Mål for
de seks læreplanstemaer.
Pædagogiske mål for alsidig personlig udvikling:
-
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at
alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og
nye måder og får tillid til egne potientialer. Dette skal ske på tværs af
blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
-
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte
samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn
imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed, nysgerrighed, så alle børn
udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i
fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse,
vedholdenhed og prioritering.
Vores
mål:
Flere af børnene er lidt forbeholdne ved at deltage i noget nyt, de tør
ikke udfolde sig, skal overvinde sig selv for at deltage i børnefællesskaberne,
specielt i de kreative processer.
Vi vil i højere grad lave en tryg ramme for de aktiviteter, som falder
børnene svære.
Den voksne skal gå forrest ved at guide børnene og sætte en tryg ramme
ved at være opmærksom på, hvem barnet profiterer af at være sammen med i de
svære situationer og ved at have en opmærksomhed på, hvor barnet befinder sig
rent udviklingsmæssigt, så barnet på værdig vis overvinder sin egen usikkerhed.
I den forbindelse har vi valgt at sætte fokus på, hvornår det er relevant
at bruge skabeloner og i flere henseender bruge de børneinitierede ting.
Vi valgte at lægge skabeloner lidt på hylden og i
stedet for tilbyde vores genbrugsmaterialer, som der kom meget fokus på i denne
periode. Vi så lidt mere deltagelse i brug af genbrugsmaterialerne, som ikke
havde et specifikt mål for børnene. Det kunne være at male, klippe i tingene
alt efter det enkelte barns lyst og evner.
Ved de planlagte kreative processer gjorde vi os umage
med at få sammensat nogle børn, som var nogenlunde ligeværdige, så de usikre
børn ikke spejlede sig i de mest kreative børn. Børnene blev guidet i
processerne med f.x at lave julegaver. Vi oplevede et forbehold i starten men
også at den trygge ramme og små skub havde en gavnlig indflydelse på børnene.
Små grænser blev overskredet ved at turde forsøge sig i det kreative. I den
periode havde vi mange meget dygtige kreative børn, hvor vi blev endnu mere
bevidste om, hvordan spejlingen i dem var hæmmende for de mindre udfoldende
børn.
Vores
mål:
Under coronakrisen har der været langt mindre fokus på oprydningen af
praktiske grunde, alt skulle vaskes af efter brug. Vi kan se, det gjorde
børnene mindre ansvarlige/ligeglade med oprydningen.
Vi vil sætte mere fokus på oprydningen igen ved at hjælpe dem med at
systematisere tingene i vores afvaskningskurve og på den måde få fremmet deres
selvhjulpenhed og ansvarlighed for børnenes legetøj.
Processen med at få børnene inddraget i oprydningen
under den første del af coronaperioden var lidt træg. Vi formåede ikke at få så
meget deltagelse, måske fordi processen var anderledes med at lægge alt i kurve
i vinduet? Der ikke var billeder på kurvene? Eller vi ikke var motiverende nok?
Da vi startede på den almindelige oprydning med at
lægge tingene i de afmærkede kurve, gik det langt bedre, børnene er naturligt
mere deltagende og kan måske bedre overskue processen med oprydning. Helt
anderledes gik det i puderummet, hvor vi har store moduler og andre motoriske
ting, som børnene med stor iver satte på den plads, de altid har haft.
Vi lavede iagttagelser af børnene og fik dem drøftet
internt, så vi i fællesskab kunne motivere børnene til mere
deltagelse/ansvarlighed ved oprydningen.
Pædagogiske mål for social udvikling:
-
Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet social
udvikling skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål
målrettet 0-5 år:
-
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at
alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler
empati og relationer.
-
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte
fællesskaber, hvor forskelligheden ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk
dannelse.
Vores
mål:
Vi har nogle børn, som har svært ved at finde en tættere ven, som er lidt
usikre i de forskellige sociale kontekster.
Vi vil sikre os, at de daglige grupper børnene opdeles i, byder op til
potentielle venskaber via vores daglige sparring og fælles refleksion.
Vi har etableret en legegruppe, hvor målet er at deltage i rollelege og
lære de sociale spilleregler at kende.
Vi vil løbende bytte børnene ud i gruppen, så der konstant er fokus på
potentielle venskaber i gruppen, som kan generaliseres til hele dagen.
Legegruppens ramme med en voksen og en lille gruppe
af 6-7 børn havde en god indvirkning for nogle af vores børn, der har sværere
ved at etablere en tættere kontakt til andre børn. Den voksne varierede indholdet
af rollelege og positioner i legene, så også børnenes ønsker kom i spil. Vi
oplevede, at de tydelige rammer for legene havde en god indvirkning på børnenes
mod til at deltage aktivt i legene og på den måde fik nogle af børnene i langt
højere grad øje på hinanden og fik knyttet nogle bånd.
Efterfølgende har vi varieret gruppernes indhold,
alt efter børnenes behov for udfoldelse og vores opmærksomhed på deres behov for
at overvinde nogle personlige grænser.
Legepauser er blevet udbredt til langt flere børn,
da vi kan se børnenes behov for fordybelse alene eller sammen med det andet
barn er et ønske hos flere af børnene.
En pædagog har lavet praksishistorier over, hvad der
skete i legegruppen med et specifikt fokus på de børn, som havde sværere ved
deltagelse. Vi har løbet evalueret det på vores månedlige reflektionsmøder
omkring udsatte børn. Legegruppen affødte nye venskaber og bedre legeevne hos
vores fokusbørn. Det at legen blev præsenteret mange gange, gjorde børnene
trygge og de turde folde sig ud på en anden måde end, når de er alene i
rollelegene.
I perioden med et stort fokus på legegruppen har vi
løbende oplevet, at flere børn har efterspurgt en legepause. Det har affødt en
ny praktik omkring legepauserne med flere involverede børn. Pauserne holdes i
vinduerne for at skærme mest muligt mod de andre børn, så udgangspunktet for
pauserne er fordybelse. Vi oplever, der er et behov blandt flere af børnene for
denne pause, specielt senere på dagen.
Vores
mål:
Når vi ser de mindre børn, som er usikre på f.x. påklædningen eller andet
praktisk, vil vi i højere grad appellere til de større børn om at være hjælpere.
Samtidig vil vi sikre, at omdrejningspunktet for selvhjulpenhed holdes
vedlige, så de enkelte børn får en følelse af at kunne magte mange af de små
opgaver i dagligdagen. En hårfin balance, som kræver vedvarende snak personalet
imellem.
Tiden har været præget af coronaen, hvilket har
begrænset noget af børnenes selvhjulpenhed. Så det var en ren glæde at få lov
til at dele madkasser ud, dele glas ud og hjælpe hinanden med at hælde op fra
de små kander. Vores appel har været at opmuntre de større børn til at hjælpe
de mindre børn med at hælde op i glassene og få delt maden rundt, da det blev
muligt igen. Vi har ind imellem haft et specielt fokus på nogle af vores mere
sårbare børn, der har fået en hjælper rolle i flere henseender og på den måde
fået en anden status i børnefællesskabet og her har oplevet stor glæde ved at
hjælpe andre. I påklædningssituationen arbejder vi løbende på at øve børnenes
selvstændighed og samtidig at øve at hjælpe uden, det tager helt over for de
mindre børn, hvilket kan være en kunst ind imellem i al børnenes iver for at
hjælpe.
Vores overvejelser omkring hvem, der specielt skal
højnes i hjælperrollen blandt børnene er foregået på vores møder, hvor vi ud
fra vores iagttagelser har lavet nogle specifikke indsatser omkring børnene,
der har brug for at blive anerkendt på en anden måde.
Pædagogiske mål for kommunikation og sprog.
-
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at
alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv,
hinanden og deres omverden.
-
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at
alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og
ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.
Vores
mål:
Vores ugentlige sproggruppe er en fast gruppe af børn, hvor vi
fremadrettet vil arbejde hen imod en mere differentieret gruppe af børn, så
alle børnene på skift får deltagelse i gruppen samtidig med vi fastholder, at
de børn som har sproglige udfordringer får større deltagelsesmuligheder end de
øvrige børn.
Vi forestiller os at skifte gruppen af børn en gang månedligt. Læs og leg
konceptet vil også være et omdrejningspunktet for sproggruppen.
Vi skifter løbende børnegruppen ud med nogle nye
børn, så vi sikrer alle på skift deltager i sproggruppen, den sprogansvarlige
har en systematik omkring det. Samtidig sikrer vi, at de børn, der har nogle
sproglige udfordringer er en fast bestanddel af gruppen. Den sprogansvarlige
har oplevet, at læringsmiljøet er blevet endnu mere levende og engageret ved
løbende månedlige udskiftninger. Alle byder ind og nyder den faste ramme. Vi
blev anbefalet læs og leg konceptet, som bruges parallelt med de temaer, der er
i spil i huset. Det kan være vores teaterprojekt via bukke bruse, specifikke
sange, Halloween eller Boris bogen, som er meget populær.
Den sprogansvarlige og lederen har en løbende
sparring omkring praksishistorier fra sproggruppen, som vi evaluerer og handler
på. Der bliver jævnligt brugt billeder
fra teater, Halloween og andre pædagogiske emner, der er i spil i huset.
Vi er blevet en del af netværkets gruppe sprog og
leg, hvor der lægges op til en systematisk måde at få udvidet ordforråd og
begreber i børnegruppen. Første projekt var en byggeplads, som vakte med glæde
hos børnene i legen med rør, tommestokke, malerpensler og meget andet.
Vores
mål:
Vi vil i højere grad have fokus på at synge med børnene i løbet af dagen
for at stimulere den sproglige udvikling og børnefællesskabet.
Vi vil afprøve at lave plancher med 5 sange, hvor en enkel bliver sunget
ved eftermiddagsmåltidet og se, om det kan gavne både det sproglige og
fællesskabet i denne kontekst. På samme måde vil vi i højere grad have sange
med til samlingen en gang ugentlig.
Vi har lavet nye sang kort som lægges i en kasse på
stuen med billeder af sangteksten, sådan at kassen er tilgængeligfor børnene.
På samme måde kom der flere sangbøger frem i bogreolen. I personalegruppen
havde vi en snak om i højere grad at få sunget i løbet af dagen, gøre det spontant
og som minimum gøre det ved samlingen og ind imellem ved eftermiddagsmåltidet.
Fastelavnssangen var et lille gennembrud for at synge i tide og utide, her blev
sunget igennem i lang tid og udvalget af sange blev udvidet. Vi kan se børnenes
glæde ved sangen og se flere af de stille børn har overvundet sig selv til at
synge mere. Andre er mere lydløse men agerer i fællesskab med de andre ved
fagtesangene. I hvert fald kan vi se, at tilgængeligheden og det at spejle sig
i de voksne har en stor betydning.
Også i den ugentlige samling bruges sangkassen, vi
vil stille og roligt udvide med flere sange.
Ved samlingerne blev der lavet praksishistorier, som
vi drøftede på vores personalemøder og kunne konkludere at flere af vores
stille børn i højere grad er deltagende i sangene og oplever stor glæde ved
det.
Pædagogiske mål for krop, sanser og bevægelse:
-
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at
alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge
kroppen på.
-
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at
alle børn oplever krops-og bevægelses glæde både i ro og i aktivitet, så
børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens
funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.
Vores mål:
Specielt senere på dagen oplever vi en træthed, til tider uro hos nogle
af børnene. Her vil vi i højere grad sætte fokus på, hvordan børnene kan få en
pause, noget mere nærvær/mærke deres egen krop, når børnehaven summer af liv.
Vi vil lave nogle sanseflasker med glimmer og andre forskellige ting og
via dem prøve at fremme nærværet omkring eftermiddagsmåltidet. Dette skal være
lige før alle børn får sat sig, i et forsøg på at få roen til at sænke sig over
flokken.
Samtidig vil vi afprøve små yogaøvelser i løbet af dagen.
En medarbejder fik lavet 25 vidt forskellige
sanseflasker, som er fyldt med vand, farver, glimmer, alle meget forskellige i
deres udtryk. Sanseflaskerne bliver omdelt et par gange om ugen lige før
eftermiddagsmåltidet, hvor vi oplever børnene er trætte. Der bliver sat rolig
musik på og børnene får udleveret hver en flaske, hvor målet er at give
anledning til fordybelse. Der har været en stille dialog om ”hvem har fået
dinosauren” og hvor hurtige og langsomme bevægelser, der er i flaskerne og ikke
mindst hvor flaskerne med glimmer er henne.
Vi har lært at rammen kræver forberedelse, alt skal
være i orden inde med oprydning, vaske hænder og des lige, da rammen skal
signalere ro. Børnene i gården forberedes ved, hvad der skal ske og de voksne
indenfor skal være tilstede ved bordene, når flaskerne kommer på bordet, for at
der kan opstå en lille afslappet situation. Hvis ikke voksennærværet er til stede
opnår vi ikke den ønskværdige fordybelse. Der tages løbende stilling til at
finde relevant musik, som kan give børnene en oplevelse af tilstedeværelse (hav
lyde/skov lyde) En anden faktor er at være opmærksom på at skærme med
nedrullede vinduer mod gaden, så ingen lader sig distrahere af, hvad der sker
der udenfor.
Senere fandt vi ud af, at sanseting giver en helt
anden fordybelse hos børnene og den klassiske musik har en god indflydelse på
børnenes nærvær i situationen.
De ansvarlige har løbende snakket sammen omkring
deres iagttagelser af børnenes reaktion og løbende ændret praksis til, hvad der
giver bedst mening.
Vi vil investere i en yoga underviser, som kan være behjælpelig med nogle
enkle strategier for børneyoga, som vi kan anvende ad hoc, når børnegruppen
indbyder til det. Det er med samme formål som ovenstående, at børnene oplever
en ro på nogle hektiske tidspunkter i løbet af dagen.
Vi valgte i stedet at bruge vores midler på Connie
Nissen, som har stort kendskab til det sansemæssige aspekt i børnenes
udvikling. Hun kom til vores p-møder og en enkel formiddag for at inspirere os
med lavpraktiske tips.
Connie Nissen fik os i endnu højere grad til at
sætte lys på krop og bevægelse via nye lege, nye måder at ase/mase med børnene,
som vi fremadrettet vil inkludere i vores praksis. En god ramme er vores gård,
hvor muligheden for at udfolde sig er størst.
Derudover har der både nogle været planlagte
yogatimer og mere spontane om eftermiddagen, som personalet har stået for.
Om eftermiddagen har det været gavnligt med en ramme
af yogamåtter, pædagogen har vist stillingerne og suppleret med en fortælling
om stillingen, typisk dyrefortællinger. Børnene var generelt meget interesseret
og deltog med glæde, dog var der nogle undtagelser med urolige børn, hvor
pædagogen i højere grad vil gribe børnenes initiativer og forhåbentlig i højere
grad kunne appellere til de livlige børn.
Vi har lavet smittemodel på de livlige børns behov
for mere fordybelse i løbet af dagen. Sansetingene og fælleslege via meget krop
og bevægelse og fokus på ase/mase har givet det største udbytte af nærvær og
glæde.
Pædagogiske mål for natur, udeliv og science.
-
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at
alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed
og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve
menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende
forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
-
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at
alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så
børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og
sammenhænge, herunder begyndende matematisk opmærksomhed.
Vores
mål:
Vi vil i højere grad sætte fokus på bæredygtigheden, få børnene inddraget
i, hvordan vi kan genbruge nogle af vores materialer.
-
Vi vil lave kasser til toiletruller, mælkekartoner,
papiraffald og andet, som kan anvendes igen. Få løbende snakke med børnene
omkring betydningen af at genanvende ellers udsmidte materialer, når de bruger
materialerne fra genbrugsreolens kasse.
-
Vi vil deltage i den årlige skraldedag med de ældste
børn med tænger, når coronaen er overstået og på den måde give børnene et
medansvar til at vedligeholde vores fælles arealer og få en forståelse af, hvad
der sker med affaldet.
Vi har fået etableret en hylde med div. genbrugsmaterialer
til fri afbenyttelse af børnene. Mange af materialerne kommer fra børnene selv,
da de er gode til at bidrage med sjove ting og sager.
Der har været stor interesse fra børnenes side, de
spotter, når der er noget nyt, som på forskellig vis kan forvandles til noget
helt andet. Vi kan se nogle helt andre kreative processer end når der lægges op
til et mere ensartet resultat i.f.t kreative. Specielt er det sjovt at se nogle
af drengene kæmpe en kamp i meget lang tid med en saks og et stykke tykt pap og
føle stor glæde ved det. En yndet ting at lave i foråret er myrefælder. De
mange æggebakker anvendes også på mange sjove måder, en blev til en næse, der
blev malet på og sat på rette sted.
Opstartet på skraldeprojektet gav anledning til en
snak om, hvad genbrug er og hvad der kan ske, når dyr får ædt noget plast.
Indsamlingen af skrald blev påbegyndt med stor iver,
overvejende i små gruppen på vores udeareal, hvor der blev fundet alt fra et
par underbukser til en femmer. Vi kunne høre på børnene, at det havde en
afsmittende effekt derhjemme, en større drengs højeste ønske var, at han igen
kunne samle skrald med sin far.
Vi har løbende haft en opmærksomhed på, hvilke børn
viser større interesse for at kaste sig ud i det kreative uden en helt fastlagt
ramme. Vores opgave har været at sætte tingene frem, finde tykt pap frem i
gården og på den måde fremme lysten til at kaste sig ud i noget nyt som ikke
nødvendigvis har et fast mål i sit udtryk.
Pædagogiske mål for kultur, æstetik og fællesskab.
-
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at
alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de
oplever egne og andre kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
-
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle
børn får mange kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere,
som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at
alle børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og
medier.
Vores
mål:
Målet er at lave et teaterstykke med de ældste børn og via denne proces
fremme nedenstående personlige og kreative processer:
-
Give børnene et mod til at stå frem og spille en
rolle
-
Børnene fik alle en rolle i Snehvide og de syv
små dværge, hvor den overvejende glæde ved at øve replikker var stor. Et par
børn turde ikke sige deres replikker første gang, men var på efterfølgende. Et
introvert barn overraskede alle ved at være helt på og brænde igennem på scenen.
Alle fulgte instrukser om replikker nøje og der opstod et naturligt
børnefællesskab i gruppen af de 11 børn. De tydelige rammer med pandekager til
at sidde på ved ventetid, gjorde det hele lettere for børnene.
-
Give børnene et billede af, hvad det vil sige at
skabe en forestilling
Børnene fik læst to eventyr fra
opstarten og kunne derefter vælge det mest attraktive eventyr. Børnenes ideer
kom i spil ved udvælgelsen af rekvisitter til forestillingen, en skulle have en
gryde til et forgiftet æble og andre var uenige om, hvor græsset skulle være,
hvor en flertalsbeslutning kom i spil.
-
-
Præsentere børnene for en historie, som er en del af
deres kultur og via den få stimuleret deres fantasi
-
Snehvide og de syv små dværge blev læst flere
gange, vi kunne se, at børnene både var optaget af egen rolle og andres og
brugte deres nye erfaring i mange andre sammenhænge. I denne periode var der
også etableret et lille teater med nye hånddukker til, som blev livligt
benyttet. Både for at spille dette eventyr, men også for at prøve kræfter med
at spille teater i det hele taget. Vi så også børn sidde og øve/lege deres
rolle i andre sammenhænge, alle var meget optagede af processen.
-
Inddrage børnene på forskellig vis via andre kreative
processer: lave rekvisitter og lave baggrunde
Børnene var løbende med til at lave div.
rekvisitter og scenebaggrund, hvilket var et fint supplement til det at øve
selve forestillingen. Også her var deltagelsen stor og med glæde.
-
Se forestillingen via et medie og lege med ipaden i
denne proces
-
Oprindeligt var tanken, at børnene skulle være
en del af det at optage stykket. Praktikken omkring stykket, at alle deltog med
roller og almen travlhed gjorde, at en af de voksne stod for processen, også
her var det svært at få nok hænder til det hele. I og med forestilling, praktik
og børn var et forum, der kaldte på assistance. Så realistisk set, skulle vi i
disse situationer have haft en ekstra hånd. Projektet løb over 6-7 uger, de
sidste uger var engagementet lidt mindre. Så en anden gang vil det være
passende med en højst en måneds fokus på teater. Afslutningsvis blev forestillingen
vist for de øvrige børn, hvilket gjorde aktørerne stolte.
-
Sideløbende havde vi Asta Basta ude til at
hjælpe med at lave egne dukker af grydeskeer og spille med dem. Og vi fik også
set flere forestillinger af Asta Basta, hvilket var meget inspirerende og
fremmende børnenes forståelse for, hvad en teaterforestilling kan være.
-
Vi fik løbende taget billeder af børnene i
løbet af projektet og fik drøftet dem internt og med børnene. Tovholderne for
projektet evaluerede efter hver gang, de havde haft børnene i spil med
projektet og fik foretaget små justeringer til den næste gang børnene var
samlet.
En stor del af læringen gik på at
lære, hvordan et teaterstykke kan blive til, øve replikker, få malet kulisser,
blive inspireret af Asta Bastas stykker og egen formåen i.f.t. at fremstille
dukker og spille med dem.
Flere af børnene har vist en hel anden side af
sig selv, da de stod på scenen og øvede, alle har lært langt mere om deres
personlige grænser, når noget helt nyt præsenteres for dem.