Mål for de seks læreplanstemaer.

Pædagogiske mål for alsidig personlig udvikling:

-        Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potientialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

-        Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed, nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

 

Vores mål:

Flere af børnene er lidt forbeholdne ved at deltage i noget nyt, de tør ikke udfolde sig, skal overvinde sig selv for at deltage i børnefællesskaberne.

Vi vil i højere grad lave en tryg ramme for de aktiviteter, som falder børnene svære.

Den voksne skal gå forrest ved at guide børnene og sætte en tryg ramme ved at være opmærksom på, hvem barnet profiterer af at være sammen med i de svære situationer og ved at have en opmærksomhed på, hvor barnet befinder sig rent udviklingsmæssigt, så barnet på værdig vis overvinder sin egen usikkerhed.

I den forbindelse har vi valgt at sætte fokus på, hvornår det er relevant at bruge skabeloner og i flere henseender bruge de børneinitierede ting

  

Vores mål:

Under coronakrisen har der været langt mindre fokus på oprydningen af praktiske grunde, alt skulle vaskes af efter brug. Vi kan se, det gjorde børnene mindre ansvarlige/ligeglade med oprydningen.

Vi vil sætte mere fokus på oprydningen igen ved at hjælpe dem med at systematisere tingene i vores afvaskningskurve og på den måde få fremmet deres selvhjulpenhed og ansvarlighed for børnenes legetøj.

 

Processen med at få børnene inddraget i oprydningen under den første del af coronaperioden var lidt træg. Vi formåede ikke at få så meget deltagelse, måske fordi processen var anderledes med at lægge alt i kurve i vinduet? Der ikke var billeder på kurvene? Eller vi ikke var motiverende nok?

Da vi startede på den almindelige oprydning med at lægge tingene i de afmærkede kurve, gik det langt bedre, børnene er naturligt mere deltagende og kan måske bedre overskue processen med oprydning. Helt anderledes gik det i puderummet, hvor vi har store moduler og andre motoriske ting, som børnene med stor iver satte på den plads, de altid har haft.

Vi lavede iagttagelser af børnene og fik dem drøftet internt, så vi i fællesskab kunne motivere børnene til mere deltagelse/ansvarlighed ved oprydningen.

 

Pædagogiske mål for social udvikling:

-        Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet social udvikling skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet 0-5 år:

-        Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

-        Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskelligheden ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

 

Vores mål:

Vi har nogle børn, som har svært ved at finde en tættere ven, som er lidt usikre i de forskellige sociale kontekster.

Vi vil sikre os, at de daglige grupper børnene opdeles i, byder op til potentielle venskaber via vores daglige sparring og fælles refleksion.

Vi har etableret en legegruppe, hvor målet er at deltage i rollelege og lære de sociale spilleregler at kende.

Vi vil løbende bytte børnene ud i gruppen, så der konstant er fokus på potentielle venskaber i gruppen, som kan generaliseres til hele dagen.

 

Legegruppens ramme med en voksen og en lille gruppe af 6-7 børn havde en god indvirkning for nogle af vores børn, der har sværere ved at etablere en tættere kontakt til andre børn. Den voksne varierede indholdet af rollelege og positioner i legene, så også børnenes ønsker kom i spil. Vi oplevede, at de tydelige rammer for legene havde en god indvirkning på børnenes mod til at deltage aktivt i legene og på den måde fik nogle af børnene i langt højere grad øje på hinanden og fik knyttet nogle bånd.

Efterfølgende har vi varieret gruppernes indhold, alt efter børnenes behov for udfoldelse og vores opmærksomhed på deres behov for at overvinde nogle personlige grænser.

Legepauser er blevet udbredt til langt flere børn, da vi kan se børnenes behov for fordybelse alene eller sammen med det andet barn er et ønske hos flere af børnene.

En pædagog har lavet praksishistorier over, hvad der skete i legegruppen med et specifikt fokus på de børn, som havde sværere ved deltagelse. Vi har løbet evalueret det på vores månedlige reflektionsmøder omkring udsatte børn. Legegruppen affødte nye venskaber og bedre legeevne hos vores fokusbørn. Det at legen blev præsenteret mange gange, gjorde børnene trygge og de turde folde sig ud på en anden måde end, når de er alene i rollelegene.

I perioden med et stort fokus på legegruppen har vi løbende oplevet, at flere børn har efterspurgt en legepause. Det har affødt en ny praktik omkring legepauserne med flere involverede børn. Pauserne holdes i vinduerne for at skærme mest muligt mod de andre børn, så udgangspunktet for pauserne er fordybelse. Vi oplever, der er et behov blandt flere af børnene for denne pause, specielt senere på dagen.

 

Vores mål:

Når vi ser de mindre børn, som er usikre på f.x. påklædningen eller andet praktisk, vil vi i højere grad appellere til de større børn om at være hjælpere.

Samtidig vil vi sikre, at omdrejningspunktet for selvhjulpenhed holdes vedlige, så de enkelte børn får en følelse af at kunne magte mange af de små opgaver i dagligdagen. En hårfin balance, som kræver vedvarende snak personalet imellem.

Tiden har været præget af coronaen, hvilket har begrænset noget af børnenes selvhjulpenhed. Så det var en ren glæde at få lov til at dele madkasser ud, dele glas ud og hjælpe hinanden med at hælde op fra de små kander. Vores appel har været at opmuntre de større børn til at hjælpe de mindre børn med at hælde op i glassene og få delt maden rundt, da det blev muligt igen. Vi har ind imellem haft et specielt fokus på nogle af vores mere sårbare børn, der har fået en hjælper rolle i flere henseender og på den måde fået en anden status i børnefællesskabet og her har oplevet stor glæde ved at hjælpe andre. I påklædningssituationen arbejder vi løbende på at øve børnenes selvstændighed og samtidig at øve at hjælpe uden, det tager helt over for de mindre børn, hvilket kan være en kunst ind imellem i al børnenes iver for at hjælpe.

Vores overvejelser omkring hvem, der specielt skal højnes i hjælperrollen blandt børnene er foregået på vores møder, hvor vi ud fra vores iagttagelser har lavet nogle specifikke indsatser omkring børnene, der har brug for at blive anerkendt på en anden måde.

 

  

Pædagogiske mål for kommunikation og sprog.

-        Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

-        Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

 

Vores mål:

Vores ugentlige sproggruppe er en fast gruppe af børn, hvor vi fremadrettet vil arbejde hen imod en mere differentieret gruppe af børn, så alle børnene på skift får deltagelse i gruppen samtidig med vi fastholder, at de børn som har sproglige udfordringer får større deltagelsesmuligheder end de øvrige børn.

Vi forestiller os at skifte gruppen af børn en gang månedligt. Læs og leg konceptet vil også være et omdrejningspunktet for sproggruppen.

Vi skifter løbende børnegruppen ud med nogle nye børn, så vi sikrer alle på skift deltager i sproggruppen, den sprogansvarlige har en systematik omkring det. Samtidig sikrer vi, at de børn, der har nogle sproglige udfordringer er en fast bestanddel af gruppen. Den sprogansvarlige har oplevet, at læringsmiljøet er blevet endnu mere levende og engageret ved løbende månedlige udskiftninger. Alle byder ind og nyder den faste ramme. Vi blev anbefalet læs og leg konceptet, som bruges parallelt med de temaer, der er i spil i huset. Det kan være vores teaterprojekt via bukke bruse, specifikke sange, Halloween eller Boris bogen, som er meget populær.

Den sprogansvarlige og lederen har en løbende sparring omkring praksishistorier fra sproggruppen, som vi evaluerer og handler på.  Der bliver jævnligt brugt billeder fra teater, Halloween og andre pædagogiske emner, der er i spil i huset.

Vi er blevet en del af netværkets gruppe sprog og leg, hvor der lægges op til en systematisk måde at få udvidet ordforråd og begreber i børnegruppen. Første projekt var en byggeplads, som vakte med glæde hos børnene i legen med rør, tommestokke, malerpensler og meget andet.

 

Vores mål:

Vi vil i højere grad have fokus på at synge med børnene i løbet af dagen for at stimulere den sproglige udvikling og børnefællesskabet.

Vi vil afprøve at lave plancher med 5 sange, hvor en enkel bliver sunget ved eftermiddagsmåltidet og se, om det kan gavne både det sproglige og fællesskabet i denne kontekst. På samme måde vil vi i højere grad have sange med til samlingen en gang ugentlig.

Vi har lavet nye sang kort som lægges i en kasse på stuen med billeder af sangteksten, sådan at kassen er tilgængeligfor børnene. På samme måde kom der flere sangbøger frem i bogreolen. I personalegruppen havde vi en snak om i højere grad at få sunget i løbet af dagen, gøre det spontant og som minimum gøre det ved samlingen og ind imellem ved eftermiddagsmåltidet. Fastelavnssangen var et lille gennembrud for at synge i tide og utide, her blev sunget igennem i lang tid og udvalget af sange blev udvidet. Vi kan se børnenes glæde ved sangen og se flere af de stille børn har overvundet sig selv til at synge mere. Andre er mere lydløse men agerer i fællesskab med de andre ved fagtesangene. I hvert fald kan vi se, at tilgængeligheden og det at spejle sig i de voksne har en stor betydning.

Også i den ugentlige samling bruges sangkassen, vi vil stille og roligt udvide med flere sange.

Ved samlingerne blev der lavet praksishistorier, som vi drøftede på vores personalemøder og kunne konkludere at flere af vores stille børn i højere grad er deltagende i sangene og oplever stor glæde ved det.

 

 

Pædagogiske mål for krop, sanser og bevægelse:

-        Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

-        Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops-og bevægelses glæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

 

Vores mål:

Specielt senere på dagen oplever vi en træthed, til tider uro hos nogle af børnene. Her vil vi i højere grad sætte fokus på, hvordan børnene kan få en pause, noget mere nærvær/mærke deres egen krop, når børnehaven summer af liv.

Vi vil lave nogle sanseflasker med glimmer og andre forskellige ting og via dem prøve at fremme nærværet omkring eftermiddagsmåltidet. Dette skal være lige før alle børn får sat sig, i et forsøg på at få roen til at sænke sig over flokken.

Samtidig vil vi afprøve små yogaøvelser i løbet af dagen.

 

En medarbejder fik lavet 25 vidt forskellige sanseflasker, som er fyldt med vand, farver, glimmer, alle meget forskellige i deres udtryk. Sanseflaskerne bliver omdelt et par gange om ugen lige før eftermiddagsmåltidet, hvor vi oplever børnene er trætte. Der bliver sat rolig musik på og børnene får udleveret hver en flaske, hvor målet er at give anledning til fordybelse. Der har været en stille dialog om ”hvem har fået dinosauren” og hvor hurtige og langsomme bevægelser, der er i flaskerne og ikke mindst hvor flaskerne med glimmer er henne.

Vi har lært at rammen kræver forberedelse, alt skal være i orden inde med oprydning, vaske hænder og des lige, da rammen skal signalere ro. Børnene i gården forberedes ved, hvad der skal ske og de voksne indenfor skal være tilstede ved bordene, når flaskerne kommer på bordet, for at der kan opstå en lille afslappet situation. Hvis ikke voksennærværet er til stede opnår vi ikke den ønskværdige fordybelse. Der tages løbende stilling til at finde relevant musik, som kan give børnene en oplevelse af tilstedeværelse (hav lyde/skov lyde) En anden faktor er at være opmærksom på at skærme med nedrullede vinduer mod gaden, så ingen lader sig distrahere af, hvad der sker der udenfor.

Senere fandt vi ud af, at sanseting giver en helt anden fordybelse hos børnene og den klassiske musik har en god indflydelse på børnenes nærvær i situationen.

De ansvarlige har løbende snakket sammen omkring deres iagttagelser af børnenes reaktion og løbende ændret praksis til, hvad der giver bedst mening.

 

Vi vil investere i en yoga underviser, som kan være behjælpelig med nogle enkle strategier for børneyoga, som vi kan anvende ad hoc, når børnegruppen indbyder til det. Det er med samme formål som ovenstående, at børnene oplever en ro på nogle hektiske tidspunkter i løbet af dagen.

 

Vi valgte i stedet at bruge vores midler på Connie Nissen, som har stort kendskab til det sansemæssige aspekt i børnenes udvikling. Hun kom til vores p-møder og en enkel formiddag for at inspirere os med lavpraktiske tips.

Connie Nissen fik os i endnu højere grad til at sætte lys på krop og bevægelse via nye lege, nye måder at ase/mase med børnene, som vi fremadrettet vil inkludere i vores praksis. En god ramme er vores gård, hvor muligheden for at udfolde sig er størst.

Derudover har der både nogle været planlagte yogatimer og mere spontane om eftermiddagen, som personalet har stået for.

Om eftermiddagen har det været gavnligt med en ramme af yogamåtter, pædagogen har vist stillingerne og suppleret med en fortælling om stillingen, typisk dyrefortællinger. Børnene var generelt meget interesseret og deltog med glæde, dog var der nogle undtagelser med urolige børn, hvor pædagogen i højere grad vil gribe børnenes initiativer og forhåbentlig i højere grad kunne appellere til de livlige børn.

Vi har lavet smittemodel på de livlige børns behov for mere fordybelse i løbet af dagen. Sansetingene og fælleslege via meget krop og bevægelse og fokus på ase/mase har givet det største udbytte af nærvær og glæde.

 

  

Pædagogiske mål for natur, udeliv og science.

-        Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

-        Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder begyndende matematisk opmærksomhed.

 

Vores mål:

Vi vil i højere grad sætte fokus på bæredygtigheden, få børnene inddraget i, hvordan vi kan genbruge nogle af vores materialer.

-        Vi vil lave kasser til toiletruller, mælkekartoner, papiraffald og andet, som kan anvendes igen. Få løbende snakke med børnene omkring betydningen af at genanvende ellers udsmidte materialer, når de bruger materialerne fra genbrugsreolens kasse.

-        Vi vil deltage i den årlige skraldedag med de ældste børn med tænger, når coronaen er overstået og på den måde give børnene et medansvar til at vedligeholde vores fælles arealer og få en forståelse af, hvad der sker med affaldet.

 

Vi har fået etableret en hylde med div. genbrugsmaterialer til fri afbenyttelse af børnene. Mange af materialerne kommer fra børnene selv, da de er gode til at bidrage med sjove ting og sager.

Der har været stor interesse fra børnenes side, de spotter, når der er noget nyt, som på forskellig vis kan forvandles til noget helt andet. Vi kan se nogle helt andre kreative processer end når der lægges op til et mere ensartet resultat i.f.t kreative. Specielt er det sjovt at se nogle af drengene kæmpe en kamp i meget lang tid med en saks og et stykke tykt pap og føle stor glæde ved det. En yndet ting at lave i foråret er myrefælder. De mange æggebakker anvendes også på mange sjove måder, en blev til en næse, der blev malet på og sat på rette sted.

Opstartet på skraldeprojektet gav anledning til en snak om, hvad genbrug er og hvad der kan ske, når dyr får ædt noget plast.

Indsamlingen af skrald blev påbegyndt med stor iver, overvejende i små gruppen på vores udeareal, hvor der blev fundet alt fra et par underbukser til en femmer. Vi kunne høre på børnene, at det havde en afsmittende effekt derhjemme, en større drengs højeste ønske var, at han igen kunne samle skrald med sin far.

Vi har løbende haft en opmærksomhed på, hvilke børn viser større interesse for at kaste sig ud i det kreative uden en helt fastlagt ramme. Vores opgave har været at sætte tingene frem, finde tykt pap frem i gården og på den måde fremme lysten til at kaste sig ud i noget nyt som ikke nødvendigvis har et fast mål i sit udtryk.

 

   

Pædagogiske mål for kultur, æstetik og fællesskab.

-        Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andre kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

-        Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at alle børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Vores mål:

Målet er at lave et teaterstykke med de ældste børn og via denne proces fremme nedenstående personlige og kreative processer:

-        Give børnene et mod til at stå frem og spille en rolle

 

-        Børnene fik alle en rolle i Snehvide og de syv små dværge, hvor den overvejende glæde ved at øve replikker var stor. Et par børn turde ikke sige deres replikker første gang, men var på efterfølgende. Et introvert barn overraskede alle ved at være helt på og brænde igennem på scenen. Alle fulgte instrukser om replikker nøje og der opstod et naturligt børnefællesskab i gruppen af de 11 børn. De tydelige rammer med pandekager til at sidde på ved ventetid, gjorde det hele lettere for børnene.

 

-        Give børnene et billede af, hvad det vil sige at skabe en forestilling

 

 
Børnene fik læst to eventyr fra opstarten og kunne derefter vælge det mest attraktive eventyr. Børnenes ideer kom i spil ved udvælgelsen af rekvisitter til forestillingen, en skulle have en gryde til et forgiftet æble og andre var uenige om, hvor græsset skulle være, hvor en flertalsbeslutning kom i spil.

-         

-        Præsentere børnene for en historie, som er en del af deres kultur og via den få stimuleret deres fantasi

 

-        Snehvide og de syv små dværge blev læst flere gange, vi kunne se, at børnene både var optaget af egen rolle og andres og brugte deres nye erfaring i mange andre sammenhænge. I denne periode var der også etableret et lille teater med nye hånddukker til, som blev livligt benyttet. Både for at spille dette eventyr, men også for at prøve kræfter med at spille teater i det hele taget. Vi så også børn sidde og øve/lege deres rolle i andre sammenhænge, alle var meget optagede af processen.

 

-        Inddrage børnene på forskellig vis via andre kreative processer: lave rekvisitter og lave baggrunde

 

 

Børnene var løbende med til at lave div. rekvisitter og scenebaggrund, hvilket var et fint supplement til det at øve selve forestillingen. Også her var deltagelsen stor og med glæde.

 

-        Se forestillingen via et medie og lege med ipaden i denne proces

 

-        Oprindeligt var tanken, at børnene skulle være en del af det at optage stykket. Praktikken omkring stykket, at alle deltog med roller og almen travlhed gjorde, at en af de voksne stod for processen, også her var det svært at få nok hænder til det hele. I og med forestilling, praktik og børn var et forum, der kaldte på assistance. Så realistisk set, skulle vi i disse situationer have haft en ekstra hånd. Projektet løb over 6-7 uger, de sidste uger var engagementet lidt mindre. Så en anden gang vil det være passende med en højst en måneds fokus på teater. Afslutningsvis blev forestillingen vist for de øvrige børn, hvilket gjorde aktørerne stolte.

-        Sideløbende havde vi Asta Basta ude til at hjælpe med at lave egne dukker af grydeskeer og spille med dem. Og vi fik også set flere forestillinger af Asta Basta, hvilket var meget inspirerende og fremmende børnenes forståelse for, hvad en teaterforestilling kan være.

-        Vi fik løbende taget billeder af børnene i løbet af projektet og fik drøftet dem internt og med børnene. Tovholderne for projektet evaluerede efter hver gang, de havde haft børnene i spil med projektet og fik foretaget små justeringer til den næste gang børnene var samlet.

En stor del af læringen gik på at lære, hvordan et teaterstykke kan blive til, øve replikker, få malet kulisser, blive inspireret af Asta Bastas stykker og egen formåen i.f.t. at fremstille dukker og spille med dem.

Flere af børnene har vist en hel anden side af sig selv, da de stod på scenen og øvede, alle har lært langt mere om deres personlige grænser, når noget helt nyt præsenteres for dem.