Mål
for
de seks læreplanstemaer.
Pædagogiske
mål for alsidig personlig udvikling:
-
Det pædagogiske
læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder,
udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder
og får
tillid til egne potientialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet
alder,
køn samt social og kulturel baggrund.
-
Det pædagogiske
læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning
mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være
præget
af omsorg, tryghed, nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement,
livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber.
Dette
gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og
prioritering.
Vores
mål:
Flere af
børnene er lidt forbeholdne ved at deltage i noget nyt, de tør ikke
udfolde sig,
skal overvinde sig selv for at deltage i børnefællesskaberne.
Vi vil i
højere grad lave en tryg ramme for de aktiviteter, som falder børnene
svære.
Den
voksne skal gå forrest ved at guide børnene og sætte en tryg ramme ved
at være
opmærksom på, hvem barnet profiterer af at være sammen med i de svære
situationer og ved at have en opmærksomhed på, hvor barnet befinder sig
rent
udviklingsmæssigt, så barnet på værdig vis overvinder sin egen
usikkerhed.
I den
forbindelse har vi valgt at sætte fokus på, hvornår det er relevant at
bruge
skabeloner og i flere henseender bruge de børneinitierede ting
Vores
mål:
Under
coronakrisen har der været langt mindre fokus på oprydningen af
praktiske
grunde, alt skulle vaskes af efter brug. Vi kan se, det gjorde børnene
mindre
ansvarlige/ligeglade med oprydningen.
Vi vil
sætte mere fokus på oprydningen igen ved at hjælpe dem med at
systematisere
tingene i vores afvaskningskurve og på den måde få fremmet deres
selvhjulpenhed
og ansvarlighed for børnenes legetøj.
Processen
med at få børnene inddraget i oprydningen under den første del af
coronaperioden
var lidt træg. Vi formåede ikke at få så meget deltagelse, måske fordi
processen var anderledes med at lægge alt i kurve i vinduet? Der ikke
var
billeder på kurvene? Eller vi ikke var motiverende nok?
Da vi
startede på den almindelige oprydning med at lægge tingene i de
afmærkede kurve,
gik det langt bedre, børnene er naturligt mere deltagende og kan måske
bedre
overskue processen med oprydning. Helt anderledes gik det i puderummet,
hvor vi
har store moduler og andre motoriske ting, som børnene med stor iver
satte på den
plads, de altid har haft.
Vi
lavede iagttagelser af børnene og fik dem drøftet internt, så vi i
fællesskab
kunne motivere børnene til mere deltagelse/ansvarlighed ved oprydningen.
Pædagogiske
mål for social udvikling:
-
Det pædagogiske
arbejde med læreplanstemaet social udvikling skal tage udgangspunkt
i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet 0-5 år:
-
Det pædagogiske
læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og
indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og
relationer.
-
Det pædagogiske
læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor
forskelligheden ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk
dannelse.
Vores
mål:
Vi har
nogle børn, som har svært ved at finde en tættere ven, som er lidt
usikre i de
forskellige sociale kontekster.
Vi vil sikre
os, at de daglige grupper børnene opdeles i, byder op til potentielle
venskaber
via vores daglige sparring og fælles refleksion.
Vi har
etableret en legegruppe, hvor målet er at deltage i rollelege og lære
de
sociale spilleregler at kende.
Vi vil
løbende bytte børnene ud i gruppen, så der konstant er fokus på
potentielle
venskaber i gruppen, som kan generaliseres til hele dagen.
Legegruppens
ramme med en voksen og en lille gruppe af 6-7 børn havde en god
indvirkning for
nogle af vores børn, der har sværere ved at etablere en tættere kontakt
til
andre børn. Den voksne varierede indholdet af rollelege og positioner i
legene,
så også børnenes ønsker kom i spil. Vi oplevede, at de tydelige rammer
for
legene havde en god indvirkning på børnenes mod til at deltage aktivt i
legene
og på den måde fik nogle af børnene i langt højere grad øje på hinanden
og fik
knyttet nogle bånd.
Efterfølgende
har vi varieret gruppernes indhold, alt efter børnenes behov for
udfoldelse og
vores opmærksomhed på deres behov for at overvinde nogle personlige
grænser.
Legepauser
er blevet udbredt til langt flere børn, da vi kan se børnenes behov for
fordybelse
alene eller sammen med det andet barn er et ønske hos flere af børnene.
En
pædagog har lavet praksishistorier over, hvad der skete i legegruppen
med et
specifikt fokus på de børn, som havde sværere ved deltagelse. Vi har
løbet
evalueret det på vores månedlige reflektionsmøder omkring udsatte børn.
Legegruppen affødte nye venskaber og bedre legeevne hos vores
fokusbørn. Det at
legen blev præsenteret mange gange, gjorde børnene trygge og de turde
folde sig
ud på en anden måde end, når de er alene i rollelegene.
I
perioden med et stort fokus på legegruppen har vi løbende oplevet, at
flere
børn har efterspurgt en legepause. Det har affødt en ny praktik omkring
legepauserne med flere involverede børn. Pauserne holdes i vinduerne
for at
skærme mest muligt mod de andre børn, så udgangspunktet for pauserne er
fordybelse. Vi oplever, der er et behov blandt flere af børnene for
denne
pause, specielt senere på dagen.
Vores
mål:
Når vi
ser de mindre børn, som er usikre på f.x. påklædningen eller andet
praktisk,
vil vi i højere grad appellere til de større børn om at være hjælpere.
Samtidig
vil vi sikre, at omdrejningspunktet for selvhjulpenhed holdes vedlige,
så de
enkelte børn får en følelse af at kunne magte mange af de små opgaver i
dagligdagen. En hårfin balance, som kræver vedvarende snak personalet
imellem.
Tiden
har været præget af coronaen, hvilket har begrænset noget af børnenes
selvhjulpenhed. Så det var en ren glæde at få lov til at dele madkasser
ud,
dele glas ud og hjælpe hinanden med at hælde op fra de små kander.
Vores appel
har været at opmuntre de større børn til at hjælpe de mindre børn med
at hælde
op i glassene og få delt maden rundt, da det blev muligt igen. Vi har
ind
imellem haft et specielt fokus på nogle af vores mere sårbare børn, der
har
fået en hjælper rolle i flere henseender og på den måde fået en anden
status i
børnefællesskabet og her har oplevet stor glæde ved at hjælpe andre. I
påklædningssituationen arbejder vi løbende på at øve børnenes
selvstændighed og
samtidig at øve at hjælpe uden, det tager helt over for de mindre børn,
hvilket
kan være en kunst ind imellem i al børnenes iver for at hjælpe.
Vores
overvejelser omkring hvem, der specielt skal højnes i hjælperrollen
blandt
børnene er foregået på vores møder, hvor vi ud fra vores iagttagelser
har lavet
nogle specifikke indsatser omkring børnene, der har brug for at blive
anerkendt
på en anden måde.
Pædagogiske
mål for kommunikation og sprog.
-
Det pædagogiske
læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog,
der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres
omverden.
-
Det pædagogiske
læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår
erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer,
som børnene
kan anvende i sociale fællesskaber.
Vores
mål:
Vores
ugentlige sproggruppe er en fast gruppe af børn, hvor vi fremadrettet
vil
arbejde hen imod en mere differentieret gruppe af børn, så alle børnene
på
skift får deltagelse i gruppen samtidig med vi fastholder, at de børn
som har
sproglige udfordringer får større deltagelsesmuligheder end de øvrige
børn.
Vi
forestiller os at skifte gruppen af børn en gang månedligt. Læs og leg
konceptet vil også være et omdrejningspunktet for sproggruppen.
Vi
skifter løbende børnegruppen ud med nogle nye børn, så vi sikrer alle
på skift
deltager i sproggruppen, den sprogansvarlige har en systematik omkring
det.
Samtidig sikrer vi, at de børn, der har nogle sproglige udfordringer er
en fast
bestanddel af gruppen. Den sprogansvarlige har oplevet, at
læringsmiljøet er
blevet endnu mere levende og engageret ved løbende månedlige
udskiftninger.
Alle byder ind og nyder den faste ramme. Vi blev anbefalet læs og leg
konceptet, som bruges parallelt med de temaer, der er i spil i huset.
Det kan
være vores teaterprojekt via bukke bruse, specifikke sange, Halloween
eller
Boris bogen, som er meget populær.
Den
sprogansvarlige og lederen har en løbende sparring omkring
praksishistorier fra
sproggruppen, som vi evaluerer og handler på. Der
bliver jævnligt brugt billeder fra teater,
Halloween og andre pædagogiske emner, der er i spil i huset.
Vi er
blevet en del af netværkets gruppe sprog og leg, hvor der lægges op til
en
systematisk måde at få udvidet ordforråd og begreber i børnegruppen.
Første
projekt var en byggeplads, som vakte med glæde hos børnene i legen med
rør,
tommestokke, malerpensler og meget andet.
Vores
mål:
Vi vil i
højere grad have fokus på at synge med børnene i løbet af dagen for at
stimulere den sproglige udvikling og børnefællesskabet.
Vi vil
afprøve at lave plancher med 5 sange, hvor en enkel bliver sunget ved
eftermiddagsmåltidet og se, om det kan gavne både det sproglige og
fællesskabet
i denne kontekst. På samme måde vil vi i højere grad have sange med til
samlingen en gang ugentlig.
Vi har
lavet nye sang kort som lægges i en kasse på stuen med billeder af
sangteksten,
sådan at kassen er tilgængeligfor børnene. På samme måde kom der flere
sangbøger frem i bogreolen. I personalegruppen havde vi en snak om i
højere
grad at få sunget i løbet af dagen, gøre det spontant og som minimum
gøre det
ved samlingen og ind imellem ved eftermiddagsmåltidet. Fastelavnssangen
var et
lille gennembrud for at synge i tide og utide, her blev sunget igennem
i lang
tid og udvalget af sange blev udvidet. Vi kan se børnenes glæde ved
sangen og
se flere af de stille børn har overvundet sig selv til at synge mere.
Andre er
mere lydløse men agerer i fællesskab med de andre ved fagtesangene. I
hvert
fald kan vi se, at tilgængeligheden og det at spejle sig i de voksne
har en
stor betydning.
Også i
den ugentlige samling bruges sangkassen, vi vil stille og roligt udvide
med
flere sange.
Ved
samlingerne blev der lavet praksishistorier, som vi drøftede på vores
personalemøder og kunne konkludere at flere af vores stille børn i
højere grad
er deltagende i sangene og oplever stor glæde ved det.
Pædagogiske
mål for krop, sanser og bevægelse:
-
Det pædagogiske
læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og
eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
-
Det pædagogiske
læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops-og
bevægelses glæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige
med
deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner,
sanser og
forskellige former for bevægelse.
Vores
mål:
Specielt
senere på dagen oplever vi en træthed, til tider uro hos nogle af
børnene. Her
vil vi i højere grad sætte fokus på, hvordan børnene kan få en pause,
noget
mere nærvær/mærke deres egen krop, når børnehaven summer af liv.
Vi vil lave
nogle sanseflasker med glimmer og andre forskellige ting og via dem
prøve at
fremme nærværet omkring eftermiddagsmåltidet. Dette skal være lige før
alle
børn får sat sig, i et forsøg på at få roen til at sænke sig over
flokken.
Samtidig
vil vi afprøve små yogaøvelser i løbet af dagen.
En
medarbejder fik lavet 25 vidt forskellige sanseflasker, som er fyldt
med vand,
farver, glimmer, alle meget forskellige i deres udtryk. Sanseflaskerne
bliver
omdelt et par gange om ugen lige før eftermiddagsmåltidet, hvor vi
oplever
børnene er trætte. Der bliver sat rolig musik på og børnene får
udleveret hver
en flaske, hvor målet er at give anledning til fordybelse. Der har
været en
stille dialog om ”hvem har fået dinosauren” og hvor hurtige og
langsomme
bevægelser, der er i flaskerne og ikke mindst hvor flaskerne med
glimmer er
henne.
Vi har
lært at rammen kræver forberedelse, alt skal være i orden inde med
oprydning,
vaske hænder og des lige, da rammen skal signalere ro. Børnene i gården
forberedes ved, hvad der skal ske og de voksne indenfor skal være
tilstede ved
bordene, når flaskerne kommer på bordet, for at der kan opstå en lille
afslappet situation. Hvis ikke voksennærværet er til stede opnår vi
ikke den
ønskværdige fordybelse. Der tages løbende stilling til at finde
relevant musik,
som kan give børnene en oplevelse af tilstedeværelse (hav lyde/skov
lyde) En
anden faktor er at være opmærksom på at skærme med nedrullede vinduer
mod gaden,
så ingen lader sig distrahere af, hvad der sker der udenfor.
Senere
fandt vi ud af, at sanseting giver en helt anden fordybelse hos børnene
og den
klassiske musik har en god indflydelse på børnenes nærvær i situationen.
De
ansvarlige har løbende snakket sammen omkring deres iagttagelser af
børnenes
reaktion og løbende ændret praksis til, hvad der giver bedst mening.
Vi vil
investere i en yoga underviser, som kan være behjælpelig med nogle
enkle strategier
for børneyoga, som vi kan anvende ad hoc, når børnegruppen indbyder til
det.
Det er med samme formål som ovenstående, at børnene oplever en ro på
nogle
hektiske tidspunkter i løbet af dagen.
Vi
valgte i stedet at bruge vores midler på Connie Nissen, som har stort
kendskab
til det sansemæssige aspekt i børnenes udvikling. Hun kom til vores
p-møder og
en enkel formiddag for at inspirere os med lavpraktiske tips.
Connie
Nissen fik os i endnu højere grad til at sætte lys på krop og bevægelse
via nye
lege, nye måder at ase/mase med børnene, som vi fremadrettet vil
inkludere i
vores praksis. En god ramme er vores gård, hvor muligheden for at
udfolde sig
er størst.
Derudover
har der både nogle været planlagte yogatimer og mere spontane om
eftermiddagen,
som personalet har stået for.
Om
eftermiddagen har det været gavnligt med en ramme af yogamåtter,
pædagogen har
vist stillingerne og suppleret med en fortælling om stillingen, typisk
dyrefortællinger.
Børnene var generelt meget interesseret og deltog med glæde, dog var
der nogle
undtagelser med urolige børn, hvor pædagogen i højere grad vil gribe
børnenes initiativer
og forhåbentlig i højere grad kunne appellere til de livlige børn.
Vi har
lavet smittemodel på de livlige børns behov for mere fordybelse i løbet
af
dagen. Sansetingene og fælleslege via meget krop og bevægelse og fokus
på
ase/mase har givet det største udbytte af nærvær og glæde.
Pædagogiske
mål for natur, udeliv og science.
-
Det pædagogiske
læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete
erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at
udforske
naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets
forbundethed med
naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen
af en
bæredygtig udvikling.
-
Det pædagogiske
læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt
observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene
får
erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og
sammenhænge,
herunder begyndende matematisk opmærksomhed.
Vores
mål:
Vi vil i
højere grad sætte fokus på bæredygtigheden, få børnene inddraget i,
hvordan vi
kan genbruge nogle af vores materialer.
-
Vi vil lave
kasser til toiletruller, mælkekartoner, papiraffald og andet,
som kan anvendes igen. Få løbende snakke med børnene omkring
betydningen af at
genanvende ellers udsmidte materialer, når de bruger materialerne fra
genbrugsreolens
kasse.
-
Vi vil deltage i
den årlige skraldedag med de ældste børn med tænger, når
coronaen er overstået og på den måde give børnene et medansvar til at
vedligeholde vores fælles arealer og få en forståelse af, hvad der sker
med
affaldet.
Vi har
fået etableret en hylde med div. genbrugsmaterialer til fri
afbenyttelse af
børnene. Mange af materialerne kommer fra børnene selv, da de er gode
til at
bidrage med sjove ting og sager.
Der
har været stor interesse fra børnenes side, de spotter, når der er
noget nyt,
som på forskellig vis kan forvandles til noget helt andet. Vi kan se
nogle helt
andre kreative processer end når der lægges op til et mere ensartet
resultat
i.f.t kreative. Specielt er det sjovt at se nogle af drengene kæmpe en
kamp i
meget lang tid med en saks og et stykke tykt pap og føle stor glæde ved
det. En
yndet ting at lave i foråret er myrefælder. De mange æggebakker
anvendes også
på mange sjove måder, en blev til en næse, der blev malet på og sat på
rette
sted.
Opstartet
på skraldeprojektet gav anledning til en snak om, hvad genbrug er og
hvad der
kan ske, når dyr får ædt noget plast.
Indsamlingen
af skrald blev påbegyndt med stor iver, overvejende i små gruppen på
vores
udeareal, hvor der blev fundet alt fra et par underbukser til en
femmer. Vi
kunne høre på børnene, at det havde en afsmittende effekt derhjemme, en
større
drengs højeste ønske var, at han igen kunne samle skrald med sin far.
Vi har
løbende haft en opmærksomhed på, hvilke børn viser større interesse for
at kaste
sig ud i det kreative uden en helt fastlagt ramme. Vores opgave har
været at
sætte tingene frem, finde tykt pap frem i gården og på den måde fremme
lysten
til at kaste sig ud i noget nyt som ikke nødvendigvis har et fast mål i
sit
udtryk.
Pædagogiske
mål for kultur, æstetik og fællesskab.
-
Det pædagogiske
læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i
ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever
egne og
andre kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
-
Det pædagogiske
læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange
kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som
stimulerer
børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at alle
børnene
får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og
medier.
Vores
mål:
Målet er
at lave et teaterstykke med de ældste børn og via denne proces fremme
nedenstående
personlige og kreative processer:
-
Give børnene et
mod til at stå frem og spille en rolle
-
Børnene fik alle
en rolle i Snehvide og de syv små dværge, hvor den
overvejende glæde ved at øve replikker var stor. Et par børn turde ikke
sige
deres replikker første gang, men var på efterfølgende. Et introvert
barn
overraskede alle ved at være helt på og brænde igennem på scenen. Alle
fulgte
instrukser om replikker nøje og der opstod et naturligt børnefællesskab
i
gruppen af de 11 børn. De tydelige rammer med pandekager til at sidde
på ved
ventetid, gjorde det hele lettere for børnene.
-
Give børnene et
billede af, hvad det vil sige at skabe en forestilling
Børnene
fik læst to eventyr fra opstarten og kunne derefter
vælge det mest attraktive eventyr. Børnenes ideer kom i spil ved
udvælgelsen af
rekvisitter til forestillingen, en skulle have en gryde til et
forgiftet æble
og andre var uenige om, hvor græsset skulle være, hvor en
flertalsbeslutning
kom i spil.
-
-
Præsentere
børnene for en historie, som er en del af deres kultur og via
den få stimuleret deres fantasi
-
Snehvide og de
syv små dværge blev læst flere gange, vi kunne se, at
børnene både var optaget af egen rolle og andres og brugte deres nye
erfaring i
mange andre sammenhænge. I denne periode var der også etableret et
lille teater
med nye hånddukker til, som blev livligt benyttet. Både for at spille
dette eventyr,
men også for at prøve kræfter med at spille teater i det hele taget. Vi
så også
børn sidde og øve/lege deres rolle i andre sammenhænge, alle var meget
optagede
af processen.
-
Inddrage børnene
på forskellig vis via andre kreative processer: lave
rekvisitter og lave baggrunde
Børnene var
løbende med til at lave div. rekvisitter og
scenebaggrund, hvilket var et fint supplement til det at øve selve
forestillingen. Også her var deltagelsen stor og med glæde.
-
Se
forestillingen via et medie og lege med ipaden i denne proces
-
Oprindeligt var
tanken, at børnene skulle være en del af det at optage
stykket. Praktikken omkring stykket, at alle deltog med roller og almen
travlhed gjorde, at en af de voksne stod for processen, også her var
det svært
at få nok hænder til det hele. I og med forestilling, praktik og børn
var et
forum, der kaldte på assistance. Så realistisk set, skulle vi i disse
situationer have haft en ekstra hånd. Projektet løb over 6-7 uger, de
sidste
uger var engagementet lidt mindre. Så en anden gang vil det være
passende med
en højst en måneds fokus på teater. Afslutningsvis blev forestillingen
vist for
de øvrige børn, hvilket gjorde aktørerne stolte.
-
Sideløbende
havde vi Asta Basta ude til at hjælpe med at lave egne dukker
af grydeskeer og spille med dem. Og vi fik også set flere
forestillinger af
Asta Basta, hvilket var meget inspirerende og fremmende børnenes
forståelse
for, hvad en teaterforestilling kan være.
-
Vi fik løbende
taget billeder af børnene i løbet af projektet og fik
drøftet dem internt og med børnene. Tovholderne for projektet
evaluerede efter
hver gang, de havde haft børnene i spil med projektet og fik foretaget
små
justeringer til den næste gang børnene var samlet.
En stor del af
læringen gik på at lære, hvordan et
teaterstykke kan blive til, øve replikker, få malet kulisser, blive
inspireret
af Asta Bastas stykker og egen formåen i.f.t. at fremstille dukker og
spille
med dem.
Flere af børnene
har vist en hel anden side af sig selv, da
de stod på scenen og øvede, alle har lært langt mere om deres
personlige
grænser, når noget helt nyt præsenteres for dem.