi kan plante små frø i.f.t. at lære hinanden at kende på.
Det kan
være i sammensætningen ved bordene, hvem der skal holdes i hånd og hvem
der
kommer sammen på ture.
-
Lære
at reflektere over sin omverden, få kendskab til forskelligheder på
mange
måder. En typisk situation er, når børnene bliver uenige om noget, hvor
de skal
forholde sig til en konflikt med mange følelser involveret. Her er de
voksne
ofte tovholdere i.f.t. at lære at forstå den andens synspunkt og lære
at selv
udtrykke sig, så budskabet bliver forstået.
-
Lære
at til passe sig til samfundets/børnehavens normer og reflektere over,
hvad der
er rigtigt og forkert i forskellige sammenhænge. Det kan være i
børnefælleskabet, hvor det kræver, at børnene tager hensyn til hinanden
i
forskellige situationer, f.x når
de skal
skiftes til at deltage først i nogle aktiviteter.
-
Lære
en social adfærd, som er hensigtsmæssig i.f.t konteksten, hvilket er en
lang
læreproces at tage hensyn til andre børn og voksne, vi understøtter ved
at
sætte fokus på både den gode og uhensigtsmæssige adfærd, så barnet kan
blive
opmærksom på f.x hvordan er man en god ven?
-
Sikre
den gode tone/kultur ved måltidet, så børnene føler sig trygge og tør
deltage
alt efter modenhed. De voksne sikrer nogle rammer, som lægger op til
forskellig
opmærksomhed på de enkelte børn, så det enkelte barn magter at deltage
efter
evner.
-
Som
voksne skal vi være opmærksomme på, hvordan vi organiserer vores
hverdag, så vi
både kan byde ind med pædagogiske input og samtidig have
børneperspektivet i
spil. Denne vekselvirkning kræver løbende refleksion og evaluering.
Børnefællesskaber.
Leg,
dannelse og læring sker i et socialt samspil med de øvrige børn og
voksne,
børnefællesskabet har en stor betydning for, hvilke erfaringer børnene
får i
børnehaven.
Vores røde
tråd gennem den pædagogiske praksis er vores sammensætning af børn. Her
kan vi
give tryghed ved at sætte barnet sammen med den gode ven, men også
udfordre ved
at sætte barnet sammen med et barn, som barnet ikke naturligt vælger.
I.f.t
børnefællesskabet er vores opdeling i små grupper en afgørende ramme
for at
børnene i højere grad får set hinanden i forskellige situationer og en
helt
bevidst måde for os til at børnene i højere grad kan lære hinanden at
kende og
dermed få en tættere relation.
I
børnefællesskabet er der mange udfordringer i det at være en del af en
gruppe,
de sociale spilleregler afprøves kontinuerligt, børnene lærer og leger
sammen
og afprøver løbende normen for deltagelse i børnefællesskabet.
Som voksne
er vi optaget af, hvad der optager børnene og hvordan børnenes trivsel
er, så
vi løbende kan give dem den nødvendige opmærksomhed for at fremme deres
trivsel
og dermed have bedre muligheder for deltagelse i børnefællesskabet. Vi
iagttager løbende børnenes lege og relationer og får på den måde et
indblik i
deres trivsel, samtidig vurderer vi, hvornår vi skal være deltagende og
understøttende i en leg og hvornår vi blot skal stå på sidelinjen og
guide, når
behovet melder sig.
Vores faste
pladser ved måltiderne lægger op til et øget kendskab til hinanden og
dermed et
solidt fundament til at arbejde henimod fællesskab. Et fast
tilbagevendende
tema er det at sammenligne vores mad, undre os og få et fællesskab ved
når
flere har det samme med, så kan der udbrydes ”tillykke med guleroden”.
Læring.
Læring sker
gennem hele dagen via leg, socialt samspil, i hverdagens rutiner og
planlagte
aktiviteter. Som voksne har vi en opgave i forhold til at understøtte
børnenes
kropslige, følelsesmæssige, sociale, sproglige og kognitive læring.
Et eksempel
på en hverdagsrutine er børnenes deltagelse i borddækningen. To-tre
børn går i
køkkenet og sætter madkasser og drikkedunke på rullebordet, bordet
køres ind og
selve uddelingen starter. Hver dag skal der lige tænkes over, at
madkasserne
til deles først ud til de sultne og til tider utålmodige børn, det
bliver
hurtigt bemærket, hvem der er mest sulten og dermed får sin mad
hurtigt. Alt
efter alder og evne for overblik hjælper de voksne med processen, så
uddelingen
tager hensyn til de mindste børns behov for mad og tryghed ved deres
madkasse.
Et vigtigt
element for at lære er, at strukturen/rammen for dagen er velovervejet.
Med det
mener vi en bevidst stillingtagen til opdelingen af børnegruppen og
nogle
pædagogiske overvejelser over, hvad skal dagen byde på og samtidig
løbende være
sig bevidst om, hvilken betydning børnenes aktive deltagelse har for
legen og
læringen.
I vores
planlagte aktiviteter har vi mange reflektioner omkring sammensætningen
af
børn, da det kan have en afgørende betydning for deres lyst til at
deltage i
det planlagte. Det kan f.x være et barn, der har det svært med det
kreative og
dermed lader sig bremse endnu mere af nogle børn, som er rigtig gode
til det.
Der sørger vi for, at barnet får en tryg ramme, hvor de allerbedste
ikke er
tilstede, så barnet langsomt kan overskride egne grænser og på den måde
stille
og roligt turde noget mere.
De fysiske
rammer bliver også tænkt ind over, så der bliver plads til fordybelse,
vilde
lege og det at være sig selv. Et andet konkret eksempel er vores
måltider, hvor
sammensætningen af børn har en afgørende betydning for, hvor meget
eller hvor
lidt børnene tør udfolde sig. Her sørger vi for, der er en god ven ved
det
samme bord og sikrer at sammensætningen af børn er tilpas tryg for de
enkelte
børn. Denne ramme er et fint fundament for at få nogle gode samtaler
med
børnene.
Vores
opmærksomhed er rettet mod, hvor modent barnet er, så vi på den måde kan støtte barnet i
retning af næste udviklings
zone. Et eksempel er påklædningen, hvor det mindre barn har brug for et
overblik, verbal og praktisk støtte til at komme igennem seancen. Her
understøtter vi børnene ved at lægge deres tøj frem, så de bedre kan
overskue
denne lidt udfordrende handling, mens de ældste børn forventes selv at
finde
deres tøj.
På samme
måde skal børnene efter påklædningen sætte sig i gangen og vente på, at
tilpas
mange børn er parate til at gå ud. Vi oplever de tydelige afstukne
normer for,
hvordan rutinerne er i løbet af dagen, giver en tryghed for det enkelte
barn.
En lille praktisk detalje til at formindske stressen ved at vente på de
andre,
er vores lille bogkasse, som benyttes i ventetiden.
Pædagogisk
læringsmiljø.
Vores
løbende opgave er at sikre os, at barnets trivsel, læring, udvikling og
dannelse er i centrum.
Vores
fundament for vores pædagogiske læringsmiljø er strukturen i løbet af
en dag,
hvor vi opdeler vores børn 2 gange dagligt, så gode relationer får en
større
chance for at blomstre og børnene bliver set på en anden måde i den
lille
gruppe, både af de voksne og øvrige børn. Kontakten/tilliden til de
voksne er
vigtig for at turde udfolde sig på mange planer. Samtidig er det
vigtigt med
tilliden til forældrene og omvendt, så vi kan have et fælles afsæt til
at
fremme barnets trivsel.
Det med at
sikre sig barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse gør sig
gældende over
hele dagen, det er lige fra barnet træder ind ad døren, at der ligger
overvejelser over modtagelsen af det enkelte barn til hvem er spændende
at lege
med og hvordan skal dagen i det hele taget starte op. Det samme gælder
de mange
rutiner i løbet af dagen med påklædning, vaske hænder, oprydning og til
et af
dagens højdepunkter, hvem skal i puderummet.
I.f.t. puderummet har det en betydning med sammensætningen
af børn,
specielt hvis de skal lege derinde alene, forsøger vi at sikre os, at
der er
sandsynlighed for nogle gode lege, hvor ingen af børnene føler sig
specielt
udsatte. Og omvendt når vi er deltagende i puderummet, er det indholdet
i
legen, der har en betydning og samtidig kan vi være opmærksomme og
guidende,
når konflikter opstår.
De fysiske
lege er også i spil i stor grad i puderummet og gennem hele huset, når
vi laver
en forhindringsbane. Børnene holder meget af at bruge deres krop, vi
bruger
alle vores redskaber i puderummet til at fremme deres motoriske
udvikling og
behov for at bevæge sig. Her kræver det typisk en synlig voksen, da
humøret
hurtigt kan blive meget muntert og der kan opstå uenigheder børnene
imellem,
hvis en krokodille under en forhindringsbane bliver for glubsk.
Børnene
kommer ud at lege min. en gang dagligt enten i gården eller på en
legeplads,
det at komme ud er forbundet med flere rutiner. Børnene skal først ud
at tisse
af og efterfølgende i gang med påklædningen. Når det kræver flere lag
tøj,
lægger vi tøjet frem i puderummet, så børnene bedre kan overskue og
håndtere selve
påklædningen. Her er en voksen eller to tilstede til at hjælpe børnene
igennem
påklædningen, det kan være barnet har brug for hjælp til det praktiske
eller
barnet har brug for hjælp til at holde fokus på opgaven. Alt efter
kompetencer
understøtter vi enten praktisk eller guider barnet igennem processen.
Leg.
”Legen har
en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.
Legen er
også grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling
og legen
fremmer blandt andet fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale
kompetencer, selvværd og identitet. Nogle gange skal legen støttes,
guides og
rammesættes for at alle børn kan være med, og for at legen udvikler sig
positivt for alle børn” ifølge dagtilbudsloven.
Spontan og
rammesat leg.
Vi oplever,
at legen handler meget om venskaber og den modstand, børnene oplever,
når de er
i færd med at eksperimentere og øve sig sammen.
Både i den
spontane og den rammesatte leg er børnene undersøgende og afprøvende i
forhold
til deres egne følelser og personlige grænser i samspillet med andre
børn. Når
børnene leger uden de voksne, er mange sociale kompetencer i spil, når
der skal
aftales, hvem der er mor, far og baby i en leg og hvem der skal lege
med det
mest attraktive legetøj. Ofte er børnene helt opslugte af selve legen
og
glemmer deres omgivelser i deres glæde ved legen.
Mange
følelser er i spil, når en god leg er i gang og børnenes evne til at
inkludere
og ekskludere er dagligt i spil, når et andet barn involverer sig i
legen på et
uheldigt tidspunkt. Her er vores opgave at udrede, hvad der sker og
vurdere
muligheden for en konstruktiv inklusion af en nyankommen. Vi er
bevidste om, at
der er et naturligt hierarki i en børnegruppe og at børnene langt hen
ad vejen
er i stand til at udstikke rammerne for det.
I den
rammesatte leg er der mere tydelige rammer udstukket og typisk er den
voksne
rammesætter for legen. Her kommer børnenes personlige og sociale læring
i spil
på en anden måde i og med, der ligger en forventning om at deltage ud
fra de
givne rammer. Det kræver meget opmærksomhed at forstå og deltage inden
for
givne rammer i en leg og samtidig kræver det ind imellem en del at
styre sine
impulser og umiddelbare behov.
Det kan
handle om deltagelse i en af vores fælleslege i gården, hvor vi engang
imellem
beder alle børn om at deltage og andre gange er det frivilligt. Alt
efter
barnets personlighed er der forskellige måder at tackle det at turde at
deltage
i legen. Nogle har bug for at kigge på nogle gange, andre en hånd af
den voksne
og andre vil helst have hovedrollen i legen. Her vurderer vi
situationen og
handler ud fra, hvad vi mener barnet har mest behov for af støtte eller
udfordring.
Gevinsten
ved begge former for lege er følelsen af samhørighed/fællesskab, det at
opleve
af være en del af gruppen og være afklaret med, hvad det indebærer af
forhandlinger og personlige kompromisløsninger.
Legen skal give mening, glæde og læring og gerne være
bundet op af
nysgerrighed/fantasi og det, at børnene ganske enkelt ikke kan lade
være med at
lege. Via legen glemmer børnene sig selv og kan ind imellem komme i en
ekstaselignende tilstand.
Fysiske rammer.
Både de
fysiske rammer og måden at organisere dagen på, har en afgørende
betydning for,
at de gode lege kan udfolde sig.
Vi har mange
små legezoner, hvor der er mulighed for fordybelse uden indblanding fra
andre
børn, det kan være bag vores store gardin, i vindueskarmene, i
puderummet og
afskærmning med stole i vores hjørner.
Samtidig er det vores opgave at lægge op til nye lege ved
at være os bevidste
om, hvad vi stiller frem af legemuligheder både ude og inde.
Legeaftaler.
Vi vil gerne
have fælles fodslag med vores forældre i forhold til at få børnene til
at
blomstre mest muligt. Og ingen tvivl om at det at besøge hinanden har
en stor
betydning for børnenes trivsel i gruppen. De får via legeaftaler et
tættere
bånd, som kan give en relation et skub i retning af et venskab. Det at
have
tætte relationer er med til at give børnene et mere solidt fundament,
når nye
udfordringer melder sig.
Vi forsøger
via samtaler med forældrene at snakke om børnenes venskaber og til
tider mindre
gode relationer og på den måde lægge op til, at børnene kan lære
hinanden bedre
at kende via en legeaftale og på den måde få udbygget deres relation.
Forældresamarbejde.
Et
værdifuldt forældresamarbejde er for os et fællesskab omkring de nye
udviklingszoner, barnet møder på sin vej i forhold til sin trivsel og
udvikling.
Vi forsøger
at opbygge en tillid, som er fundamentet for, at vi kan snakke om de
glæder og
udfordringer barnet møder gennem sin tid i børnehaven.
Vi lægger op til flere formelle snakke via
konsultationer, men har også mange situations bestemte snakke, som
giver mening
i en given situation. Det er vigtigt for os at forstå barnets baggrund
og på
den måde kan vi bedre forene familieliv og børnehave livets forskellige
kulturer. Vi er klar over et liv i børnehaven kan virke overvældende
ind
imellem, så vi opfordrer jer forældre til at komme og få opklaret små
og store
udfordringer, når de melder sig, så vi i fællesskab hurtigt kan få sat
fokus på
problemstillingen.
Det er rart
for os, når i har en fornemmelse af vores værdigrundlag/kultur, spørg
gerne ind
til vores arbejde.
Vi har
snakket om nogle lavpraktiske ting, som har betydning i dagligdagen:
-
At
forældrene føler, de kan være sig selv og barnets trivsel/udvikling er
i
centrum
-
Aflæse
situationen i børnehaven, vurdere hvornår der er tid til de lette og
tungere
snakke, spørg altid ved behov for en snak
-
At
i får læst styrket læreplan og reflekterer over, det er en arbejdsplads
-
Vær
rar at respektere vores afleveringstidspunkter og div. praktiske normer
ved
legetøj og skiftetøj
-
”tak
for i dag” 5 gange virker forstyrrende, vær rar at tage ansvar for dit
barn ved
afhentningen – også dejligt at blive hilst på om morgenen.
-
Vær
rar at læse tavlen og forsøg at have styr på barnets garderobe
-
Legeaftaler
på tværs af gruppen fremmer børnefællesskabet gevaldigt
-
Barnet
spejler sig i dig, også hvis du viser interesse for børnehaven
Børn i udsatte
positioner.
I Tussenelda
har vi to basispladser til rådighed for børn, der via
visitationsudvalget er
visiteret til dem. Det er børn med forskellige behov for støtte i
hverdagen.
Derudover er
der almindeligvis nogle af vores øvrige børn, der også har brug for
lidt ekstra
opmærksomhed i hverdagen. Vi har prøvet at definere, hvilke typer
udfordringer
en del af de børn har:
-
Børn
der er udfordret socialt, mentalt, motorisk eller sprogligt
-
Familier
med problematiske familieforhold
-
Børn
der føler sig anderledes på flere områder
-
Børn
der har sværere ved at deltage i børnefællesskaberne, har måske ikke
interesse
for fællesskabet
-
Børn
der er trætte – tilbagetrukne børn
Vores opgave i
forhold til at sikre
en bedre trivsel og inkludere barnet i gruppen
Når
personalet bliver opmærksom på et barn, der ikke er i god trivsel
forsøger vi i
personalegruppen at afdække problematikken ved at lave observationer og
drøfte
barnet løbende på vores møder og i dagligdagen.
Vores metode
til at analysere det enkelte barn er nedenstående:
-
En
afklaring af barnets trivsel i gruppen på vores p-møde og en handleplan
for,
hvad der skal ske. Et fælles fokus på barnet.
-
Løbende
sparring i personalegruppen omkring barnets udfordringer
-
Lave
en børneopdeling, som fremmer barnets position i gruppen
-
Sørge
for passende udfordringer og positive forventninger til barnet og sikre
barnets
interesser kommer i centrum
-
Hjælpe
barnet med at lege, sørge for nogle gode rammer til udfoldelse af legen
-
Snakke
med barnet omkring udfordringerne, inddrage barnets perspektiv
-
Tilbyde
flere små ture, hvor relationerne er specifikt i fokus
-
Støtte
konflikthåndtering
-
Bruge
vores bordplan som et redskab til at fremme inklusionen
-
Undlade
at sætte barnet i udsatte positioner og være opmærksom på at skærme
det, når
det er nødvendigt
-
Inddrage
mulige forældre, hvis barn kan være et bud på et venskab, lave
legeaftaler
Vores praksis,
evaluering og nye
handlemuligheder.
Vi har et
fast ugentligt planlægnings møde, hvor vi også har mulighed for at
drøfte
udsatte børn Derudover har vi hver 14. dag et møde internt, hvor vi
drøfter
vores basisbørn og laver en ny afklaring/handleplan på, hvad der skal
fokuseres
på.
Vi holder
personalemøde en gang om måneden, hvor et fast punkt er ”børn” og vores
pædagogiske praksis/læringsmiljø. Vi tager stilling til, hvad der rører
sig i
gruppen lige nu og hvordan vi via vores praksis/læringsmiljø kan hjælpe
børnene
endnu bedre på vej i.f.t. læring, trivsel, udvikling og dannelse. Vi
sætter et
konkret mål i.f.t. at indsamle data (logbog, registreringer, billeder,
praksishistorier, smittemodel o.a), som kan hjælpe os til at blive
klogere på,
hvad der sker i den givne situation, så vi på den måde kan ændre vores
læringsmiljø/praksis til gavn for børnene.
Et konkret
eksempel kan være et barn, som har svært ved at deltage i
børnefællesskabet,
uden det bliver meget konfliktfyldt. Her har vi indsamlet
data/observationer
i.f.t. hvornår situationerne opstår og i fællesskab lavet en analyse
af, hvad
kan vi forebygge i de givne situationer. Det kan være strukturelt, det
kan være
sammensætningen af børnegruppen, det kan være de voksnes ageren. På den
måde
får vi en ny forbedret praksis, der gavner børnegruppen.
Vi inddrager
forældrene, når vi oplever et barn ikke er i optimal trivsel og får en
fælles
snak om udfordringen, hyppigt ved en ekstraordinær snak og
efterfølgende flere
små snakke, så vi har fælles fokus på udfordringen.
Vi holder
netværksmøder med vores forældre til basisbørn ca. hver 3. måned, hvor
også PPR
psykologen deltager.
I
samarbejdet med vores forældre er det vigtigste for os at få opbygget
et
tillidsforhold, så vi via en fælles vej kan fremme barnets trivsel.
Det er
vigtigt for os, at fagligheden er i fokus og vi inviterer hinanden til
at
anskue barnet ud fra de to forskellige kontekster, det befinder sig i.
I
børnehaven har fællesskabet i børnegruppen en stor betydning, som vi
appellerer
til at støtte og forstå, da det ofte fremmer et barns trivsel.
Vi har også
mulighed for at kontakte vores ressourceteam, som består af
repræsentanter fra
PPR, der kan byde ind med en tværfaglig vinkel på udfordringer. Det er
naturligvis altid i samråd med forældrene.
Sammenhæng med
0. klasse.
Via stærkt
samarbejde har vi et tæt samarbejde med Vibenhusskole. Lederne mødes et
par
gange årligt og tilrettelægger en ramme for samarbejdet. De kommende
skolebørn
mødes på skolens fritidsordning en uge i efteråret, hvor de sammen med
de
øvrige børn i netværket introduceres til skolemiljøet. På samme måde
mødes
børnene to gange årligt i 0. klasse for at få en fornemmelse af,
hvordan en 0.
klasse fungerer. I løbet af foråret kommer en 3. klasse på besøg for at
læse
højt for vores børn.
De kommende
skolebørn mødes fast en gang ugentligt efter nytår, hvor vi indtil
foråret
tilrettelægger et forløb med fokus på fordybelse i opgaver og temaer og
fokus
på det at være en god ven.
Inddragelse i
lokalsamfundet.
Udover vores
relativ tætte samarbejde med Vibenhusskole har vi også et samarbejde
med vores
netværk, som omhandler 13 selvejende institutioner. En tilbagevendende
begivenhed er vores store legedag, hvor alle tropper op med remedier
som
tilsammen kan lægge rammen for en særlig dag med fokus på lege og
fysiske
udfoldelser i Fælledparken.
Begge
biblioteker i bydelen har mange gode, kulturelle tilbud som vi
regelmæssigt
benytter os af og derudover har vi glæde af biblioteket i almindelighed.
Vi kender
alle legepladser i området og møder på den måde andre institutioner,
også
Remisen er et sted, hvor vi gerne kommer, når det er ledigt.
De seks
læreplanstemaer.
Pædagogiske mål
for alsidig personlig
udvikling:
-
Det
pædagogiske læringsmiljø skal
understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og
hinanden
på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette
skal ske
på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
-
Det
pædagogiske læringsmiljø skal
understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske
personale og
børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed,
så alle
børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til
deltagelse
i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse,
vedholdenhed og prioritering.
Alsidig
personlig udvikling.
Alsidig
personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets
erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement,
livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.
Engagement.
Læringsmiljøet
skal understøtte børns engagement gennem bl.a. at fremme intensitet i
måden,
børn deltager i samspil og aktiviteter på. Læringsmiljøet skal fremme
børns
engagement og deltagelse, så børnene derigennem oplever fordybelse,
selvrespekt,
selvtillid og selvværd. Børn udvikler engagement, når de indgår i
relationer
med betydningsfulde andre, hvor de oplever sig respekteret, passet på
og
værdsat af nære, tillidsgivende voksne.
Livsduelighed.
Læringsmiljøet
skal gennem leg og andre meningsfulde aktiviteter bidrage til, at børn
gør sig
væsentlige erfaringer med forskellige sociale positioner, som giver dem
en
grundlæggende demokratisk værdisæt, der udvikler og understøtter
børnenes
dannelse og livsduelighed.
Læringsmiljøet
skal understøtte, at børn engagerer sig i leg og aktiviteter, der
inviterer dem
til at udfolde, udforske og erfare sig selv og hinanden på mange og nye
måder.
Børnenes selvforståelse og handlemønstre skal også udfordres i både leg
og
aktiviteter, hvor børnenes eller det pædagogiske personales handling
eller
forståelser begrænser barnets egen eller andres udvikling.
Det
pædagogiske personale skal invitere børn til at udtrykke sig
respektfuldt og
anerkende deres perspektiver og oplevelser af hverdagen i dagtilbuddet.
Herigennem
får børnene medbestemmelse og oplever at være betydningsfulde og være
medskabende egne livsbetingelser. Samtidig får børnene erfaringer med
vigtigheden af at være opmærksom på andres oplevelser af, perspektiver
på og
meninger om verden. Gennem deltagelse i fællesskaber får børnene
grundlæggende
erfaringer med at indgå i, høre til og navigere i disse og en
forståelse af
demokrati og demokratiske processer. Det er særligt vigtigt, at
dagtilbuddet
understøtter, at børn i udsatte positioner gør sig erfaringer med og
aktivt
indgår i disse gensidigt forpligtigende fællesskaber.
Gåpåmod.
Læringsmiljøet
skal understøtte børn i at udtrykke deres følelser og håndtere
konflikter
hensigtsmæssigt uden at miste gåpåmodet. Evnen til at håndtere modgang
og
udfordringer samt udvise vedholdenhed er central for børns mulighed for
at
influere på deres egen hverdag i dagtilbuddet, men er også en central
kompetence, der får betydning for det senere livsforløb, i skolen som i
alle
andre livsarenaer.
Det
pædagogiske personale skal i samarbejde med forældrene sikre, at
udfordringerne
ikke overstiger børnenes kompetencer eller overskrider deres grænser.
Læringsmiljøet skal i forlængelse heraf introducere børn til
forskellige måder
at håndtere konfliktfyldte situationer og følelser på og give børnene
mulighed
for at eksperimentere med disse. Dette kræver mod. Det pædagogiske
personale
skal støtte børnene i at turde gå deres egne veje for eksempel ved at
børnene
vælger aktiviteter eller relationer til og fra, når de ikke matcher
deres
trivsels, lærings- og udviklingsbehov under hensyntagen til, at børnene
også i
høj grad bør deltage i det samlede børnefællesskab.
Deltagelseskompetence.
Læringsmiljøet
skal understøtte og udvide barnets erfaringverden, så børn kan og tør
deltage
samt tage initiativ til at skabe de muligheder for livsudfoldelse, de
ønsker
sig i de fællesskaber, de indgår i. Børn øver sig i
deltagelseskompetencer ved
at balancere mellem iagttagende og mere initiativtagende positioner i
de
forskellige aktiviteter og relationer, de indgår i.
Læringsmiljøet
skal give børn mulighed for at forfølge, engagere og fordybe sig i det,
de er
optagede af, så børn også lærer at prioritere blandt mulige tilbud.
Læringsmiljøet skal motivere børn til at undres, pirre børnenes
nysgerrighed,
anerkende børnene for deres fund, støtte børnene i deres vedholdenhed
og støtte
deres innovative formåen. Fordybelse understøtter også børnenes
koncentrations-
og abstraktionsevne, hvilket er afgørende for deres udvikling og læring
både i
hjemmet, i dagtilbud, i skolen og videre i livet.
Hvordan
understøtter vores
pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?
Vi prøver via
vores rammer at lægge
op til at børnene tør afprøve sig selv i forskellige lege og
aktiviteter, som
fremmer både den enkeltes mod og børnefællesskabet. Et eksempel er
vores fredag
eftermiddage, hvor der indimellem er lagt op til fest og farver, når
musikken
spiller højt og pigerne synger med en mikrofon i hånden. Her er tanken,
at det
kun er pigerne, der må deltage, da vi oplever, at de tør langt mere
uden
drengenes tilstedeværelse, de bliver mere frie og spejler sig i
hinanden. Også
vores børn uden det store sprog udfolder sig på lige fod med de andre
børn i
denne tydelige ramme af, hvad der skal ske.
Den voksnes
deltagelse og strukturen
for sang og dans i puderummet, oplever vi er fremmende for at turde
deltage og
være nysgerrig i.f.t. at turde lidt mere end vanligt.
Et andet
eksempel på at børnene viser
stor interesse for at udforske deres omverden er på vores skovture. Vi
tager
hyppigt i Hareskoven, hvor vi finder et fast sted ved en træstamme og
slår
lejr, på den måde oplever vi, at det genkendelige som udgangspunkt
giver en
større frihed til at turde udforske det ukendte.
Børnegruppen er
udvalgt efter
interesse for skovens aktiviteter og ud fra børnenes relation til
hinanden, så
der er mulighed for at understøtte både bestående og spirende
venskaber. På
skovturene er der et stort fokus på at finde små dyr og undersøge dem i
vores
forstørrelsesglas. Det giver anledning til meget refleksion over
dyrelivet og
hinandens opfattelse af de små dyr. Børnene spejler sig i hinanden, når
en
modig tør røre en regnorm, hvilket indimellem kan appellere til lidt
mere mod
for det mere forsigtige barn.
Evaluering af
målene.
Vi etablerede en
tryg ramme i
puderummet for 5-6 børn, hvor det handlede om at turde folde sig ud til
MGP.
Den voksne var foregangskvinde ved at være i front med at synge og
danse med de
hjemmelavede mikrofoner. Pigerne spejlede sig i den voksne, og
overvandt på den
måde genertheden og fik et nyt børnefællesskab i dansen og sangen.
På vores ture
til Hareskoven var det
en længere proces for nogle af børnene at turde røre ved bænkebidere og
regnorme. De voksne gik forrest i præsentationen af de små dyr og
langsomt blev
flere af børnene mere modige i.f.t at turde røre og undersøge dem. Dog
blev der
kun kigget på en stor tudse.
Pædagogiske mål
for social udvikling:
-
Det
pædagogiske arbejde med
læreplanstemaet social udvikling skal tage udgangspunkt i beskrivelsen
af
temaet og to pædagogiske mål målrettet o-5 år:
-
Det
pædagogiske læringsmiljø skal
understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og
at alle
børn udvikler empati og relationer.
-
Det
pædagogiske læringsmiljø skal
understøtte fællesskaber, hvor forskelligheden ses som en ressource, og
som
bidrager til demokratisk dannelse.
Social udvikling.
Social
udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer
og
foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og
hvor de
kan gøre sig nogle erfaringer med selv at øve indflydelse og værdsætte
forskellighed.
Gennem
relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer og
læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer
til andre
børn, til det pædagogiske personale, til lokal-og nærmiljøet, til
aktiviteterne, ting, legetøj m.m.
Deltagelse og
medindflydelse.
Børn i
dagtilbuddet skal deltage i sociale fællesskaber, hvor de oplever at
høre til,
og hvor de kan bidrage værdifuldt og relevant til fælles lege,
aktiviteter og
samvær. Alle bør, og særligt børn, der længerevarende befinder sig i
udsatte
positioner, er afhængige af, at det pædagogiske læringsmiljø opfatter
forskellighed som en ressource og understøtter muligheden for
deltagelse og
medindflydelse til fælles glæde og engagement.
Empati.
Relationer
er en væsentlig del af grundlaget for, at børn lærer sig empati. Empati
handler
om at mærke egne følelser, at kunne sætte sig ind i andres følelser og
oplevelsesverden og kunne handle på måder, der også understøtter
samspillet med
andre.
Indbyrdes
relationer og venskaber mellem børn har stor betydning for den sociale
læring
og medvirker til udvikling af sociale færdigheder, som det ofte ses i
legen.
Det er
væsentligt for børns udvikling af empati, at det pædagogiske personale
er
optaget af børneperspektiver, som børn udtrykker både verbalt og
kropsligt.
Relationer mellem det pædagogiske personale og børnene, der bygger på
ligeværd,
forståelse og indlevelse medvirker til at udvikler selvstændighed og
får
medbestemmelse, men også til, at børnene får forståelse for andre og
betydningen af handlen i fællesskabets og hinandens interesse.
Alle børn
har brug for at blive mødt med positive forventninger, fordi det
fremmer
børnenes gåpåmod og positive forventninger til omverdenen.
Læringsmiljøet skal
både understøtte børns daglige trivsel og sociale omgang med hinanden,
men også
bidrage til, at børnene får erfaringer med at begå sig i verden
udenfor. Det er
særligt vigtigt for sammenhængen til skolen, at børnene har gode
erfaringer med
at tage initiativ til at indgå i relationer og med at løse konflikter.
Samarbejdet
med forældrene spiller en central rolle for barnets sociale læring og
udvikling. Dialogen mellem forældre og det pædagogiske personale kan
medvirke
til gensidig forståelse af barnets perspektiv og det sociale liv i
dagtilbuddet
med henblik på at understøtte barnets læring og børnenes indbyrdes
relationer
og fællesskab. Samarbejde og dialog kan også bidrage til at forebygge
mobning.
Legens betydning
for sociale læring.
Børns
sociale læring og udvikling fremmes bl.a via legen.
Det
pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at legen er grundlæggende,
for
derigennem lærer børn at forhandle og at indgå kompromisser og at løse
konflikter. Et af legens kendetegn er, at den bliver til undervejs, og
at børn
derfor må afstemme med hinanden hele tiden.
Børns
sociale læring og udvikling finder også sted, når de iagttager andre
børns leg,
så de f.ex lærer at afkode legens formelle og uformelle regler og komme
med
konstruktive legeudspil, der kan bringe dem ind i og fastholde legen.
Børnene
kan med andre ord lære forskellige sociale omgangsformer til at begå
sig både i
hverdagen i dagtilbuddet og generelt i livet, herunder også skolen.
Læringsmiljøet
skal understøtte børns lyst til at lege, udforske og eksperimentere.
Nogle børn
kan have svært ved at få adgang til legefællesskaber, selv om de gerne
vil
deltage. Derfor må det pædagogiske personale løbende veksle mellem at
gå foran,
ved siden af og bagved børnene med henblik på at understøtte børnenes
deltagelse i legefællesskaber. Børn er forskellige og har brug for
forskellige
udfordringer. Forskelligheden kan handle om alder, køn, kulturel og
social
baggrund og individuelle interesser. I tilrettelæggelsen af
læringsmiljøet og
rammer for legen spiller såvel det fysiske miljø, indretningen,
legetøjet og
atmosfæren en vigtig rolle.
Hvordan
understøtter vores
pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?
Det at være en
del af et større
børnefælleskab, hvor mange sociale spilleregler kontinuerligt bliver
afprøvet,
kræver en del af det enkelte barn. Dagligt oplever vi uenigheder i en
leg, hvor
vi skal ind og understøtte børnene i at få det bedst mulige ud af
konflikthåndteringen. Et eksempel kan være et barn, der kontakter et
andet barn
på en voldsom måde og det andet barn ikke formår at sige fra. Her går
den
voksne ind i situationen, spørger ind til hvad der er sket, hjælper
børnene med
at få sat ord på konflikten og sørger for, at der bliver en afklaring
af forløbet.
Det kan være via en ny leg eller en snak om at låne den andens legetøj
senere –
og mange andre muligheder. Vores overvejelser går på, hvordan kommer de
enkelte
børn bedst muligt videre i.f.t. det andet barn? Vi oplever ord som
forløsende i
mange konflikthåndteringer og indimellem kan et sceneskift være
gavnligt.
Et andet
tilbagevendende scenarie er
at komme ind og ud af gården. Når børnene er klædt på, skal de sætte
sig i
vores gang og vente på de sidste bliver færdige. I gangen begynder
drømmen om at
komme først ud og erobre en af de bedste cykler. Normen er, at den
voksne
fortæller hvem, der skal komme først hen til døren og gå først ud i
gården,
hvis ikke det blev styret af den voksne ville de ældste mase sig frem
og komme
ud først og få de mest attraktive cykler. Her er meget i spil i.f.t det
enkelte
barns behovsudsættelse og det at lære at være en del af et
børnefællesskab og
tilegne sig nogle normer for, hvordan det er hensigtsmæssigt at begå
sig i
forskellige kontekster.
Det samme gør
sig gældende, når
børnene skal ind fra gården, hvor de skal rydde op og efterfølgende
stille sig
på en række. Her er attraktionen at stå forrest og få lov til at tælle
børneflokken. Også her er en synlig styring fra de voksnes side, så det
enkelte
barn på skift bliver set i børnefællesskabet.
I situationerne
overvejer vi, hvem
har brug for at blive anerkendt i flokken og hvem skal med støtte fra
de voksne
øve sig i at udsætte egne behov.
Evaluering af
målene.
De daglige små
konflikter mellem
børnene vurderer vi i hvilken grad, børnene har behov for hjælp af os
voksne.
Et nyttigt hjælperedsakb for børnene har været at snakke om
blomstersprog og
kaktussprog, så børnene via disse metaforer danner sig nogle billeder,
hvad der
er godt og skidt i konteksten. Sprogbegreberne og også generaliseret
til
hjemmebrug og er dermed langt mere understøttende for børnenes
forståelse, hvad
er gør ondt for andre.
Vores fokus på
den store konkurrence
på at komme først ud i gården affødte nogle nye strategier for praksis,
da vi
gerne ville understøtte, at også de forsigtige børn fik de populære
cykler ind
imellem. Nogle af
tiltagene var at
styre, hvem der skulle ud først, køre på cyklerne i et antal runder,
udtale
scenariet for børnene. Vi mærkede det stille og roligt blev accepteret,
at alle
skulle have lov til at komme til.
Pædagogiske mål
for kommunikation og
sprog:
-
Det
pædagogiske læringsmiljø skal
understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene
kan
forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
-
Det
pædagogiske læringsmiljø skal
understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og
sprogliggøre
tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.
Kommunikation og
sprog.
Børns
kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med
barnets
forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske
personale. Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet
understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det
pædagogiske
personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er
bevidst
om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at
børnene
guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.
Interaktioner.
Sprog læres
som en naturlig forlængelse af den udveksling, der foregår, som
blikretning,
pludren og gestik, og det kræver nærvær, øjenkontakt og fælles
opmærksomhed.
Det pædagogiske personale skal derfor være indlevende og nysgerrigt og
have
lyst til kommunikation og samtale med fokus på det, børnene er optagede
af. Det
har stor betydning for børnenes kommunikative og sproglige udvikling,
hvordan
det pædagogiske personale henvender sig til børnene, taler med dem,
giver
beskeder og sætter ord på det, der sker i forbindelse med rutiner og
aktiviteter.
Kvaliteten i samtaler mellem det pædagogiske personale og børnene er i
det hele
taget væsentlig og særlig betydningsfuld for børn i udsatte positioner.
Sproglige
rollemodeller.
Børns sprog
udvikles i dialoger med sproglige rollemodeller ved at lytte, fortælle,
stille
spørgsmål til deres omgivelser og lege med sproget. Når børn
eksperimenterer
kommunikativt og sprogligt, opnår de erfaringer med at aflæse, genskabe
og
udvikle passende kommunikation i forskellige situationer og
fællesskaber. Det
betyder bl.a, at det pædagogiske personale må hjælpe alle børn til at
indgå i
dialoger, hvor de lærer at skiftes til at være i en tale- og en
lytteposition.
Fællesskaber.
Kommunikation
og sprog er centralt for at danne relationer, indgå i fællesskaber og
vedligeholde venskaber. At lære fra andre børn på tværs af aldre er
essentielt
i sprogudviklingsprocessen. Legen er vigtig som øve bane for barnets
nonverbale
og verbale kommunikation, ordforråd og sætninger. Det er derfor
afgørende for
barnets tilegnelsesproces, at barnet understøttes i at deltage i legen,
f.x ved
det pædagogiske personale i nogle tilfælde deltager i og rammesætter
børns leg.
Det pædagogiske personale kan samtidig anvende børnenes legeindhold som
pejlemærke for mulige samtaleemner, men også som pejlemærke for, hvad
der kan
være en udfordring for det enkelte barns sprogstimulering.
Det
pædagogiske personale har ansvar for, at børn får mange forskellige
erfaringer
med sprog i selvorganiseret og spontan leg og andre meningsfulde
aktiviteter
med hinanden. I den forbindelse er det centralt at have blik for de
børn, der
ikke af sig selv indgår i samtaler, lege og aktiviteter, med henblik
på, at de
også kommer til at indgå i fællesskaber, der understøtter deres
kommunikative
og sproglige udvikling.
Læringsmiljøet
må tilbyde børn med en bred vifte af sproglige læringsmuligheder og
aktiviteter, der understøtter tilegnelsen af sprogforståelse,
ordforråd, udtale
og sætningsdannelse i sammenhænge, der er meningsfulde for børn. Det
pædagogiske personale kan f.x. gennem samtaler, spørgsmål,
historiefortælling
og leg sætte ord på børnenes forskellige oplevelser. Sproglige
læringsmuligheder skal indtænkes i alle rutiner og i planlagte
aktiviteter,
hvor børn introduceres til nye begreber og udtryksformer såsom fx
skrift,
symbol og billedsprog.
Læringsmiljøet
i dagtilbud må give børn adgang til bøger, skriveredskaber, papir og
andre
skriftlige produkter, så børn bliver introduceret til bøgernes univers
og
nysgerrige på skriftsproget, herunder får mulighed for at kigge i
bøger, stille
spørgsmål om bogstaver, få læst højt og snakke med det pædagogiske
personale om
det, bøgerne rummer.
Læringsmiljøet
skal sikre, at det pædagogiske personale via refleksion over
organisering og
pædagogisk didaktiske overvejelser skaber samtaler af høj kvalitet i
alle
sammenhænge mellem det pædagogiske personale og børn og børn imellem,
lige som
det pædagogiske personale må samarbejde med forældre om børns sprog
både i forhold
til det enkelte barn og i forhold til børnefællesskabet i dagtilbuddet.
Hvordan
understøtter vores
pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?
Børnene har brug
for nærværende og
lyttende voksne, der kan hjælpe barnet med at sætte ord på sine
følelser, sin
undren og tanker i det hele taget. I praksis fungerer vi ofte som guide
og
oversætter i børnenes lege. De mindste børn har tit brug for en voksen
til at
få et flow i legen og få en gensidig forståelse af, hvad det andet barn
mener
og på den måde kan vi fremme forståelsen af børnenes forskellighed og
indirekte
fremme den gode relation.
Både i de
tidlige morgener, de sene
eftermiddage og ved måltiderne er der en speciel god ramme for at få en
dybere
snak med børnene. Ved måltiderne har børnene faste pladser, som gør, at
vi
kender vores børn rigtig godt og dermed har mange snakke om oplevelser,
familie
og ikke mindst dyr.
Vores
opmærksomhed er rettet mod den
rette kontekst for den gode snak, hvilket også er bundet af vores
relation til
barnet og i hvilket omfang barnet er motiveret og hvor gode vi er til
at spørge
ind med åbne spørgsmål.
Vi arbejder
systematisk med de børn,
som er særligt udfordret rent sprogligt. De mødes i en mindre gruppe på
6-8
børn, som er blandet i sproglige kompetencer. Her
arbejdes med dialogisk læsning, fokusord
fra bogen, rim og remser og en sang. Ugens emne uddeles til gruppens
forældre
og hænger på vores opslagstavle, så de udvalgte emner kan generaliseres
i løbet
af dagen. Den sprogansvarlige sørger for en løbende snak med forældrene
til de
børn, som har brug for ekstra opmærksomhed, så vi løbende har et fælles
tredje
i.f.t at understøtte barnets sproglige indsats.
Evaluering af
målene.
Vi har været
opmærksomme på, at en
gruppe børn både har været udfordret sprogligt og har haft brug for
hjælp til
at lege, specielt rollelegene.
Af samme grund
blev der etableret en
legegruppe, hvor rollelegene var og indirekte sproget var i centrum. Vi
har set,
at børnene har turde folde sig langt mere ud i den lille gruppe med en
fast
kendt voksen til at sætte legene i gang og senere gribe børnenes egne
initiativer.
I sproggruppen
arbejdes der
systematisk med at sætte fokus på nye fokusord, rim og remser i
samarbejde med
forældrene (se bilag om sprogprojekt).
Der var en høj
grad af deltagelse og
vi kan mærke, at forældrene i højere grad er deltagende og dermed får
vi en
langt bedre platform for de enkelte børne sproglige formåen.
Pædagogiske mål
for krop, sanser og
bevægelse:
-
Det
pædagogiske læringsmiljø skal
understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange
forskellige
måder at bruge kroppen på.
-
Det
pædagogiske læringsmiljø skal
understøtte, at alle børn oplever krops-og bevægelses glæde både i ro
og i
aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder
kropslige
fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for
bevægelse.
Krop, sanser og
bevægelser.
Børn er i
verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre,
eksperimentere,
mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget
for
fysisk og psykisk trivsel. Kroppen er et stort og sammensat
sansesystem, som
udgør fundamentet for erfaring, viden samt følelsesmæssige og sociale
processer,
ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen.
Læringsmiljøet
i dagtilbuddet skal give alle børn, herunder de børn, som har
begrænsede
erfaringer med krop, sanser og bevægelse, mulighed for at deltage i
fællesskaber, aktiviteter og leg, og det pædagogiske personale skal
motivere
børn til at bevæge sig ved at vise glæde ved bevægelse og kropslig
udfoldelse.
Børnene skal
inviteres til at få mange forskellige kropslige erfaringer i et
læringsmiljø,
hvor bevægelsesglæde, kreativitet og leg er nøglebegreber, og hvor det
pædagogiske personale understøtter det enkelte barn og skaber
fleksible,
inkluderende læringsmiljøer. Det pædagogiske personale er nysgerrigt og
udvælger og følger bevidst børnenes bevægelsesinitiativer, så børnene
oplever selv-
og medbestemmelse som en naturlig del af deres dannelsesproces.
Forældre
inddrages via dialog og som samarbejdspartnere med hensyn til at give
børnene
gode betingelse for bevægelse, f.x ved at dele pædagogiske overvejelser
om
værdien af risikoorienteret leg og det at udfordre og følge børnenes
interesser.
Krop.
Kroppen er
grundlaget for børnenes deltagelse i samfundets forskellige
fællesskaber og har
både en fysisk og en eksistentiel dimension.
Den fysiske
dimension omfatter forståelsen af kroppen som biologisk system med alle
kroppens forskellige dele, delenes funktioner, samspil og reaktioner.
Det
pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at børn har mulighed for at
erfare
verden med deres krop og gennem deres krop. Kroppen er sæde for
bevidsthed om andet
og andre og om egen krop i verden, herunder i æstetiske, sociale,
følelses- og
bevægelsesmæssige processer. Gennem kropslige erfaringer undersøges fx
”hvem er
jeg” og ”hvad kan du – kan du mon også det?”, og således udvikles
kropsidentiteten via kropslige erfaringer i sociale samspil.
Kroppen er
sæde for såvel det psykiske helbred (trivsel) som det fysiske helbred
(ernæring, hygiejne, bevægelighed).
Sanser.
Sanserne er
børns adgang til verden og fundamentet for at opfatte og begribe
verden. Det
pædagogiske læringsmiljø skal understøtte stimulering af de tre
motoriske
grundsanser (den taktile sans, den vestibulære-sans/labyrantsansen og
muskel-led-sansen) i samarbejde med de fire øvrige sanser (lugtesansen,
synssansen, smagssansen og høresansen). Det har afgørende betydning for
barnets
motoriske udvikling og automatisering af bevægelser (såvel grov- som
finmotorik).
Den fysiske
side af sansning kan ikke stå alene. Sanselige læringsmiljøer skal
tilgodese en
æstetisk dimension, hvor børns legende undersøgelser og kreative
eksperimenter
er i centrum. Miljøerne skal skabe rum for børnenes erfaringer med
kropslige
erfaringer med kropslige fornemmelser og følelser, herunder rolig
kontakt til
kroppen, hvor det enkelte barn udvikler kendskab til og tryghed ved
kroppens
reaktioner og signaler og oplever en ro ved at hvile i sig selv. Der
skal både
være plads til børnenes kropslige ”væren” og ”gøren”.
Bevægelse.
I
bevægelsesfællesskaber udvikler barnet mestring af kropslige/sanselige
indtryk
og udtryk og styrker sin evne til at aflæse og forstå andre børns og
voksnes
gestik, mimik og kropslige udtryk. Bevægelse handler om børns aktive
udforskning af verden og kroppens muligheder såvel alene som sammen med
andre
børn og aktivt pædagogisk personale i et inkluderende børnefællesskab
og i
samspil med de fysiske omgivelser ude og inde.
Hvordan
understøtter vores
pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og
bevægelse?
En daglig glæde
for børnene er at
bruge deres krop, vi kan mærke det fra de træder ind ad døren om
morgenen,
fulde af energi.
I vores gård og
på legepladser er der
god plads til den store fysiske udfoldelse. Vi har temmelig mange
cykler, som
straks bliver taget i brug, det samme gør vores rutsjebane og leg med
bolde. De
omkringliggende legepladser lægger op til andre lidt mere
eksperimenterende
måder at røre sig på. Vores opmærksomhed er rettet mod, hvad det
enkelte barn
magter/tør og ud fra vores iagttagelser prøver vi at støtte barnet i at
prøve
det lidt mere vilde på en legeplads.
I puderummet har
vi mange
redskaber/legemuligheder, der appellerer til bevægelse.
Vores store
moduler er populære til
at springe ned fra og bygge huler med, mens vores forhindringsbane
lægger op
til både at balancere helt forsigtigt for det lille barn og i den anden
ende
lege jorden er giftig med de store børn og gå på mærkelige måder. Vores
gynge,
som er a la en hængekøje, lægger op til det store sus i maven.
Igen vurderer vi
børnegruppen og
deres behov og forsøger at lokke til noget helt anderledes end vanligt.
Det kan
være det lille barn, der lige skal vænne sig til at kaste med bold og
gribe
den, eller mellembarnet, der får ubehag ved gyngen.
I skoven bliver
børnenes sanser sat i
spil på en helt anden måde end inde. Her lægger vi op til at undersøge
naturen,
snuse, mærke og nyde roen.
Det rolige
kommer også i spil, når vi
indimellem hører rolig musik ved eftermiddagsmåltidet og samtidig
mærker vores
krop via dybe vejrtrækninger på en helt anden måde end ellers, i
perioder er
der yoga for de mindste, som også er meget afholdt.
Som voksne
fornemmer vi, hvordan
børnegruppen har det, når vi f.x hører stille musik ved
eftermiddagsmåltidet,
er det en anledning til at få lidt ro på sig selv og dermed klare
resten af
dagen i balance med sig selv.
Evaluering af
målene.
Vi har set en
daglige glæde ved at
boltre sig i vores puderum, specielt vores klatrevæg og gynge lægger op
til
stor kropsglæde, i en tid med mindre legetøj i puderummet grundet
coronaen,
blev fantasien endnu større, hvad angår muligheder med vores moduler.
I skoven kom der
en naturlig fordybelse
og optagethed af alle sanserne ved at være til stede i naturen, denne
tilstand
kommer i lidt mindre grad, når vi er på legepladser.
Vi har
eksperimenteret lidt med et
fokus på pauser og afslapning, som børnene har stor gavn af i en livlig
hverdag.
Natur, udeliv og
science.
Naturoplevelser
i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en
kognitiv
dimension.
Naturen er
et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer
med
naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også et
grundlag for
at arbejde med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og
natur.
Læringsmiljøet
skal tage afsæt i mulig læring og inddrage børnene som aktive
medskabere af
egen læring ved at stille åbne, nysgerrige spørgsmål til børnenes
forståelse af
sammenhænge i naturen og deres omverden.
Det
pædagogiske personale skal lytte til børnenes undren og egne spørgsmål
og til
børnenes begyndende hypotesedannelser og kategoriseringer i forhold til
naturen. Børnene opmuntres til at foretage egne undersøgelser, støttes
og
guides i at turde øve sig igen og igen for derved at opbygge en
grundlæggende
tillid til egne ideer og evner, selvom børnene møder modgang. Der skal
være en
særlig opmærksomhed på at sikre, at børn og familier i udsatte
positioner
støttes i at være og lære om naturen.
Dagtilbuddene
skal i samarbejde med forældre understøtte en grundlæggende
naturvidenskabelig
dannelse af børnene.
Pædagogiske mål
for natur, udeliv og
science.
-
Det
pædagogiske læringsmiljø skal
understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som
udvikler
deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene
mulighed
for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene
en
begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
-
Det
pædagogiske læringsmiljø skal
understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger
naturfænomener i
deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke
sig om
årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk
opmærksomhed.
Natur.
Engagement,
den umiddelbare glæde, sansning og her-og nu perspektivet fylder i
børns
oplevelser og lege i naturen. At være i naturen kan også give anledning
til
eksistentielle oplevelser og overvejsler hos børn. Læringsmiljøet må
derfor
tilgodese, at alle børn, uanset baggrund, får mulighed for at opleve et
bredt
udsnit af naturen, både i byen og på landet. Børn skal opleve
naturtyper som
f.eks. skov, strand, moser og vandløb samt levende organismer som dyr,
mikroorganismer og planter. Samtidig oplever børnene årets gang og får
viden om
fødekæder og forskellige fænomener som f.eks vejret og solsystemet. I
naturen
har børn mulighed for at gøre sig erfaringer med og udvikle forståelse
for
sammenhænge i naturen.
Naturbegreber
indgår som et element i læringsmiljøet og de samtaler om oplevelser,
forståelser og erfaringer med naturen, som finder sted mellem børn og
pædagogisk personale. Viden om naturen omhandler også menneskets
påvirkning af
og samspil med naturen, f.eks i forbindelse med miljøspørgsmål og
spørgsmål om
bæredygtighed og anvendelse af naturens ressourcer. Læringsmiljøet må
derfor
give børn mulighed for at overveje deres eget samspil med naturen og
naturens
ressourcer. Bæredygtighed handler også om at konstruere, genanvende og
reparere
ved hjælp af forskellige redskaber, teknikker og materialer, naturlige
såvel
menneskeskabte.
Udeliv.
Uderummet
som læringsmiljø er karakteriseret ved direkte sanseoplevelser i et
autentisk
miljø og kan have forskellige kvaliteter. Der er åbne og sociale rum
som
eksempelvis en græsplæne eller en eng, som kan bruges til boldspil og
drageflyvning. Der er også det trygge og afgrænsede rum som f.eks
legepladsen
og haven med gynger, rutsjebane og legehus samt det vilde og rummelige
rum som
skoven, havet og stranden med plads til fordybelse og fascination.
Uderummet
giver plads til sansning, bevægelse, fantasi og kreativitet og et et
godt
underlag for kolbøtter og vilde lege og eventyrlige og farlige lege.
Lege som
stimulerer børns kreativitet, f.eks med naturmaterialer, og som giver
plads til
fantasi og fortolkning, når træstammen forvandles til en motorcykel.
Udeliv
handler blandt andet om at give børn legemuligheder og oplevelser i og
med naturen,
så de får mulighed for at lære sig selv og naturen at kende. Naturen
giver et
særligt rum for at styrke aktiv lytning og nysgerrighed, ligesom
naturens rum
kan udvide børnenes deltagelsesmuligheder i fællesskabet på tværs af
alder,
køn, kultur og interesser.
Science.
Sciencetilgangen
vægter en undersøgende tilgang, som åbner for en aktiv inddragelse af
naturen
og naturfænomener som lys, luft, magnetisme og vejrfænomener. I
sciencetilgangen er der fokus på børns begyndende forståelse for
lovmæssigheder
i naturen, børns medfødte talfornemmelse og fornemmelse for størrelser
og
dermed en begyndende matematisk opmærksomhed. Der tages udgangspunkt i
et
læringssyn, der aktivt inddrager børnenes eksisterende viden og
erfaringer,
undren og spørgsmål, men som samtidig forstyrrer og udfordrer børnenes
aktuelle
forståelse. En proces, som går fra det meget konkrete til det abstrakte
– fra
regnorm til luftfart, hvor det pædagogiske personale skaber en mental
bro
mellem den konkrete læring i hverdagen og samtidig har øje for
naturvidenskabens forståelser og begreber.
Hvordan
understøtter vores
pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur,
udeliv og
science?
Nysgerrigheden
er et godt
omdrejningspunkt for at oplevere og observere naturen og den er til
fulde
tilstede i vores børnegruppe. Der er stor opmærksomhed på de små dyr i
gården
og i skoven, hvor de bliver undersøgt nærmere i vores små
forstørrelsesglas og
i hænderne på børnene. Sideløbende med det, er der en stor interesse
for at få
mere viden om dyr via bøger og ipad, som i perioder appellerer til
tegninger af
vilde dyr til glæde for alle på stuen. Dyretemaet er et tilbagevende
samtaleemne i børnehaven, hvor vi lægger op til refleksion enten via 20
spørgsmål til professoren eller på anden vis får en samtale om dyrene.
Vi har
et stort udvalg af dyrebøger, som er tilgængelige for børnene. Vi
understøtter
den store interesse ved at lægge bøger og materialer frem, så børnene
kan
bearbejde deres indtryk, hvor det giver stor glæde at udstille de
kreative
værker.
Vi bidrager til
bæredygtighed ved
vores affaldssortering, hvor børnene kan kende forskel på spandene. På
vores
papirhåndklæder står der et stort 2 tal, som børnene er meget
opmærksomme på at
respektere, når de tørrer hænder. Børnenes brug af tegnepapir er dog
lidt
voldsomt ind imellem, men vi tager løbende en snak om problematikken.
Vi ser det som
en opgave at gøre
børnene opmærksomme på naturen, de flotte træer, de gode dufte og alle
de
flotte biller i skoven. For nogle er det en proces at turde holde den
lille
bille i hånden og løbende opdage den lille natur i vores gård. Så der
ud fra
det oplevede kan komme en ny forståelse af naturens mangfoldighed.
Vi har løbende
fokus på oplevelsen
omkring fotosyntesens mysterium ved planteoplevelser og snak om lys,
luft og
vand, senest med et planteprojekt, der gav børnene en realistisk
forståelse af
elementernes betydning for planternes vækst.
Evaluering af
målene.
Under coronaen
lavede vi et givtigt
planteprojekt, som er beskrevet i separat.
Vores
affaldssortering har børnene
relativ hurtigt lært at kende, i starten var der mange spørgsmål til
fordeling
af affaldet, men efterhånden er det blevet helt naturligt for de fleste
af
børnene.
Fremadrettet vil
vi gerne sætte lidt
mere fokus på at være ansvarlig for vores egen skrald .
Kultur, æstetik
og fællesskab.
Kultur er en
kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser,
ligesom
det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.
Gennem
læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider f sig selv,
få
mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres
omverden.
Det
pædagogiske personale skal derfor skabe et læringsmiljø, der formidler
glæde
ved æstetiske oplevelser og skabende praksis. Det pædagogiske personale
må
aktivt formidle kultur og støtte alle børn, uanset baggrund,
kompetencer og
forudgående erfaringer med kultur. Læringsmiljøet skal understøtte børn
i at
eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv inden for en bred
vifte af
kunstarter og udtryk.
Læringsmiljøet
skal sikre, at alle børn får erfaringer, der kan forankre værdier, og
som kan
fungere som rettesnor for at orientere sig og handle på en hensynsfuld,
demokratisk og respektfuld måde. Dette understøtter forpligtigende
fællesskaber
og sikrer sammenhæng i skole, lokalsamfund og en globaliseret verden.
Pædagogiske mål
for kultur, æstetik
og fællesskab.
-
Det
pædagogiske læringsmiljø skal
understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former
for
fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde,
normer,
traditioner og værdier.
-
Det
pædagogiske læringsmiljø skal
understøtte, at alle børn får mange kulturelle oplevelser, både som
tilskuere
og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi,
kreativitet
og nysgerrighed, og at alle børnene får erfaringer med at anvende
forskellige
materialer, redskaber og medier.
Kulturelt
indtryk og udtryk.
Det
pædagogiske læringsmiljø skal understøtte skabende virksomhed og
æstetik, der
er både indtryk og udtryk. Indtryksdimensionen består af børnenes egne
æstetiske oplevelser i direkte møder med forskellige kunstarter såsom
scenekunst, film, maleri, musik, sang og litteratur. Æsteriske
oplevelser giver
børn mulighed for at dele, spejle sig i og fortolke egne og andres
livserfaringer, tanker og drømme. Samtidig har oplevelserne en kropslig
dimension, hvor indtryk sætter førsproglige aftryk som kropslige
fornemmelser
og oplevelser. Det kan f.x. være, at børn mærker spændingen i kroppen,
når de
lytter til en fængslende fortælling, eller børnene kan føle glæde eller
nedtrykthed over farverne i et maleri.
Udtryksdimensionen
indeholder børnenes egne skabende og eksperimenterende praksis. Den er
båret af
børns lyst, kreativitet, improvisation og aktive deltagelse.
Nysgerrighed,
sansning, leg og fantasi indgår i den æstetiske læreproces og ansporer
til nye
perspektiver og anskuelser, der kan forankres som ny viden og ny læring.
Derfor må
det pædagogiske personale være lydhørt og understøtte børn i, at
børnene selv
skaber kulturelle udtryk i et læringsmiljø, der inddrager børn i
processen,
værdsætter fordybelse og konstruktion samt børns egne eksperimenterende
udtryk.
Læringsmiljøet
er afgørende for børns kognitive, æstetiske, personlige og sociale
erfaringsdannelse og omfatter derfor både dagtilbuddets rammer og
lokale
kulturtilbud og kunstneriske arrangementer. Det fysiske læringsmiljø i
eller
uden for dagtilbuddet må samtidig give mulighed for, at børn selv kan
søge
inspiration og oplevelser i forskellig litteratur og billedbøger,
musik,
fotografi m.v.
Kultur og
fællesskab.
Børn skal
have mulighed for at skabe egen mening og indhold i hverdagen. De skal
opleve,
at deres måder at forvalte tid og rum, leg, venskaber og konflikter på
bliver
mødt med nysgerrighed og respekt. Samtidigt må læringsmiljøet være et
demokratisk fællesskab, der sikrer deltagelsesmuligheder for alle børn,
og hvor
børn oplever sig selv som en aktiv del af beslutningsprocesser ud fra
erfarings
niveau og formåen. Alle børn skal have mulighed for at udfolde deres
fulde
potentiale uafhængigt af social baggrund, køn, alder m.v.
Derfor må
børn mødes med en differentieret pædagogisk indsats, så alle, også børn
i
udsatte positioner, har mulighed for at få erfaringer med at udfolde
sig og
begå sig i samfundet. Et element heri kan være, at børn får mulighed
for at
bruge IT i et eksperimenterende fællesskab. Børn skal understøttes i at
udvikle
evner, så de kan blive både skabende og producerende og navigere i
samfundet på
etisk forsvarlige måder i forhold til sig selv og andre.
Deltagelse i
fællesskaber handler om at have forståelse for egne og andres
kulturelle
baggrunde og traditioner. Læringsmiljøet skal bidrage til at udvikle
børns
forståelse af egne værdier og respekt for andres. Forældrenes
kompetencer og
vigtige viden om f.x religiøse højtider og familiestrukturer eller de
lege,
bøger og film, børn er optagede af, bør være synlige i dagtilbuddet.
Gennem
ligeværdig dialog og samspil må alle forældre gives mulighed for at
tage del i
et gensidigt forpligtigende samarbejde og være en del af dagtilbuddets
hverdag
og fællesskab.
Hvordan
understøtter vores
pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur,
æstetik og
fællesskab?
Vi har mange
tilgængelige materialer
stående fremme, såsom papir, farver, blyanter, vandfarver, modellervoks
og
sand.
Derudover har vi
mange eftermiddage,
hvor vi stiller noget specifikt frem eller lavet en stor fællestegning
på
gulvet. De planlagte kreative processer er der et klart mål med i.f.t.
ved et
tema at lave et specielt dyr eller lave en kylling til påske. Det mere
spontane
kan være en eftermiddag, hvor børnene legede butik og den voksne fandt
en
gammel ramme, som kunne omdannes til vindue til butikken.
Af traditioner
gør vi specielt en del
ud af julemåneden med faste samlinger, hvor vi har vores små bamser på
besøg i
hjemmene, de kommer tilbage med en historie om, hvad de har oplevet i
de forskellige
hjem.
Ved måltiderne
er der også en
naturlig snak om vores forskellige livsformer, det være sig i form af
forskellige familie former, fejring af fødselsdag, indtagelse af
fredagsslik
eller ej og hvor vi bor og meget andet.
Via vores ture
til museer, andre
legepladser og teater får børnene et anderledes syn på deres omverden
ved at
opleve noget helt anderledes og få det bearbejdet med os.
Vi forsøger at
fange børnenes
optagethed af et emne og bringe det i spil i gruppen, så det bliver
naturligt
at snakke om vores forskellighed med hverdag, traditioner og kultur. Vi
får
altid en god snak efter vores ture omkring hvad vi har oplevet.
Som voksne
forsøger vi at være
proaktive ved at mærke, hvad er børnenes behov, så vi kan lægge
materialer
frem, søge ny viden og synliggøre deres kreative produkter på stuen.
Evaluering af
målene.
Et af vores nye
tiltag har været at
lave en Halloween tradition, da børnene har været meget optaget af det
det
foregående år. Op til vores fest, blev der lavet græskar og spøgelser
og andre
uhyggelige elementer. Klimaks var festen, hvor børnene kom udklædte og
der blev
spist boller med uhyggelig glassur på. Det var en stor glæde for
børnene at
vise deres tøj frem og agere i en anden rolle end vanligt.
Julemåneden
forløb lidt anderledes
end vanligt grundet coronaen. Pebernød og Vaniliekrans måtte desværre
blive på
Grønland i stedet for at besøge familierne.
Men det lagde
ikke låg på børnenes
glæde og store forventning til julen, som specielt afspejlede sig i
vores
samlinger, hvor der var breve fra julemanden, historier, sange og meget
snak om
børnenes oplevelser hjemmefra. Et andet klimaks var vores
risengrødsdag, hvor
der blev spist igennem blandt gode venner i børnehaven.
Evalueringskultur.
Hvordan skaber
vi en
evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske
læringsmiljø?
Vi arbejder
løbende med at evaluere
vores praksis, det være sig i den daglige snak i hverdagen og på vores
ugentlige møder, hvor vi altid får drøftet nogle af vores børn og hvad
der skal
ske videre frem.
På vores
personalemøder drøfter vi
børn og vores pædagogiske praksis på forskellige måder. Vi benytter os
ofte af
smittemodellen, når vi har nogle særlige indsatsområder, hvor vi får
beskrevet,
hvad vores nedslagspunkt er og hvordan vi vil handle på det og løbende
evaluere
det. Det kan handle om et enkelt barn, en børnegruppe eller en specifik
pædagogisk indsats.
Et effektmål er,
når vi har en
specifik indsats omkring et af læreplanstemaerne kombineret med vores
pædagogiske
grundlag. Her benytter vi os ofte af smittemodellen men bruger også
ofte
praksishistorier som en saglig registrering af virkeligheden, som vi
drøfter på
vores personalemøder. Mål og evalueringen er en levende størrelse, hvor
vi hele
tiden kan komme frem til nye delmål, da virkeligheden altid udspiller
sig
anderledes end det forventede. Andre metoder kan også være i brug, vi
tager
løbende stilling til, hvad der giver mening.
Vi skal evaluere
den samlede styrkede
læreplan hvert andet år. Det vil sige, vi skal tage stilling til de
formative
mål, som overvejende ligger i vores rutiner. Vi vil tage en snak om,
hvad der
ikke fungerer optimalt løbende gennem årene og løbende tilpasse vores
praksis,
så den bliver mere relevant for både børn og voksne. En fast rutine vi
løbende
kigger på, er vores overgange, som bl.a. kan være fra leg til mad, fra
leg til
legeplads, hvor vi tager stilling til, hvordan fungerer overgangene
bedst
muligt for børnene.
Den tredje
formelle evaluering er en
planlagt aktivitet, hvor vi tager stilling til, hvad giver mening at
zoome ind
på i.f.t. at erhverve os større viden omkring vores børns trivsel og
praksis.
Hele formålet med evalueringen er en løbende refleksion over egen
praksis og på
den måde få praksis opkvalificeret.